Hjem
Apostilsk Undervisning
Til Bibel Studie


21. Klædt på til Himlen.


Sidste uge så vi på den bemærkelsesværdige udtalelse Peter gjorde da han sagde at vi

2 Pet. 3:12
”venter og fremskynder Guds dags kommer…”.

Det leder os til et afgørende spørgsmål: Er det virkeligt muligt for os at fremskynde Herrens dags komme? Hvis det er muligt, hvordan gør vi det så?

Åbenbart, er det muligt for os at fremskynde ”Herrens dags komme” ellers ville udtalelsen ikke have stået i skriften. Efter at have velovervejet denne udtalelse i næsten 30 år, er jeg kommet til den konklusion at den måde vi kan fremskynde ”Herrens dags komme” simpelthen er ved at bruden bliver rede (se: Åb. 19:7).
Herren vil ikke vende tilbage førend bruden siger:

Åb. 22:17
Og Ånden og bruden siger:
»Kom!«
Og den, som hører, skal sige:
»Kom
«
Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.
FRELSE - HELLIGE ÅND Åb. 21:6.

Når længselen i bruden vokser til det punkt hvor hun ikke længere kan leve uden Ham, så vil Han komme efter hende.
Det er denne længsel efter Herren der vil forårsage at bruden gør sig rede for ham.

Vi må gå udfra at alle kristne længes efter at Herren skal vende tilbage.

Selvom mange sikkert ikke vil indrømme det, syntes det som om at meget få kristne virkelig ønsker Herrens snarlig komme.

De har gjort sig det behageligt her i livet, og det ville fuldstændig forstyrre deres programmer hvis Herren vendte tilbage nu.

Som Paulus skriver i:

2 Kor. 5:6
Så er vi da altid ved godt mod,
Og da vi ved,
at vi ikke er hjemme hos Herren,
så længe vi har vort hjem i legemet —

Hvis vi har det alt for behageligt her i denne verden, og hvis vore hjem og hjerte ikke er i himmelen, har vi kun lidt interesse i at søge efter at fremskynde Herrens dags komme.
Men, når et par små ting begynder at gå galt i en kristen’s liv så længes de pludselig efter at Han skal komme hurtigt!

Er det denne kærlighed og opofrelse Han fortjener?

Det er ikke forkert for kristne at være selvopofrende i deres liv her på jorden.
Megen af de store fejl den moderne kirke begår, når den hengi’r sig til budskabet om Herrens tilbagekomst, har været den fejl at bygge med strategi og visioner for fremtiden.
Det er godt at have et hjerte for det arbejde vi skal gøre.

Svaret er ikke at tænke mindre på disse ting, men vi behøver at elske Herren, og Han’s genkomst, endnu mere.

Det er brudens længsel som vil fremskynde Herrens komme, det må og vil være, en lidenskab efter Ham i stedet for noget andet i verden.

Det bliver ikke en frygt for tiden, eller en frygt for Herren, der bevirker at bruden gør sig rede. 

Hun ønsker at være uden plet og lyde fordi hun elsker Ham så højt at hun ønsker at være perfekt for Ham – ikke fordi hun er bange for Ham. Da Johannes skrev med henblik på Han’s tilbagekomst i

1 Joh. 3:3.
Og enhver, der har dette håb til Ham, renser sig selv, ligesom Han er ren..”
HÅB Joh. 17:19. 2Kor. 7:1. 1Pet. 1:15f.

Når længselen for Herrens genkomst tvinger kirken til at gøre sig rede, fremskynder hun Han’s genkomst.

Dette bringer op flere andre nødvendige spørgsmål. Gør Herren os til det vi skal være, eller skal bruden selv gøre ”sig selv rede?

Vi skulle også spørge om hvordan skal den tilstand være, ved hvilken kirken forstår ”at gøre sig rede?”

Kun Ånden kan føde det frem der er af Ånd, vi kan ikke i os selv gøre det, vi skal være i Ham. Men, Han vil ikke forandre os uden at vi selv begærer det.
Vi må ønske tingene fra Gud så stærkt nok til at det for os til at stræbe efter dem, ligesom vi bliver fortalt i:

Matt. 7:7-8.  
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
BØN Mark. 9:28.

Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.

Når vi er blevet født på ny, begynder vi at komme til Gud som nyfødte børn.
Vi græder når vi har brug for nogen ting, og Han vil som regel svare hurtig.
Ligesom et barn, har vi brug for hengivenhed og kærlighed så vel som ting og sager som vi spørger om.

Jeg er overbevidst om at oplevelsen af Guds kærlighed og hengivenhed er den aller største glæde og opfyldelse nogen menneske kan kende og opleve.
En berøring af Ham har en tiltrækkende kraft til at løfte os ind i det himmelske rige af en sådan herlighed og skønhed som overgår alt andet fra denne verdens rige.

