Hjem
Apostilsk Undervisning
Til Bibel Studie


19. For Jordens Skyld.


I de sidste undervisninger har vi set på vores himmelske kaldelse, og hvordan enhver kristen skulle blive mere hjemmevant i det himmelske rige end på jorden.

Vi har set på hvordan Guds budbringere stiger op og ned af Jakob’s ”stige,” ved at stige op og ind i det himmelske rige og bringe det tilbage til jorden.

Det er kaldelsen for enhver kristen ikke blot at erfare himmelen nu, men også at leve det ved at demonstrere virkeligheden af himlen på jorden.

Herren kom til jorden for at forløse menneskeheden, men Han kom også for at forløse jorden selv.

Det læser vi i: Joh. 3:16. (LÆS SELV).

Faderen gav Sin enbårende Søn fordi Han elskede verden, ikke kun mennesket.

Mennesket havde naturligvis første pladsen for Han’s kærlighed, men Han elskede selve verden. Verden elskede også Ham, og begærer Ham, det kan vi læse i Rom.8:20-22. (LÆS DET).

Adam var blevet givet autoritet over hele jorden, så da han faldt, blev alt det der var under hans autoritet, underlagt han’s tomhed, ”ikke af sin egen vilje,” men fordi det er autoritetens natur.


En af de lektier som Israel hurtig lærte imedens de kæmpede for at indtage løfternes land var, at når en person i lejren syndede, måtte hele nationen lide. Det er bevist i Josua 7. i historien om Arkan. Herren gjorde ikke dette for at straffe alle og enhver for én mands synd, men for at demonstrere at Han’s skabning er kaldet at leve i harmoni og det kræver enighed/lydighed/enhed. Der kommer velsignelser ved enighed/lydighed/enhed, og ved splid og uenighed kommer der konsekvenser.

Sådanne velsignelser vil også komme når der er enighed/lydighed/enhed i kirken, og der er tragiske konsekvenser hver gang der er splid og uenighed.
Det er derfor at hele skabningen venter på menneskeheden, gennem Kristus, at blive genoprettet til Faderen så al den fordærvelse der er i verden gennem synden, som er i disharmoni, kan blive fjernet. Den endelige demonstration af denne fordærvelse er død.
Døden kom ind i denne verden gennem én mand, og gennem ”den sidste Adam,” Jesus Kristus, vil døden blive fjernet.

Årsagen til hvorfor der er lagt eftertryk mere på genløsningen af mennesket end på hele skabningen, er fordi at mennesket først må blive genoprettet førend menneskets besiddelser, og at besiddelsen vil blive genoprettet gennem mennesket. Dette vil altid være sandt:

Salme 115:16.
”Himmelen er Herrens himmel; men jorden gav Han til menneskenes børn.”

Det er, derfor, ret at vi skulle lægge vægten på at prædike evangeliet til menneskene, og at arbejde for forløsningen af menneskene, men det er også ret at vi behandler hele skabningen med kærlighed og respekt den fortjener. Det er ret at vi lever i harmoni med skabningen.

Når Herren kommer tilbage vil Han tage hånd om dette. Det kan vi læse i:

Joh Åb. 11:18.
folkeslagene vrededes,
men nu er din vredes dag kommet
og den tid, da de døde skal dømmes,
og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn,
 både små og store,
og da de, der lægger jorden øde,
selv skal ødelægges.«
Åb. 6:17. Sl.. 2:1,5. Matt. 20:8. Rom. 2:5. 2Tess. 1:6.
PROFETER Åb. 16:6. DE HELLIGE Åb. 13:7. FORTABELSE Åb. 14:9-11.

Kristne skulle først og fremmest være miljøforkæmper. Det skal ikke indebære at vi bliver ekstremister, for det at fælde træer er ikke en dårlig ting.
Det er uorden når vi prøver at leve i harmoni med naturen, men lever i disharmoni med andre mennesker.
Skabningen vil ikke blive genoprettet førend mennesket er det.
Selv da, skulle miljøet være et specielt område for kristne, og vi skulle have respekt for det – i dette har vi endnu givet fjenden tilladelse til at beslaglægge dette højtstående område. Området skal generobres, men at blive mere ekstrem bliver der ikke generobret noget af det.

Som Ordet erklærer:

Fil. 4:5.
Lad alle mennesker mærke, at I har et mildt sind!
Herren er nær!
GENKOMST Kol. 3:4.

Mildhed har mere magt/kraft/værdighed og nåde og er modsat det at være ekstrem, og vi skulle give os selv hen under denne, mildhed.

Det er det mest selviske, og forvrænget syn på frelsen hvis vi tror at frelsen kun gavner os idet vi nu har fået evigt liv.
Det er sandelig til gavn, men beviset på en sand forløst sjæl skulle være at have samme kærlighed som Faderen har for alt det der stadig er i fangenskab, medregnet hele jorden.
Med evigt liv skulle der være en kærlighed alt levende, og respekt for det i alle dets former.

Det betyder ikke at vi ikke benytter os af hvad der på jorden og af det der er levende, og som det er tilsigtet. Vi ser Peter blive fortalt før han skal gå til Kornelius’ hjem:

Ap.g. 10:13.
”Og en røst lød til ham: »Stå op, Peter, slagt og spis!«

Imidlertid, skulle alle kristne have en dyb respekt for alt liv, og afsky for nytteløs ødelæggelse eller drab af noget uden et ret formål. Vi kender også at når genoprettelsestiderne som Peter taler om i: Ap.g. 3:21. er til ende vil der ikke være mere ødelæggelse her på jorden.

Læs selv: Es. 11:9.

Det sande resultat af forløsningen er, en genoprettelse af Guds billede indvendig i os, det er det vi er blevet skabt til og for.
Det er, at begynde at se verden med Han’s øjne, og elske den med Han’s hjerte. Det er ret at vi føler en byrde over for det land der lider tørke, og at vi skulle bede om regn for det. Men, vi skulle først og fremmest være miljøaktivister fordi vi værdsætter liv. For denne årsag har Herren givet et løfte i:

2 Krøn. 7:14.
Og Mit folk som kaldes ved Mit navn ydmyger dem selv og beder,
 og søger Mit åsyn og vender sig fra deres onde veje,
da vil Jeg høre dem i himmelen, og tilgive dem deres synd, og
Jeg vil helbrede deres land.

Det endelige resultat af sand omvendelse vil altså være en helbredelse af vort land.
Omfavn ikke et træ når du skal omfavne dit barn.
Imidlertid, er det ret at vi skulle elske hele skabningen fordi vi elsker Skaberen, og vende vor kærlighed til det Han har udført.

til 20. Jorden Lænket til Himlen.

OP