Hjem
Tilbage
I verden, Ikke af Verden - Johannes Åbenbaring

Uge 31, 2016
Rick Joyner

Verden har ændret sig på afgørende måder fra tidspunktet for den profetiske kirke Pergamos. Selv regerings formerne er forskellige. Vi har stadig mange enevældige, diktatoriske regeringer, hvor magten er centreret i en stærk mand (eller kvinde) og normalt understøttet af enpolitiske elite klasse. Vi har også en række mere demokratiske regeringer. Men spørgsmålet om, hvordan regeringer og kirken, eller andre religioner, relaterer til hinanden, står endnu tilbage.

Som vi har talt om, når kristendommen blev statsreligion i Romerriget, hvilket gør det obligatorisk for alle at være en kristen, som har en position i regeringen, mange usmagelige og principløse folk hævdede at være kristne. Selvom sande kristne kan have hævet den civile regerings karakter for en tid, langt mere skete for at korrumpere kirken, end der blev gjort for at ophøje regeringen.

Før dette, havde de kristne levet næsten udelukkende for det næste liv. Der var ringe muligheder for dem, undtagen chancen for at blive prøvet i forfølgelsernes ild. Da kristendommen blev gjort til en statsreligion, var verdslige muligheder pludselig overalt, da blev kristendommen den hurtigste vej til rigdom og magt. Det synes som om at djævelens strategi mod kirken var, "Hvis du ikke kan slå dem,så slut dig til dem." Dette er et eksempel på, hvordan blanding af stat og kirke bragte ødelæggende korruption til kirken, derfor har mange kristne i dag ikke noget ønske om at have noget at gøre med civile anliggender. På grund af dette eksempel, kan de have et godt argument for deres standpunkt, men er det rigtigt?

Som før nævnt, siden denne tid har der været større ændringer i form af mange regeringer. Indtil den amerikanske revolution, var stort set alle regeringer imperier. Med demokratiet og republikanske regeringers frihed, som var et resultat af direkte undervisning fra reformationen, folket blev suveræne i disse nationer - regeringer eksisterer for at gøre folkets vilje i stedet for den anden vej rundt. Fra denne tid, at være "lys og salt" blev også tolket som til at bringe kristne principper og standarder for moral og integritet ind i regeringen og det daglige liv i samfundet.

Dette åbner stadig et vigtig spørgsmål om, hvor meget kristne eller kirker bør engagere sig i civile regeringer. Jesus sagde, at Han's rige ikke var af denne verden, så hvorfor skulle dem, der søger at forberede vejen for Guds rige blive engageret i nogen jordisk regering? Svaret for mange har været den Missionsbefalingen, som betyder at disciple nationer, ikke kun enkeltpersoner. Vi er her for at bane vejen for Herren og Han's rige, og en måde vi gør dette på er ved at stå for Han's retfærdighed og retfærdighed i regeringer.

Store kirkeforsamlinger og bevægelser, har søgt at afklare dette som er kommet fra læren "to riger" problemet for kristne. Disse har haft stor betydning i kirken og i regeringen. Dette begyndte, da moderne demokrati og republikanske styreformer blev født ud af den schweiziske reformation under John Calvin, der er med rette kaldes "faderen til den modernede demokrati" af mange. Selvom Calvin påtænkte at styreformen han lærte skulle være for kirken, og ikke for den civile myndighed, var de to så blandet sammen på den tid, at det naturligt blev overført til den civile regering.

En stor del af budskabet af resten af Johannes Åbenbaring. Selv med den store tragedie af kirken på Pergamos og de forfærdelige prøvelser og fejltagelser, misforståelser på over 1200 år - landede kirken omsider på undervisningen om dette som bevarede den kirkens natur og var en stor fordel for verden. Alt dette udfolder sig i Johannes Åbenbaring, men før vi går videre er vi nødt til at se på mere af buskabet til kirken i Pergamos.

Når vi først besvare spørgsmålet, at kristne kan have et kald til civil regering, hvordan gør vi det og forbliver den rene jomfru som venter på Herrens bryllupsfest? Hvis vi opfatter kirken som en "hellig nation", skulle vores første identitet være at det er mere end nogen jordisk nation. Det ophæver ikke et kald til civile regering, men hvis en kristen i enhver position ikke holder deres primære hengivenhed til Herren og Han's rige, er de sårbare over for korruption af verdens ånd. Det åbenbarede budskab for resten af de syv kirker indeholder nogle andre svar på, hvordan de enkelte kristne og kirken, må navigere i dette.

til uge 32
OP