Hjem
Apostilsk Undervisning
Til Bibel Studie


11. Opstandelsen.

I det forrige studie så vi at håbet og herligheden som Jesus skulle modtage ved de dødes opstandelse, hvilket gjorde Ham i stand til at entre korset.

Det var også den sandhed om opstandelsen fra de døde der gav alle martyrer kraft ned gennem hver tidsalder.

Det er når vi skuer den herlighed der er sat foran os, at vi bliver i stand til at tage vores kors op og følge Jesus, og dø hver dag.

Vi må også tænke over at hvis den oprindelige frygt med hvilken fjenden har holdt menneskeheden i fangenskab med er frygten for døden, og at sandheden om opstandelsen fra døden vil bryde fangenskabet, hvorfor er verden så i et sådan mørke og fangenskab??

Det er fordi at kirken har været næsten stum omkring denne største sandhed siden første århundrede.

Den store prædikant Spurgeon kom engang med en bemærkelsesværdig konstatering, at meget få kristne troede på opstandelsen fra de døde.
Da jeg læste dette tænkte jeg, dette måtte være en trykfejl, men jeg fornemmede at Helligånden talte til mig at dette var sandt.

Det er ikke at tro med vore sind der retfærdiggør os, men ved tro i vore hjerter (se Rom. 10:10).

Det er ikke kun at tro læren om opstandelsen, at vi er sat fri, men vi må tro med vore hjerter, da sker forvandlingen når vi lever vore liv den måde og samtidig på den måde betragter den nuværende verden på.
Hvis vi troede på opstandelsen med vore hjerter ville de fleste af os leve et helt anderledes liv end det vi lever nu. Vi ville ikke være så bekymrede om de ting der sker rundt omkring os og vi ville hellige os selv til det som var evigt.
Dette, ikke at være bundet af frygt er den største frihed vi nogensinde vil kende her på jorden. Den måde vi bliver befriet fra frygten, er ved at dø fra denne verden gennem Jesus kors.
Hvad kan du gøre en død mand? En død mand frygter ikke, og tager heller ikke hensyn til at blive forurettet behandlet, o.s.v.
Hvis vi er døde fra verden, er der ingenting verden kan gøre mod os, og vi ville være de mest frie mennesker på jorden. Dette betyder ikke, at vi ikke håndterer det ordentlig vi har fået, hvad end der er blevet os betroet i dette liv, men vi gør det i tro på Herren, ikke i frygt. En sådan frygtløshed er et uimodsigeligt vidnesbyrd af opstandelsen.
Hvorfor proklamere og viser vi ikke det noget mere?

Er det fordi troen endnu ikke er i vore hjerter.

I Ap.g. 1:22, ser vi, at det hverv apostlene blev givet var, at være Han’s vidner om opstandelsen. I Ap.g. 4:33, læser vi at de fik kraften til at vidne om Han’s opstandelse. I
Rom. 1:4, bliver vi oplyst om ”At Jesus blev godtgjort at være Guds Søn ved opstandelsen fra de døde….”

Budskabet om opstandelsen er det centrale i sand tro, og er, med korset, det centrale budskab i kristendommen.

Budskabet om korset har ikke nogen reel effekt uden budskabet om opstandelsen, som Paulus skriver i,

1 Kor. 15:13-14.
Hvis der ikke er nogen opstandelse af døde,
så er heller ikke Kristus opstået
Men er Kristus ikke opstået, så er vort budskab jo tomt,
og jeres tro også.
TRO (1Kor. 15:14,17), 16:13.

Efter at have læst Spurgeon udtalelse om, at ikke mange kristne troede på opstandelsen, søgte jeg efter budskabet om opstandelsen hos de store hellige gennem historien.
Og jeg blev overraskede over hvad jeg fandt ud af.
Disse som havde skrevet om mange bestemte emner, havde kun ofret få enkle sider omkring denne kraftfulde sandhed.
Ingen syntes at give det større opmærksomhed, end den obligatoriske påske prædiken. Kan det være årsagen til at kirken har mistet sin kraft? Jeg tror det.

Vi ser hvorfor denne store sandhed er blevet forsømt i:
Ag.g. 4:1-2.
Medens de talte til folket,
kom præsterne og anførerne for tempelvagten og saddukæerne over dem,
Da de tog dem det ilde op, at de lærte folket og
i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde
OPSTANDELSE Ap.g. 4:33

Vi læser også om Paulus foran rådet i,
Ap.g. 23:6.
»Det er på grund af håb om de dødes opstandelse, at jeg anklages
HÅB Rom.4:18. OPSTANDELSE (Ap.g.23:6-8), 24:15-21.

Det var forkyndelsen om opstandelsen der ophidsede til forfølgelse mod kirken.

Det er et budskab som fjenden ikke kan tåle fordi det er en trussel imod roden af hans magt over mennesket, frygten for døden.


Hvorledes det end er, vil vi aldrig blive en apostolsk kirke, førend det centrale tema for det apostolske evangelium bliver genoprettet og vi beslutsom står fast i frimodighed for sandheden om opstandelsen.




Grund på de følgende vers meget nøje:


Joh. 5:28-29.
Undres ikke herover! thi den time kommer,
da alle de, som er i gravene,
skal høre Han's røst og de skal gå frem:
de, som har gjort det gode, for at opstå til liv,
men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.
OPSTANDELSE Joh. 11:23-25.

Ap.g. 24:14-15.
Men dette bekender jeg for dig, at jeg følger den »vej’»,
som de kalder et parti, og tjener vor fædrene Gud således,
at jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne
TRO Ap.g. 24:24
og jeg har det samme håb til Gud, som disse også selv venter opfyldt:
at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige.
OPSTANDELSE (Ap.g. 24:15-21),26:23 RETFÆRDIGHED Rom. 3:10.

1 Kor. 15:21-22.
Thi fordi døden er kommet ved et menneske,
er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske
Thi ligesom alle dør i Adam,
således skal også alle levendegøres i Kristus.
DØD (1Kor. 15:22ff), 15:26.

Fil. 3:8-11.
Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med
det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre.
For Han's skyld har, jeg lidt tab på alt og regner det for skam,
for at jeg kan få Kristus

til 12. Kraften i Opstandelseslivet.

OP