Hjem
Bibel Studie
Bibel Studie




Lignelsen om den fortabte søn




Lignelsen om den fortabte søn, 15:11-32.

11. Jesus sagde:
»Der var en mand, som havde to sønner. Matt. 21:28 f.
LIGNELSER (Luk. 15:11-32), 16:1-13.

12. Den yngste af dem sagde til faderen: ‘Fader! giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.’ Så skiftede han ejendommen imellem dem. Ordsp. 20:21.
13. Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og rejste langt bort til et frenmed land og ødte dér sin formue i et udsvævende liv.
14. Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det land; og han begyndte at lide nød.
15. Så gik han hen og holdt sig til hos en af borgerne dér i landet, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.
16. Og han ønskede at fylde sig med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde: ‘Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. Ordsp. 23:21.
18. Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen’ og over for dig,
19. jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!’
20. Og han stod op og gik til sin fader, Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sl. 103:13.
21. Og sønnen sagde til ham: ‘Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.’
22. Men faderen sagde til sine tjenere: ‘Skynd jer at komme med den bedste klædning og giv ham den på og sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne;
23. og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være glade!
24. Thi min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er fundet igen.’ Og de begyndte at være glade.
Ef. 2:1-5, 5:14. Kol. 2:13.
ÅNDELIG DØD (Luk. 15:24,32), Joh. 3:6.

25. Men hans ældste søn var ude på marken, Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.
26. Så kaldte han en af karlene til sig og spurgte, hvad der var på færde.
27. Han sagde til ham: ‘Din broder er kommen, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold,’
28. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans fader gik så ud og bad ham.
29. Men han svarede og sagde til sin fader: ‘Se, nu har jeg tjent dig så mange år, og jeg har aldrig overtrådt noget af dine bud, og mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner.
30. Men da denne din søn kom, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger, så slagtede du fedekalven til ham.’   Ordsp. 29:3.
31. Da sagde faderen til ham:
‘Mit barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32. Men nu burde vi glæde og fryde os, fordi din broder var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen.’«

OP

Mine Kommentar til
"Den fortabte søn"

Kan vi forestille os hvad der har rørt sig i faderen's tanker, da sønnen beder om at få sin arv?
Men sikkert at det nok er blevet endnu værre, da sønne samler alt og giver sig afsted, uden at lade faderen vide hvor han vil hen, vi får at vide, at det er til et andet land.

Hvad rører der sig i faderen, hvad foregår der i sønnen?
[SELA = tænk efter].

Her øder han alt bort, nu kan vi bedre fatte Skriften, der siger:
Ordsp. 20:21
Først haster man efter en arv, men til sidst velsignes den ikke.

Læg mærke til hans livsførelsel, mange af os kender dette fra, da vi levede i verden.

Sønnen gennemgår i sandhed trængsel { som er et gode, en velsignelse}, for det virker omvendelse hos ham, som det burde hos os.

Vi ser hans omvendelse og vi kan jo gå så vidt at tænke på, hvor mange tanker har han gjort sig på vejen hjem???

Hvad tænker vi og hvordan handler vi???

Nu sker der noget fantastisk!!!

Vi får at vide at, da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham.

Her ser vi et billede på vores Himmelske Fader og den kærlighed hvormed Han elsker os.
[SELA = tænk efter].

Det er her vi får det svært, kærlighed kan ikke tro's frem, men den skal opleves, vi kan tage imod i tro, herefter vil den opleves.

Læg mærke til sønnen's bekendelse og så faderen's handlemåde, det virker som om faderen ikke hører sønnen's bekendelse.

Vores Himmelske Fader handler på samme måde, fordi Han allerede så din og min handlemåde fra vi omvendte os og tog de første skridt imod Ham, der hvor vi gik i os selv, var Han med os, men fra vi begyndte at gå til ham og til vi kom til Ham, brødes det i os men troen [kærligheden] holdt os fast.

Hør faderen's sande glæde over sønnen's tilbagekomst, denne samme glæde har vor Himmelske Fader overfor os når vi vender os til Ham.

Fra v:25 og ud er en anden historie som jeg tager op senere.

OP