Hjem
Bibel Studie
TIL IDENTITET MENU

Bibel Studier


Kap. 1

IDENTITET


Hvad Biblen Siger Omkring.....

Den Troendes Identitet I Kristus

A. Gud's Identificering Med Synderen

Fil. 2:5-8.
Lad det samme sindelag være I jer, som var i Kristus Jesus:
Da Han var i guddomsskikkelse,
holdt Han det ikke for et røvet bytte at være Gud lig,
men Han gav afkald og tog tjenerskikkelse på
og blev mennesker lig.
Og da Han i fremtræden fandtes som et menneske. ydmygede Han sig selv
og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.



Gud's identificering med det syndefulde menneske, og med det formål at frelse ham fra døden og den evige fortabelse var ikke nogen Smal Sag.

I overensstemmelse med at fuldføre det, var det nødvendig for den evige Gud, den sande "Jeg Er," Skaberen af dette univers, at iklæde Sig Selv den menneskelig natur, blive mennesker lig, ja, bogstavelig blive et menneskelig væsen, som helt var underkastet samme svaghed, skrøbelighed, behov, følelser og fristelser som er almindelig for alle mennesker. Og medens Han fuldførte dette, måtte Han samtidig vedblive med at være sand Gud hele tiden. Dette var en udfordring, der var værdig for en Gud.

1. Hvordan Blev Det Fuldbyrdet?

  • Gal. 4.4.
    4. Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven,
    Dan. 9:24. Mark. 1:15. Luk. 2:21. Joh. 1:14. Rom. 1:3. Ef. 1:10. TREENIGHEDEN (Gal. 4:4-6) Ef.2:18. MOSELOVEN. Hebr. 10:1. GUD'S SØN Kol.1:15-19.

  • Joh. 1:1-3
    1. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
    1Mos. 1:1. Es. 9:6. Joh. 8:58, 10:30 17:5,24. Fil. 2:6. Kol. 1:17. 1Joh. 1:1-2. Åb. 19:13. KRISTI NAVN Joh. 1:3 GUD'S SØN 1:14.

    2. Dette var i begyndelsen hos Gud.
    Ordsp. 8:22ff.

    3. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.
    Joh. 1:10. Sal. 33:6. 1Kor. 8:6. Kol. 1:16. Hebr. 1:2,10. KRISTI NAVN Joh.1:9.

  • Fil. 2:6-8.
    6. Da Han var i guddomsskikkelse, holdt Han det ej for et røvet bytte at være Gud lig,
    Joh. 1:1, 17:5. Kol. 2:9. Hebr. 1:3.

    7. men Han gav afkald* og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da Han i fremtræden fandtes som et menneske,
    * ordret: tømte sig selv.
    Es. 42:1., 53:12. Matt. 20:28. 2Kor. 8:9. Hebr. 2:17, 4:14.
    8. ydmygede Han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.
    Sl. 22:7. Joh. 10:17. Hevr. 5:7-8, 12:2. DØD Kol. 1:22.

  • Matt. 1:18.
    18.
    Med Jesu Kristi fødsel gik det således til. Han's moder, Maria, var trolovet med Josef; men førend de var kommet sammen, viste det sig, at hun var frugtsommelig ved Helligånden.
    Matt. 1:18-25 jfr. Luk. 1:26-38, 2:1-14.

  • Luk. 1:35.
    35.
    Og engelen svarede og sagde; til hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal; overskygge dig;
    derfor skal også det, som fødes, kaldes helligt, Gud's Søn.

  • Hebr. 1:8.
    8.
    Han siger om Sønnen: »Din trone, o Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav.
    Sl. 45:7f. GUD'S RIGE Hebr. 12;28. EVIG Hebr. 5:9. ENDETIDEN (Hebr. 1:8-11), 4:9-11.

  • Hebr. 2:17-18.
    17.
    Derfor måtte Han i ét og alt blive sine brødre lig, for at Han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder.
    Hebr. 4:14f, 5;1f. 1Joh. 4:10.

