Hjem
Tilbage
Følelser, Disciplin, eller Begge? - Johannes Åbenbaring

Uge 18, 2016
Rick Joyner

I denne uge vil vi gå lidt videre i forsøget på at forstå og holde vores "første kærlighed" [se Åb. 2:4] til Herren. Det er så vigtigt, at Herren fortalte efesiske kirke, hvis de ikke genoprettede [omvendte] sig og holdte dette, ville deres lysestage blive fjernet - hvilket betyder at de ikke længere ville være Han's kirke. Så vi skal være sikre på at få gjort dette ret, før noget andet. I 2 Kor. 13: 5, formaner Paulus de troende til:

5. Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers står I ikke prøve.
Rom. 8:9f. 1 Kor. 11:28. Gal. 6:4. Kol. 1:27. PRØVE (2 Kor. 13:5-7), Gal.6:4.

Vores vigtigste jobbeskrivelse som mennesker er at elske Gud. Vi kan evaluere os selv på en hel del måder, men vores første og vigtigste evaluering er, om vi vokser i kærlighed til Ham. Dette er den vigtigste ting, der afgør og viser, om vi virkelig har et vellykket, succesrig liv.

Livets vej er vejen til en stadig voksende kærlighed, begyndende med vores kærlighed til Gud. Hvis vi mister denne voksende passion for Ham, vil selv vores kærlighed til andre aftage. Vi kan stadig arbejde hårdt og gøre store bedrifter, men som 1 Kor. 13 siger, vil disse gerninger ikke tælle uden kærlighed. Kærlighed er hovedsagen, det aller vigtigste.

Som vi har lært, at ingen lægemiddel-induceret højde kan sammenligne med oplevelsen af " at blive forelsket". Ikke bare euforisk, men det er svært at tænke på noget eller nogen, bortset fra den du elsker. I det naturlige, er det en god ting, at denne ekstreme, altfortærende lidenskab kun varer et par måneder før den forvandlet til en dybere, ikke mindre end en altopslugende kærlighed. Hvis den ikke gjorde det, ville vi næppe udrette noget. Imidlertid blev kirken i Efesos irettesat for at have mistet denne første kærlighed! Dette indikerer, at med Herren, denne "første kærlighed" [se Åb. 2:4] passion og eufori ikke kun kan opretholdes, men den må fastholdes.

Som vi så på i sidste uge, menneskelig lidenskabelig kærlighed er en type eller model af vores forhold til Herren. Den kærlighed, vi har til Gud kan være så meget mere omfattende, end hvad vi oplever til andre menneske. Så hvordan kunne vi have denne form for lidenskabelig, næsten altopslugende kærlighed til Herren og stadig fungere i livet?

For det første, det er svært at fungere i livet med denne form for lidenskabelig kærlighed til Herren. Det kan gøres, men det er svært. Dem, som er fanget i dette var sandsynligvis de originale om hvem det blev sagt, at de var så himmelske indstillet at de ikke var til megen nytte her på jorden. Dette kan være tilfældet for nogle, men hvis det er, så de har valgt den bedste del af dette liv. Vi må huske på, at Herren elskede Mary og Marta. For at have den "bedste del," havde Marta brug for at være mere som Mary, men Mary havde brug for at lære af Marta også, men ikke fra hendes holdning. Det er ikke enten/eller, men begge.

Jakob skrev, at "at troen er død uden gerninger" [se Jak. 2:26], men det er også sandt, at kærlighed uden gerninger kan være dødbringende. Hvilken mand ønsker at komme hjem og finde huset som en ruin og børnene hverken fået mad eller passet? Hvad hvis han spørger, hvad er sket, og hans kone svarer, at hun er så fyldt med kærlighed til ham, at hun ikke kunne gøre noget, end at sidde og tænke på ham? Ligeledes hvad hustruen gerne vil høre hendes mand siger, at han ikke kunne arbejde og sørge for familien, fordi han kun kan sidde og tænke på, hvordan han elsker dem så meget?

Som Heidi Baker siger, "Kærlighed ligner noget." Ægte kærlighed provokerer til handling. Her, tænk på dette: Kan kærlighed blive befalet? Kan vi befale nogen til at føle kærlighed til os? Gud befalede os at elske Ham. Hvordan kan det fungere? Kærlighed er ikke blot en følelse, men det er en følelse. Hvem ønsker at høre deres ægtefælle sige, at de elsker dem ved tro?

Jeg har oplevet den overvældende følelse af at blive fyldt med Guds kærlighed. På grund af min umodenhed i andre basale færdigheder, diskvalifiserede den mig, men det var vidunderligt! Jeg vil gerne opleve det igen og løbende, men med den modenhed til at gøre mit arbejde. Som Han viste mig, må jeg vokse ind i dette. Efterhånden som vi vokser op i og ind i Ham, vil vi vokse i følelser og den disciplin af kærlighed, fordi det gælde dem begge. Hvis Gud befalet os at elske Ham, kan vi blive nødt til at begynde med blot søger at adlyde. Hvis vi gør dette, vil de følelser komme. Andre begynder med de følelser og er nødt til at lære disciplin. Begge må være den primære stræben for vore liv.

Alle andre lidenskaber eller stimulanser [narkotiske midler] er at forfalske, efterligne denne ultimative livs tilstand at -vandre i Han's kærlighed. Hvad kunne vi muligvis ønske at gøre mere? Det vi bliver er vigtigere for Ham end det, vi gør. Vores højeste formål som mennesker er at elske Gud. Vi kan kun nå dette og opnå det, vi er kaldet til at gøre med kærlighed. Som vi bliver fortalt i 1 Kor. 13, uden den kærlighed, da var jeg intet. Dette er det vigtigste, og "det vigtigste er at holde det vigtigste for det vigtigste."

til uge 19
OP