Tidsalderens Kamp 3

Tidsalderens Kamp 3
Vinde Tidesalderens Kamp 3
Af Derek Prince

I en nyligt revideret udgave af bogen 'Beskyttelse mod bedrag,' der nu udgives som 'Battle of the Ages,' advarer Derek Prince mod den største fare, kristne vil stå over for ved slutningen af tidesalderen: bedrag.

Jesus kommer igen – men Satan har altid haft planer om at forstyrre Guds hensigter. For at modstå ham må vi forstå hans mål for tidens ende. Det er fokus i del 3 af vores serie, Tidsalderens Kamp.

Vedligeholdelse Af Fokus
Jeg har mødt mange kristne, som let bliver distraheret fra at fokusere suverænt på Gud. Der er utallige måder, hvorpå djævelen kan aflede os fra Guds hensigt med vores liv. Uanset hvilken metode der virker, får satan os ud af trit med Guds hensigter. Nogen er måske ikke en fortabt sjæl, men han eller hun kan have en mindre belønning i herlighed, end han eller hun kunne have fået. Paulus skrev til menigheden i Filippi om at afslutte hans kursog fuldføre det mål, som Gud kaldte ham til:

Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, fordi jeg også er greben af Kristus Jesus. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. Men ét gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækker efter det, som er foran, jager jeg ffrem imod målet, til den sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus. (Fil. 3:12-14).

Jeg har lavet omfattende bibelstudier angående kravene til opfyldelse af vores kald i Kristus, og jeg hævder, at de kan sammenfattes i et enkelt ord: ensindethed/ensrettethed.. Hvis du bliver dobbeltsindet og tillader dine tanker at blive afledt, vil du ikke opfylde dit kald.

Den Krumme Mand
I midten af 1950'erne tjente jeg som præst i en lille pinsemenighed i centrum af London. Tre gange om ugen holdt vi gademøder på et sted kaldet Speakers' Corner, Marble Arch.

I denne periode havde jeg en livlig drøm, hvor jeg så et typisk gademøde – en kreds af mennesker stod og lyttede til en mand i midten af gruppen. Han prædikede med ildhu. Men da jeg så på manden, kunne jeg ikke lide, hvad jeg så. Han var krum, med køllefod og pukkelrygget. Jeg sagde til mig selv: Det, han siger, er godt, men jeg kan ikke lide, hvordan han ser ud.

Da jeg vågnede, tænkte jeg ikke mere på drømmen, før den kom igen to uger senere. Gentagelsen fik mig til at indse, at Gud forsøgte at fortælle mig noget. Jeg begyndte at bede, beskrev scenen for Herren og bad ham om at identificere prædikanten. Hvem var manden? Dette spørgsmål blev besvaret på samme måde som profeten Nathan svarede David: "Du er manden" 2 Sam. 12:7.

Korset: Vores Middel Til Frelse
Jeg indså, at Gud ikke kritiserede min forkyndelse, men han så på mig, og han godkendte ikke, hvad han så. I mellemtiden var jeg blevet frelst, døbt i Helligånden og kunne tale i tunger. Det var ved påsketid, så billedet af de tre kors på Golgatas bakke var levende i mit sind. Det midterste kors var højere end de to andre. Da jeg vendte dette billede om i mit sind, syntes Helligånden at tale til mig og sige: "Om det midterste kors - for hvem blev det lavet?" Og så sagde han: "Vær forsigtig, før du svarer." Jeg tænkte et øjeblik og sagde så: "Den er lavet til Barabbas." Han sagde: "Det er rigtigt."

Jeg indså noget, som aldrig var faldet mig ind før: korset var der for Barabbas; den ventede på ham. Men i sidste øjeblik, mindede Helligånden mig om, at Jesus indtog Barabbas' plads. "Ja," bekræftede jeg.

Så ramte det mig. Jeg var forbryderen, for hvem korset blev lavet. Det var udformet efter mit mål. Det stod, hvor jeg fortjente at hænge. Mit gamle menneske fortjente intet mindre end korset, men Jesus tog min plads. Mit gamle menneske blev korsfæstet i ham. Pres Opad
Jeg er ikke blevet perfekt, men jeg presser mig opad mod det endelige mål. Jeg er ikke stillestående eller sidder fast i et hjulspor, og jeg er heller ikke slave af traditioner. Jeg er ligeglad med, hvad verden siger eller tænker – det, der betyder noget for mig, er, hvad Gud tænker. Jeg er blevet udfriet fra slaveri for denne verdens meninger.

Paulus sagde faktisk:

"Gennem korset er verden korsfæstet for mig, og jeg er korsfæstet for verden." (Galaterne 6:14)

Med andre ord, da verden så på Paulus, så de kun et lig, der hang på et kors. Da Paulus så på verden, så han det samme – et lig hængende på et kors. Det var verdens værdi for ham; det gjorde ikke indtryk på ham med dets rigdom, viden eller magt, som alle er ved at forgå.

Tak Gud for korset! Hvis det ikke var for korset, ville vi være slaver for evigt. Korset er vores vej til frihed. Det er ikke en smertefri måde, men "den, der har lidt i kødet, har brudt med synd" (1 Peter 4:1). Vi kan nå det punkt, hvor vi er så trætte af vores kød, at det ikke længere kan friste os til at synde.

Vores Forhold Til Jesus I 'Tidernes kamp', hvor du og jeg er involveret, er den sande kirke det store bolværk, der beskytter verden mod Antikrist. Men når den falske kirke falder fra det sande – når den bukker under for djævelens bedrag og bryder trofastheden mod Gud – vil bolværket smuldre og åbne vejen for, at Antikrist kan blive åbenbaret.

Modstanden vil øges, men de, der holder ud til enden, vil blive frelst. Gud vil bruge Antikrists onde aktiviteter til at forfine den sande kirke og frembringe en ren brud for Herren Jesus Kristus.

At tilhøre den sande kirke er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi profeterer eller taler i tunger, eller hvor mange skriftsteder vi har lært udenad. Det, der betyder noget, er snarere vores personlige forhold til Jesus Kristus. Er han vores livs Herre? Er vi fuldstændig forpligtet til ham? Vi beviser vores medlemskab af den sande kirke, når vi ærer og tjener Herren og tager et standpunkt for ham selv i lyset af modstand og forfølgelse. Vi må lægge kirkesamfunds etiketter til side og i stedet spørge os selv, om vi vil være tro mod Jesus.

Vi må modstå djævelen, omvende os fra vores synder og underkaste os Gud og derved forpurre djævelens herredømme. Hvis vi elsker sandheden, vil Gud beskytte os mod vildfarelse.

En Afsluttende Bøn
Hvis det er dit ønske at forblive fri for bedrag og at vinde i 'Tiddernes kamp', så bed venligst denne bøn med mig nu:

Herre, jeg forpligter og overgiver mig til dig. Jeg giver afkald på ethvert område, hvor bedrag kan have vundet indpas i mit liv. Jeg omvender mig og afviser det og befaler det bortmig og løser mig fra dets greb i Jesu navn.

Jeg omfavner Sandheden, som er Jesus, og Skrifterne er Sandheden og Helligånden som er Sandheden. Jeg åbner mit hjerte og sind for dig og beder dig om at fylde mig med din Sandhed. I Jesu navn, Amen.

OP