Hjem
Apostilsk Undervisning
Til Bibel Studie


18. For Himmelens Skyld.


Leve det Himmelske liv, nu.


Kaldelsen for enhver kristen er ikke blot at erfare himlen nu, men at leve et liv der beviser virkeligheden om det himmelske for denne verden.
Vi gør det ved at leve det himmelske liv, nu.

Vores kaldelse er at bringe himmelen til ethvert sted vi går, vores hjem, arbejdsplads, hvor vi handler, alle steds.

Når vi modnes åndeligt, skulle vores hjem, og hjerte være som himmelen selv. Det kristne liv er ment til at være fyldt med himmelsk lyksalighed. Denne lyksalighed er Guds kærlighed, Guds tålmodighed, og Guds kraft. Når vi vokser op og begynder at vise virkeligheden af himmelen, vil vi være smittebære af den, og årsag til at alle dem vi kommer i kontakt med, vil begynde at se op og søge Herren.

Åndens frugt og Åndens gaver

Guds natur er blevet givet mennesket i form af Åndens frugt og Åndens gaver.

Dette er tilsammen et bevis på at Herren er opstået, at Han elsker mennesket, at Han konstant søger vor forløsning, genoprettelse, og vores forherligelse ---- som består i, at iklæde sig Han’s natur.
Åndens gaver er ment specielt som et personligt bevis for Han’s kærlighed og villighed til at hjælpe os. De er også en berøring gennem en anden, et yderliggående bevis.

Kraften af Åndens gaver kan ikke forklares gennem verdslig intelligens, men kun ved en himmelsk intelligens. Gaverne er et kald til de jordbundene, for at de kan leve i en anden virkelighed. Det siges tit om nogle mennesker at de er så åndelige at de er ikke til nogen hjælp her på jorden. Det lyder så åndeligt, men sandheden er at mange kirker er så verdslige tænkende at de hverken er til hjælp for himmelen eller verden.

Kristendom er ikke blot, et bedre, filosofisk liv, men det er en hel anden virkelighed. Det er helt igennem et fuldstændigt anderledes liv.
Vi er kaldt til at vandre på jorden, og gøre godt på jorden – men vi gør det med en kraft som ikke er fra verden.
Frans af Assisi vandrede engang med ved siden af en præst som pegede på en smuk katedral. Med et stænk af stolthed bemærkede præsten ” vi kan ikke længere sige ’ sølv og guld har vi ikke,’” hvorpå Francis  tog til genmæle,” og vi kan heller ikke sige til krøblingen. ”rejs dig op og gå!”

De sande kristne vidner om at noget fra denne verden, vil der aldrig komme nogen bedre ting fra. Der er mange smukke kirkebygninger i vores byer, nogle af dem er måske så store og fantastiske end nogen andre steder i Danmark, medens banker og forretningsselskaber rager højt op over dem. Menneskene bruger mere tid på at tjene banker og forretningsselskaber end de bruger på at tjene Herren. Alligevel, hvis én enkelt troende begynder at røre på sig {vandre i Ånden} og bevise at himmelen har autoriteten over al sygdom, måske bor denne troende i en lille hytte, men verden vil slås om pladsen ved han’s dør.

Dette faktum at verden har bedre og flottere bygninger end kirken, skulle ikke genere os. Hvis kirken havde den største, mest fantastiske bygning på jorden ville den ikke, ved sig selv, resultere i én eneste frelst sjæl. En kristen, salvet af den Hellige Ånd, kan udrette mange flere fuldbyrdet gerninger for Guds rige end alle de bygninger der tilsammen er blevet bygget i Herrens navn. Dette er ikke ment som at bygninger ikke kan være brugbare for kirken, men ingenting fra, eller på denne jord kan nogensinde blive sammenlignet med Helligånden som er blevet os givet. Den kraft som er tilstede hos én enkelt kristen, er større end den der findes hos hele fjendens hære på denne jord tilsammen.