Mange har denne falske opfattelse at Faderen er den strenge, utålmodige, hellige gammeltestamentlige Gud som vil kaste os bort, men på grund af Jesu offer og at Han har ofret sig selv for os, dermed har Gud Fader lagt alt dette på Kristus, og Han bar det op på korset og døde i vort sted.

Sandheden er jo den, at: ”sådan elskede Gud Fader verden at Han gav os sin egen Søn.” Joh. 3:16.

Faderens Kærlighed

FADEREN ELSKER OS

Han elsker med stor en hengivenhed at holde om sine børn.
Gud er Ånd og Han’s berøring er ikke ligesom en fysisk berøring – det er meget mere end hvad en fysisk berøring nogensinde kan blive.
Vi har mere brug for den, end ting som så ofte tager os til fange.
Faderens kærlighed er meget mere end vi nogensinde kan fatte.

Han elskede os medens vi endnu var syndere.

Ligeledes, elskede Han os så højt at selvom vi endnu var i synden, gav Han Sin egen Søn for at hjælpe os ud af synden.

Ligesom en faders forhold til sine børn forandres når de vokser op, ligedan forandres Faderens forhold til os jo mere vi modnes.
Da dine børn var en små, kunne du holde om dem i lang tid uden at sige noget og det syntes som om at det var alt de ønskede.
Nu hvor de er teenagers, ønsker de at du tager dem med ud at spise, og til andre tider kun for at sidde og tale sammen for en stund.
På samme måde er det med Faderens hengivenhed og kærlighed for os den er ikke mindre når vi bliver mere modne, men Han’s måde viser os at der er en forandring fordi Han relatere mere til vores modne tilstand.

Da dine børn var meget unge, tog deres mor og dig næsten alle beslutningerne i deres liv. Selv når de skulle gøre rent på deres værelse, ville vi udpege hvad den enkelte skulle gøre. Det er OK får et 3 årig barn, men skulle vi gøre det ved 16 års alderen, ville I have et problem! Du elsker ikke dit 16årig mindre fordi du ikke giver hende specielle instruktioner omkring hver lille ting, men du gør det ikke fordi du har en større tro til hende nu. Du ville være meget bekymret, og misfornøjet, hvis du skulle give hende de samme specielle instruktioner som 16årig som du gjorde da hun var 3 år.
Heller ikke det behager vor Far i himmelen når vi ikke vokser til modenhed.

Der er en årsag til at jeg gik fra at tale om måden for bruden at gøre hende klar til sit forhold til Faderen.

Mange falder i med at kunne skelne, eller forstå hvordan forholdet er til Gud Fader og Gud Søn. Du måtte også have vidst, at, fra den dag dine børn blev født, at den dag ville komme hvor du ikke længere var ”den mand” i deres liv. For en pige til at modnes til en kvinde, er der veje hvor hun har brug for en far, men der kommer en tid hvor det forandres, så behøver hun en ægtemand. Selvom der gennem hendes forhold til hendes far vil ske en mere drastisk forandring på dette punkt, kan det forsætte, og gro dybere og mere specielt. En vis far vil have denne forandring der vil komme i tankerne, den er naturlig og rigtig, og han vil prøve at forberede sin datter på dette.

Ligedan har vi brug for et specielt forhold til vor himmelske Far som vi behøver for at blive forberedt til Sønnen og brudens bryllup. Faderen elsker os og vi vil altid have forbindelse med Ham. Det vil vokse dybere og blive rigere i al evighed, men der et andet forhold vi er kaldt til at have med Sønnen. Vi bliver nu forberedt til ægteskab, men i al evighed vores slægtsforhold til Sønnen vil ligedan modnes og gro dybere. Begge disse forhold kræver moden åndelighed af os, på den måde bliver vi hvad vi er kaldt til at blive.

En kom med en dybtgående udtalelse for nylig: ”Åndelig modenhed kommer ikke med tiden, men ved at have den rette ansvarlighed færd med Gud.”

Dette er sandt.

Vi kunne også sige at åndelig modenhed kun kan komme ved ret ansvar for vores forhold til både Faderen og Sønnen.

Store begivenheder, som ”Toronto Velsignelsen” er blevet født ud af kirkens behov for hengivenhed og kærlighed til Faderen.

Den kom i rette tid, og hårdt tiltrængt.

Imidlertid, jo nærmere vi komme til enden af denne tidsalder vil bruden modnes, og hun vil begynde at længes efter sin ægtemand.
Så vil hun begynde at ”gøre sig selv rede.”
Det vil være det største tegn af alt, at vi virkelig er kommet til enden af denne tidsalder og til begyndelsen af, den store Herrens dag, som kommer.


OP