    18. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han komme dem til hjælp, som fristes.
    Hebr. 4:15. Matt. 4:1ff. FRISTELSE Jak. 1:13-14.

  • Hebr. 4:15.
    15.
    Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.
    Hebr. 2:17f.Es. 53:9. Matt. 4:1. Luk. 22:28. Joh. 8:46. 2Kor. 5:21. 1Pet. 2:22. MENIGHED Kol. 1:18. PRØVE Jak. 1:12.

Konklusionen:
For at fuldbyrde denne identificering med mennesket, forvandlede Gud Fader, Han's elskede Søn, fra evigheden (den Ene som Joh. 1:1-3 siger var fra begyndelsen den Gud, som skabte alle ting), til et mikroskopisk sæd og plantede dette sæd i maven på jomfru Maria. I maven på Maria voksede dette sæd og blev til baby Jesus. På denne måde blev Gud's Søn, som er Gud's Søn (Hebr 1:8), og nu tilføjet den menneskelig natur til Han's allerede eksisterende guddommelige natur. Nu var Jesus både Gud og menneske. Som sandt menneske legitimerede Jesus sig med mennesket og underlage sig alle menneskets svagheder, skrøbeligheder og fristelser.

2. Formål
  • Hebr. 2:17-18
    17.
    Derfor måtte Han i ét og alt blive sine brødre lig, for at Han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder.
    Hebr. 4:14f, 5;1f. 1Joh. 4:10.

    18. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han komme dem til hjælp, som fristes.
    Hebr. 4:15. Matt. 4:1ff. FRISTELSE Jak. 1:13-14.

  • Gal. 4:5
    5.
    for at Han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.
    Gal. 3:13,26. Joh. 1:12. Rom. 8:14-15 f. Ef.1:5.

  • John. 3:16
    16.
    Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
    Rom. 5:8, 8:32. 1Joh. 4:9-10. GUD'S KÆRLIGHED Joh. 3:35. GUD'S SØN Joh. 3:34-36.

  • 3. På Hvilken Måde Legitimerede Jesus Sig Med Mennesket?

    Jesus' identifikation med mennesket var en fuldstændig identificering. Ifølge Han's menneskelighed, havde Jesus alle svagheder, skrøbelighed og behov ( følelsesmæssige-psykologiske og fysiske) nøjagtig som alle andre mennesker.
    • Hebr. 2:11-18.
      11.
      Thi både den, som helliger, og de, som helliges, har alle samme Fader; derfor skammer Han sig ikke ved at kalde dem brødre,
      Hebr. 10:10, 11:6, 13:12. Matt. 12:50. Joh. 17:17,19, 20:17.
      HELLIGGØRELSE Hebr. 12:14.


      12. idet Han siger: »Jeg vil kundgøre dit navn for mine brødre, midt i menigheden vil Jeg prise dig!«
      Sl. 22:23,26. Joh. 17:6.

      13. Og et andet sted: »Jeg vil sætte min lid til Ham.« Og videre: »Se her er Jeg og de børn, Gud gav mig.«
      Es. 8:17f. Joh. 10:29, 17:6,9.

      14. Da nu børnene har del i kød og blod, fik også Han på lignende måde del deri, for at Han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen,
      Es. 25:8. Hos. 13:14. Joh. 1:14. 1Kor. 15:54f. 2 Tim. 1:10. DJÆVLEN Jak. 4:7. DØD (Hebr. 2:14-15), 1Joh. 3.14.

      15. og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom.
      Luk. 1:74. Rom. 8:15. ÅNDELIG DØD Hebr. 9:14.

      16. Thi det er jo ikke engle, Han tager sig af, det er Abrahams slægt, Han tager sig af.
      Es. 41:8-9.

      17. Derfor måtte Han i ét og alt blive sine brødre lig, for at Han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder.
      Hebr. 4:14f, 5;1f. 1Joh. 4:10.