Åndens komme bragte frem denne herlige nye skabning. Åndens komme kan, og vil, genskabe denne verden. Siden Herren delegerede autoriteten ud over jorden til menneskene, bevæger Han sig nu på jorden gennem menneskene. Fordi:

Salme 115:16. 
Himlen er Herrens himmel, men jorden gav Han til menneskenes børn.

Herren kræver sammenarbejde med mennesket for at kunne bevæge sig på jorden. Det er derfor, at selvom Herren allerede nu kender vore tanker førend vi spørger Ham, kræver Han at vi spørger Ham førend Han bevæger sig på jorden. Når Han demonstrerer Han’s rige, og den himmelske kraft på jorden, gør Han det gennem mennesker.

Herren kunne have delt det Røde hav uden Moses, men ikke uden at gøre vold på Han’s egne principper om autoritet. Han kunne have sendt ilden ned over Elias’ offer uden Elias, men det er ikke den måde Han gør tingene her på jorden. Han gav autoriteten til mennesket over jorden, derfor er det også at Guds Søn, Jesus, hele tiden peger på sig selv som Menneskesønnen. Han var nød til at komme som et menneske for at tilbagetage autoriteten over jorden der var tabt ved et menneskes overtrædelse og følgende underordelse under Satan. Det var derfor, at Satan fristede Jesus, han prøvede at få Jesus til at bruge Han’s magt som Guds Søn på en forkert måde, men Jesus tog til genmæle mod Satan med:

Matt. 4:4.
Men Han svarede og sagde:
»Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene,
 men af hvert ord, som udgår af Guds mund,’«

SKRIFTEN(Matt.7,10),5:17-18.

Jesus brugte Han’s himmelske magt, men aldrig for at tilfredsstille Han’s egne menneskelige lyster og ønsker, eller at vidne om at Han var Guds Søn som Satan prøvede at snyde Ham til at gøre. Når Jesus brugte magten fra det himmelske rige, var det i lydighed til Faderen i himmelen, og som et vidne om Faderen. Fordi Han gav sig selv som vidne om Faderens kærlighed, sendte Faderen Helligånden for at vidne om Sønnen. Magten i himmelen er aldrig selvisk.

Dette må også være vores natur. Vi må ikke søge magt, eller bruge den kun for at vidne om vor egen tjeneste for os selv. Hvis vi i sandhed holder os til befalingen om korsets under, og herligheden ved Han’s opstandelse og hvor Han sidder nu, ville det være den største verdslige gerning af en fordærvet natur at bruge Han’s magt til at vidne om os selv.

Når vi i sandhed begynder at fornemme himmelens herlighed og Ham som regerer der, ligesom David, undrer vi os over hvorfor Herren endda ville tage mennesket i betragtning, meget mere det at vælge at bo iblandt os. Selv dette, at budskabet om riget som vi har fået til at prædike om på jorden og det budskab vil Han bakke op med demonstrationer af virkeligheden. Vi er budbringer fra et andet kongerige, vi er sendt i forvejen for at fortælle om at vores Konge kommer og som  

Joh. 8:23.
Og Han sagde til dem:
»I er nedenfra, Jeg er ovenfra;
I er af denne verden,

Jeg er ikke af denne verden!

Vi kan ikke repræsentere et kongerige vi ikke kender. Vi må selv kende den virkelighed af Han’s rige, og leve i lydighed til Ham. Vores hjem må være som himmelen. Vores bolig må være i Ham ved Ånden. Vi er kaldet til at sidde med Ham i den himmelske verden, som Paulus skriver i:

Ef.1:18-23, 2:6. Jeg ønsker at du skal tage din bibel og selv læse disse ord.

Før Kongen vender tilbage vil der blive vidnet, og demonstreret virkelighedens himmelske kongerige på jorden. Det vil komme igennem budbringere som kender og lever i den virkelighed nu.      Det er din kaldelse.

til 19. For Jordens Skyld.

OP