Hjem
Apostilsk Undervisning
Til Bibel Studie


9. Det Usyret brøds højtid

2 Mos. 12:17.
I skal holde det usyrede brøds højtid,
thi på denne selv samme dag førte JEG jeres hærskarer ud af Ægypten,
derfor skal I højtideligholde denne dag i alle kommende slægtled som en evig gyldig ordning.

Det næste hoved aspekt af påskehøjtiden, er festmåltidet af det usyrede brød, hvilken var en del af påskemåltidet, som vi læser i:
I skriften, siges der to ting om surdej.
1) er ondskabsfuldhed og gudløshed.
2) den anden er renhed og sandhed.
3) det læser vi om i:

1 Kor.5:8
Lad os derfor 1)holde høj tid,
2) ikke med gammel surdej, ej heller med sletheds og ondskabs surdej,
men med
3)renheds og sandheds usyrede brød.
SANDHED 1Kor. 13:6.

Den anden ting surdejen taler om, er både farisæernes legalisme (lovtrældom) og saddukæernes liberalisme (fordomsfri, frisindet) vi ser dette i:

Matt. 16:6.
Og Jesus sagde til dem: »Se til, at I tager jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej!«
SURDEJ (Matt. 16:6-12), Mark. 8:15.

Det usyrede brøds højtid blev fejret til ihukommelse af, hvordan Israel kom ud af Ægypten på, og det er en åbenbaring af hvordan vi kan holde uønsket surdej ude af vore liv. Det læser vi i:

5 Mos. 16:3.
Du må ikke spise syret brød dertil.
I syv dage skal du spise usyret brød dertil, trængselsbrød -
thi i største hast drog du ud af Ægypten -
for at du kan ihukomme den dag, du drog ud af Ægypten,
så længe du lever.

Årsagen til at Israel spiste usyret brød, da de skulle ud af Ægypten var fordi de måtte flygte fra Ægypten "i hast" så deres brød fik ikke tid til at blive gennemsyret. Det er også sådan vi holder vore liv fra at blive gennemsyret af lovtrældom, frisind, ondskab, og gudløshed borte - når vi deltager i påske ofret af Kristus må vi fly verden, og verdslighed med samme hast så at surdejen ikke for tid til at tage os i besiddelse.

Et af de grundlæggende kendetegn på et sandt kristent liv er, at der er i bevægelse, det er blomstrende og man kommer frem imod målet.
Livets flod blev ikke kaldt en "indsø," men en "flod," fordi en flod er blomstrende og bevæger sig frem imod et bestemt mål.
Når en flod kommer nærmere sit bestemmelsessted, bliver den som regel bredere og dybere. Ligesom vand nogle gange bliver billedlig brugt som sandhed i skriften, må al sandhed være i bevægelse og gro, både blive mere omfattende og dybere for os.

Den aller første gang Hellig Ånden bliver nævnt i skriften er i (1 Mos. 1:2) der ser vi at HAN er i bevægelse. Ingensteds står der at Han stoppede op. Han's natur er at være i bevægelse, det er derfor Han's virke oftest kaldes "Hellig Åndens bevægelser." Ligesom Paulus siger det i:

Ap.g. 17:28
For i Ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere* har sagt: ›Thi vi er også af Han's slægt.‹
*De stoiske digtere Aratos og Kleantes i 3 årh.

Det er på den måde vi holder surdejen ude af vore liv.
Når noget af det som kaldes surdej begynder at snige sig ind i det kristne liv, vil det næsten altid forårsage at man stopper med at vokse og bevæge sig mod sit bestemmelsessted i Kristus.

Israels børn blev påbudt at fejre det usyret brøds højtid hvert år til påske, til ihukommelse for dem, om hvordan de måtte forlade Ægypten, i en sådan hast at deres brød ikke havde tid til at blive gennemsyret.
Vi i dag har også konstant brug for at blive påmindet om dette. Ligesom når vandet holder op med at rende, og der ikke bliver tilført frisk vand, bliver det hurtigt forurenet, vores tro må hele tiden være i bevægelse og vokse, Hvis den skal forblive at være ren.
Den største modstand mod Herren Jesus medens Han vandrede her på jorden, kom fra farisæerne og saddukæerne, der er en konstant kamp imod enhver kristen's liv, for at få det vendt bort fra livets kilde Kristus, og få det til at følge menneskers overleveringer, og at tilbede det Gud gjorde i fortiden, i stedet for hvad Han gør i dag.
Vi skal ære de store ting Gud har gjort, og vore åndelige fædre og mødre som Gud har brugt dem til at gøre, men vi må skrive vore egen historie.

Kristendommen er den største søgen, med den største bestemmelse. Hvordan kan vi nogensinde finde noget andet mere værdifuldt end at stræbe efter GUD, vokse i kundskab om Han's veje, og hengivelse til at gøre Han's vilje.

til 10. Neget af førstegrøden.

OP