Til Oversigt
Skriften, Guds Ord, er grundlaget for al kristne lære. Den profetisk gave er ikke til brug til oprettelse af læresætninger, men snarere til brug for Herren til at lede Han's folk i det nærværende og undertiden afsløre fremtiden. Når profetiske åbenbaringer, der uretmæssigt er blevet brugt til at etablere, opbygge en ny undervisning, har det uundgåeligt været falsk lære og har ofte resulteret i begyndelsen af en kult. Vi må aldrig tro på en, der forsøger at bruge en åbenbaring til at opbygge en doktrin. Guds skrevne Ord alene gives for læresætninger eller kirken's lære.
Ligeledes, Guds skrevne ord har aldrig haft til hensigt at fortrænge Herrens personlige, nærværende kommunikation med os, som Han ofte gør gennem profetisk gave. Som vi får fortalt i Johannes 10, Han's får kender Hans røst, og de følger Ham, fordi de kender Hans røst. Selv under den Gamle Pagt, blev Guds folk formant til gentagne gange at adlyde Han's befalinger og give agt på Han's røst. Ligesom kvaliteten af et forhold bliver bestemt af kvaliteten af kommunikationen, dette er også sandheden for vores forhold til Herren. Denne kommunikation er ikke kun i, hvad Han tidligere har sagt. Vi får at vide, at vi ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som kommer fra Guds mund (se Matt 4:4), hvilket i er nutid.
Et af de grundlæggende billeder for, hvordan Jesus relaterer til Han's folk, er som Hoved for Han's legme, som er kirken. Ligesom vores hoved kommunikerer med alle legemets dele , ønsker Jesus direkte kommunikation med enhver del af Han's legeme . Ethvert medlem af Kristi legeme kan, og bør have deres egen kommunikation med Ham. Han har et personligt forhold til hver af hans folk. Enhver kristen bør kende Han's veje, som der undervises om i Skrifterne, og de bør kende Han's stemme.
Alle billeder er begrænsede i deres anvendelse. Imidlertid, kan vi forvente inden udgangen af denne tidsalder at Herren's folk vil være så intimt nær Ham og være følsom over for Han's ledelse og gerning og i en sådan harmoni, at de vil forbavses over et sådanne perfekt menneskelige legeme, som er forudsagt i Joel 2.
Andre billeder på hvordan Han relaterer til os, skal betragtes, hvilketantyder de forskellige måder, at Han taler til os på. F. eks, Han's kirke kaldes Han's brud sin brud. En kærlig, romantisk meddelelse fra Gud har lidt eller intet at gøre med strategiske formål, eller arbejde, men blot om kærlighed. Som vi tidligere har overvejet, hvad slags forhold ville det ikke være, hvis en brudgom rakte hans brud en bog på bryllupsdagen, og fortalte hende, at han skrev det til hende, at han ikke mere ville tale med hende! Lad ikke nogen,eller undervisning, berøve dig ditpersonlige forhold til Herren.
Have den nøjagtige lære er vigtigt. Vi kan have sandheden, men ikke elske sandheden. Det er den person som er forelsket, der vil forblive tro til enden. Vores vigtigste opgavebeskrivelse er at elske Gud udover alt andet. Dette er ikke bare en lære, vi skal være enige med, men en vi skal udføre. Denne kærlighed er bygget på udveksling, kommunikation og det personlige præg, som Gud er den største af alle til at gøre. Dem, der bare har doktriner, uden et personligt forhold til Ham har en form for gudfrygtigheds skin, men ikke den reelle magt i sig. Et personligt berøring af Gud kan udrette, hvad mange års undervisning ikke kan gøre. Men, undervisningen er også vigtig.
At udvikle et personligt forhold til Herren er lige så vigtig som at vokse i kundskaben af sund lære. Det sundeste kristne liv vil være i jagen efter begge dele. Med modenhed kommer større autoritet, lige som det er tilfældet med børn. Jo mere modne de bliver, jo mindre er vi nødt til at instruere dem om hver eneste lille ting. Det samme er med tilfældet i Herren. Apostlene var ikke ført rundt ved hånden, men blev sendt af Herren. Som vi ser i Apostlenes Gerninger, tog de mange beslutninger om hvad de skulle gøre og hvor de skulle gå, uden en direkte åbenbaring fra Herren. Når det var nødvendig for Herren at omdirigere dem, ville Han give dem en drøm, vision, eller ord, men disse var betroede tjenere, modne nok i Herren til at Han stolede på dem med at de kunne tage deres egne beslutninger. Kun umodne har behov for løbende vejledning, ligesom børn. Jo mere modne vi bliver i Herren, jo mindre Han har Han brug for at vejlede os. Men det er rigtigt for umodne til at være umodne og have brug for langt mere vejledning. Det er i disse tider, at de vil komme til at kende Han's stemme.
Vi bør have en grundlæggende hengivenhed til at kende Herrens stemme og at adlyde Ham i alle ting. Vi bør også søge efter at blive modne, så vi kender Han's sind og hjerte, ved at være fælles om dette, være modne og blive betroet med nok til at blive givet vor egen myndighed. Sådanne modne sønner og døtre, er en glæde for enhver rigtig prægtig, storslået fader, og det gælder for vor Fader i himlen. Alligevel vor Fader er også Konge og vil altid være det, og for evigt det må være vores hengivenhed til at gøre Han's vilje.
En stor del af den kundskaben om Herren og Han's veje er givet til os i Bibelen. Af denne grund burde vi også have en dyb og vedvarende hengivenhed til at sænke vores rødder dybere ned i kundskab om og forståelse af Han's skrevne ord. Det er ikke et enten / eller for at kende Han's stemme og Skriften, men begge dele sammen. Når vi begynder at kende Han's stemme, kan vi begynde at forstå, at Han's stemme aldrig vil være i modsigelse mod Han's skrevne ord. Sand profeti vil aldrig være i konflikt med sund, bibelske lære. Vi har denne sandhed som et solidt grundlag til at kende Han's stemme.
Vores hengivenhed i år vil være at sænke vores rødder dybere ind i Skrifterne, elske Han's sandhed, og ønsker at kende Han's veje nok til at søge dem. Vi vil også søge at kende Han's stemme bedre ved at komme tættere på Ham. Hvis vi holde os fokuseret på denne jagen, vil dette blive en af de bedste og mest vigtige år af vores liv. I den tid som komme, vil vores liv sandsynligvis afhænge af, hvor godt vi har efterfulgt disse grundlæggende discipliner som sande disciple.