Hjem
Tilbage

Reformationen fortsætter - Johannes Åbenbaring

Uge 41, 2016

Rick Joyner

Vi fortsætter med vores studie af Johannes Åbenbaring og kirken i Tyatira, som er et tegn på kirken i middelalderen, må vi hele tiden minde os selv om, at dette er "vores" historie, ikke bare "deres" historie. Der måtte være et frafald og en åbenbaring af "syndens menneske", som repræsenterede "menneskets synd." Dette personificerer hvem vi alle er uden Kristus. Kirken dengang kan have taget en karakter på sig modsat den af Kristus, men hvor ofte har andre kirker, bevægelser, og trosretninger ikke gjort det samme? Hvor ofte falder vi personligt i dette?

Selv hvis vi falder ind i dette adfærdsmønster som er modsat Kristus lighed, overbeviser Guds nåde os. Det bringer os tilbage til korset forløsning, forsoning og genoprettelse vi har gennem Kristus Jesus. Selvom kirken sank ind i en frygtelig fordærvelse for en tid og Antikrist ånd herskede, kom Guds nåde tilbage til hende. Overbevisning blev efterfulgt af anger, forsoning, og restaurering i form af reformationen. Denne reformation af kirken fortsætter den dag i dag, og det vil indtil slutningen af historien - åbenbaring Jesus i al Han's herlighed i sit tempel, kirken.

Der kan være noget godt i de værste mennesker og ondt i den bedste. Der var noget godt i kirke i tiden for hendes værste fordærv, ligesom der ofte er noglet ondt i den bedste kirke. Nogle af de største sjæle kunne findes i den institutionelle kirke under dens mørkeste tider, såsom Frans af Assisi.

Frans af Assisi var hengiven til at adlyde Kristi saligprisninger. Det blev sagt efter hans død, at medens han levede, blev saligprisningerne anset som et uopnåeligt ideal. Alligevel beviste Frans, at det var de ikke, fordi han udlevede dem. Denne høje ros, lovprisning kom fra hans fjender. Lige så bemærkelsesværdigt er, at Frans var en nær ven til en af de ondskabsfuldeste af alle paver. For nogle er det et bevis på hvor naiv Frans var, men for andre er det et bevis på hans tro, at ingen var hævet over korsets kraft. Frans 'hengivenhed leder alle til frelse som omfattede selv den ondskabsfulde pave.

Det var pavedømmet som samlede Europa til at stå imod og trænge Islam tilbage, som på det tidspunkt truede med at feje henover kontinentet. For alt det onde begået af korstogene, hjalp de med at kontrollere de horder af islam og gav fødsel til nogle af de mest varige velgørende organisationer, som omfatter kristne, muslimer og jøder. Vi vil kort gennemgå disse i næste UGENS ORD før vi fortsætter med de syv kirker i Åbenbaringsbogen.

Vi er også nødt til at huske på, at den romerske kirke havde sin egen reformation og er stadig igang med at blive reformeret. Den er ikke den samme som den var i middelalderen. I dag er der anslået 130 millioner katolikker som er født påny og Ånds døbt. Den romersk-katolske kirke har også været på forkant med nogle af de vigtige sociale kampe i vor tid, såsom stående imod abort og homoseksuelle ægteskaber.

Ligesom det er svært at finde selv to baptist kirker, der er ens, således er det med hver trosretning, herunder romersk-katolske kirker. Apostlen Paulus 'formaning til kende andre efter Ånden og ikke kødet betyder også at kende folk ved deres karakter, ikke bare deres tilhørsforhold. Jeg har kendt mange mennesker, der hævder at være "ikke for en bestemt trosretning" og "ikke-sekterisk", som er mere sekteriske end mange ledere af trosretninger, som jeg kender.

Jeg har store læremæssige problemer med de romerske katolikker, men jeg har en række romerskr katolske venner, som har et sådan et tæt forhold til Jesus, at jeg udfordret og kende mig skyldig hver gang jeg ser dem. Jeg har mødt en hel del mennesker på min rejse, der har, hvad jeg anser for at være yderst mangelfuld lære på visse områder, men de har mere kærlighed til Gud og kærlighed til mennesker end mange jeg kender med en bedre læremæssig renhed. Som vi får at vide i 1 Kor. 13, kan vi have al sandhed og tro til at flytte bjerge, men hvis vi ikke har kærlighed, tælle det ikke.

Jeg ignorere ikke behovet for hengivelse til sund bibelske lære. Hvis vi virkelig elsker Gud, vil vi elsker Han's sandhed og vi vil være passioneret for den. Men dem der var mest hengivne til de bibelske sandheder på Jesu tid var de værste fjender af sandheden selv. Det var nemt for Ham at kaste dæmonerne ud, men det var de religiøse konservative som fik Ham dræbt.

Fordi noget af hvad vi set på er så flygtigt, må jeg lejlighedsvis indskyde påmindelser om, at det handler om "os", ikke bare "dem." Det er ikke bare en kliché, for uden Guds nåde ville vi alle have gjort de samme ting. Så dette er ikke at angribe eller bebrejde nogen, men i os at afsløre de rødder som vil føre til et frygteligt bedrag. Vi vil holde os fra dette bedrag ved at huske på, at vores vigtigste formål i livet er at elske Gud og elske hinanden. Jeg tror Johannes forståelse af dette gjorde ham i stand til at blive betroet med åbenbaringen, og det vil gøre os i stand til at blive betroet med forståelsen af den.

til uge 42
OP