      18. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han komme dem til hjælp, som fristes.
      Hebr. 4:15. Matt. 4:1ff. FRISTELSE Jak. 1:13-14.
    Indbefattet:
    • At være fristet
    • Hebr.2:18.
      18.
      Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han komme dem til hjælp, som fristes. Hebr. 4:15. Matt. 4:1ff. FRISTELSE Jak. 1:13-14.

    • Hebr.4:15
      15.
      Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.
      Hebr. 2:17f.Es. 53:9. Matt. 4:1. Luk. 22:28. Joh. 8:46. 2Kor. 5:21. 1Pet. 2:22. MENIGHED Kol. 1:18. PRØVE Jak. 1:12.
    Konklusion:
    Jesus' handling var virkelig. Han led, kæmpede, oplevede pine over Satans fristelser som Han satte foran Ham. Jeg har ingen tvivl som at den af Eva's, og alle mænd, kvinder og børn lige fra Eva's tid, at den tanken var kom til Han's sind at smage den forbudne frugt. Men i modsætning til Eva og siden hen, gav Han ikke efter, gik ikke på kompromis med fristelsen, men sagde nej til synd.

    Spørgsmål:
    Siden Jesus blev født "hellig" [Tilsidesat for Gud] (Luk.1:35) havde Han ikke en syndig natur, men en natur lig Adam og Eva før syndefaldet], derfor, ved ikke at have nogen tilbøjelighed til synd, hvilket betyder, ikke at have en naturlig tilbøjelighed eller tendens til synd, har ikke lyst til nogen synd.

    Hvordan Kunne Fristelserne så Virkelig have været Fristelser?

    Sandhed: Jesus blev født 'hellig' uden en syndig natur eller en naturlig tendens til at synde heller ikke havde Adam og Eva en syndig natur eller en naturlig tendens til at synde, de blev skabt i Gud's billede i retfærdighed og sand hellighed Ef.4:24. DOG SYNDEDE DE.

    Den syndige natur er ikke en naturlig/nødvendig/afgørende del af den menneskelige natur. Den syndige natur er arvet og er ikke karakteristisk for den menneskelige natur, du kender selv hvordan noget du var bundet af ikke længere har magt over dig, men du bliver fristet af djævlen ind imellem, men siger nej, den synd har ikke længere magt over dig

    Jesus er Gud, derfor, Han kunne ikke synde. Sandt,
    Jesus er Gud og Gud kan ikke synde,
    Men Jesus var et menneske og som et menneske, ifølge Han's menneskelige natur så måtte det være muligt for Ham at synde, ellers, ville Han ikke have være ligesom Han's brødre 'I alle ting', Han ville heller ikke have lidt eller været forpint over fristelser af synd.

    Jesus gjorde ikke brug af Han's guddommelige natur da Han modstod synden - Han sagde NEJ til fristelserne, Nej til at smage den forbuden frugt.
    • Lærte Lydighed
    Eftertanke.
    Vi ser at Jesus identificere sig med mennesket, i det måtte Han også lære lydighed. Her ser vi også formålet bag vores Gud og Fader's tilladelse til at Adam og Eva's, alle mennesker og Jesus blev og bliver fristet af Satan. Så at vi kan lære at sige nej til synd gennem lydighed. på denne måde prøver Han os.
    • Hebr. 5:8.
      8.
      Skønt Han var Søn, lærte Han lydighed af det, Han led,
      Rom. 5:19. Fil. 2:8.

    • 7Fil.2:7.
      7.
      men Han gav afkald* og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da Han i fremtræden fandtes som et menneske,
      * ordret: tømte sig selv.
      Es. 42:1., 53:12. Matt. 20:28. 2Kor. 8:9. Hebr. 2:17, 4:14.
    • Dø fra egenrådighed/ egen vilje; begær; attrå; kødets lyst
    Jesus's identifikation med os betød at Han måtte dø fra Han's egen attrå og begær. Det var en pinefuld og smertelig proces. Han led over at dø fra sig selv. Vi ser dette i Getsemane Haven. Jesus ønskede ikke, længtedes ikke efter at lide den forbandede nederdrægtige død, det var før Han bad....

    • Luk. 22:42-44.
      42.
      »Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!«
      Joh. 5:30, 6:38.

      43. Da viste en engel fra Himmelen sig for Ham og styrkede Ham.
      Matt. 4:11.

      44. Han var da kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende; og Han's sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden.
      Hebr. 5:7.

    • Hebr. 5:7.
      7.
      Og Han har i sit jordelivs* dage med høje råb og tårer opsendt bønner og nødråb til Ham, der kunne frelse Ham fra døden, og Han blev bønhørt og friet fra sin angst.
      * ordret: sit køds’.
      Sl. 22:25. Matt. 26:36-46, 27:46-50. Luk. 22:41-44. Joh. 12:27.
    Jesus oplevede det som du og jeg må, at dø fra os selv, det var hårdt og pinefuldt, men i modsætning til dig og mig, var Han i stand til at fuldføre i haven en komplet og total dødsproces fra selvet, selv Han's lyst til livet. Han var i stand til at få kontrol over et af de stærkeste attrå for mennesket, overlevelses instinktet.

    • Blive gjort til synder
    Jesus levede et syndfrit liv som menneske, i perfekt lydighed til Faderen (Joh. 8:29); ved at totalt og helt dø fra sig selv i Getsename have; var nu rede til at fuldføre Han's identifikacering med mennesket ved at identificere sig med synd og dø, død som en synder på Golgata Kors.

    • 2 Kor. 5:21.
      21.
      Den, som ikke kendte til synd, har Han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i Ham.
      Es. 53:6,9,12. Joh. 8:46, Rom. 5:19, 8:3. 1Kor. 1:30. Gal. 3:13. 1Pet. 2:22. SYND Gal. 3:22.

    • Es. 53:6.
      6.
      Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme Ham.

    • Es. 53:12.
      12.
      Derfor giver jeg Ham del med de store, med de mægtige deler Han bytte, fordi Han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere.
      Men Han bar de manges synd
      og trådte i stedet for syndere

    • Matt. 8:17.
      17. for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: »Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.«
      Es. 53:4. Joh. 1:29. 1Pet. 2:24.

    • Hebr. 2:9.
      9.
      men Ham, som »en kort tid var blevet gjort ringere end englene,« Jesus, Ham ser vi, fordi Han led døden, »kronet med herlighed og ære,« for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at Han havde smagt døden.
      Joh. 12.32. Fil. 2:8 6. 1Joh. 2:2. DØD Hebr. 2:14-15. NÅDE Hebr. 4:16.

    • Salm. 88: 3-4,   6-8.
      3-4. lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage! For min sjæl er mæt af ulykker, mit liv er nået til dødsriget,
      v:6-8.
      Blandt de døde er jeg spærret inde,
      som de dræbte, der ligger i graven,
      dem, du ikke længere husker,
      for de er revet ud af din hånd.
      Du har kastet mig i den dybe grav, i det mørke dyb.
      Din vrede hviler tungt på mig,
      alle dine brændinger lader du skylle over mig. Sela

    • 1 Joh.2:2.
      2.
      og Han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.
      Joh. 1:29, 3:16, 4:42, 11:51. Rom. 3:25. 2Kor. 5:18f. Kol. 1:20. Hebr. 2:9. 1Joh. 4:10. SYND 1Joh. 3:4-5. FORSONING 1Joh. 4:10.
    Jesus identificede sig fuldt og helt med os i vores fortabelse og håbløse stilling, at Han bogstaveligt blev gjort til synd i vores sted og blev da genstand for vores soning for Gud's vrede imod synd, ved at dø syndens død.

    Amen! Tak Jesus!!

    OP