Hjem
Tilbage

Hvor Jeg Står - Johannes Åbenbaring

Uge 43, 2016
Rick Joyner

Skriften befaler os at "Kende dem, som arbejder iblandt jer" [se 1 Tess 5:12]. Jeg føler lejlighedsvis mig tvunget til at dele mere specifikt, hvor jeg står på en lære eller andre spørgsmål, fordi du fortjener at kende det.

Jeg er blevet beskyldt for at være anti-katolsk, og på samme tid at være romersk-katolsk. Jeg har faktisk aldrig været en del af nogen af disse kategorier. Jeg indrømmer, at for en periode, da jeg begyndte at studere kirkens historie, blev jeg meget anti-katolsk. Da jeg studerede mange protestantiske trosretningers historie, fik jeg antiparti imod alle trosretninger. Med tiden, med mere studier, og den beslutsomhed, at mit vigtigste formål var at elske Gud og elske Han's folk, har jeg forsøgt at elske, ære og respekte alle kristne og trosretninger. Jeg begyndte at se dem som Israels stammer—et virkelig god fordel, så længe vi husker på, at vi er en hellig nation, og lemmer på det samme legeme. Gennem samtaler med katolske ledere, kom jeg til at værdsætte og respektere, min forståelse og respekt for den romersk-katolske kirke er også vokset.

Jeg har stadig et stort problem med mange katolske doktriner, [læresætninger] og er fundamentalt overbevist om at Jesus er den "eneste formidler mellem Gud og mennesker", og kirkens eneste Overhoved. Jeg vil ikke acceptere at noget menneske nogensinde skal tage Han's retmæssige plads. Jeg har også problemer med nogle doktriner, [læresætninger], og skikke i andre trosretninger, men så længe de holder til de grundlæggende elementer i troen, søger jeg at elske og ære dem. Min ære af dem omfatter dette, at være villig til at gøre noget ved, hvad jeg anser for at være ubibelsk og skadelig lære. Men jeg vil ikke lade disse læremæssige forskelle holde mig fra at elske, respektere, og søger at hjælpe dem på de måde jeg kan.

Jeg respekterede det ekstraordinære lederskab af nogle paver, såsom John Paul II. Som nogen anden på hans tid, fremmede han Helligåndens nuværende gerninger. Han skrev, hvad jeg anser for at være den klareste undervisning om Helligåndens dåb og Åndens gaver i funktion. Johannes Paul II havde en stærk helbreds tjeneste og så mange mirakler. Han formanede katolikker til at søge Helligåndens dåb og funktionen af Åndens gaver i deres liv. Nu er der anslået 130 millioner genfødte, åndsfyldt katolikker.

På grund af dette, må vi komme til den samme konklusion som Peter gjorde i hus Cornelius—kan vi sige, de ikke er en del af kirken, til hvem Herren har givet Helligånden? Den karismatiske katolske bevægelse har været en stor velsignelse for hele Kristi legeme og fortsætter med at vokse. Mange af de store ledere, er produkt af denne ekstraordinære bevægelse er suveræne ledere, som er en velsignelse til Kristi legeme.

Men jeg kan ikke se den ultimative enhed af Kristi legeme fører til at hele legemet være under en hvilken som helst organisation. Igen, jeg ser de forskellige trosretninger som de forskellige stammer i Israel—alle havde en anden vision og formål som passer ind med den fælles vision og formål med hele nationen. Vi har brug for det unikke i hver enkelt, og noget essentielt ville gå tabt, hvis de givet til en enkelt. Den kommende enhed skal være en enhed af mangfoldighed, ikke en enhed af ensretning—ligesom det menneskelige legeme kun kan eksistere med de forskellige dele forbliver unik og udføre deres forskellige funktioner.

I sidste ende vil alle dele af legemet kommer under ét Hoved, Jesus. Forståeligt, atvi kan være rystet over pavens krav på at være leder af kirken, stå på Kristus retmæssige plads. Men stort set alle protestantiske kirke og evangeliske bevægelse har gjort det samme—ophøjet en mand (eller kvinde) som hoved og mægler mellem folket og Gud. Således kan det ikke være under nogen omstændigheder læremæssig, men ofte er det i praksis.

Vi kan fordømme katolikker for, hvad vi opfatter som tilbedelsen af Maria, Jesu moder. Dog ofte ophøjer, tilbeder vi Herrens tempel, kirken, mere end Herren i templet. Så i en vis forstand, gør vi det samme.

Vi kan fordømme katolikker for ærer og bede til helgener, men vi har ikke holdt op med til tider at ophøje Guds mænd før Gud.

Vi kan fordømme den katolske kirke for salg af aflad (køb af Guds nåde for penge), men i lang tid var det svært at tænde for kristen fjernsyn uden at se salg af karismatiske aflad-løftet om, at hvis en person gav til et tjeneste, ville Gud velsigne denne person på en særlig måde.

Pointen er, at desom er hurtige til at fordømme den katolske kirke har uundgåeligt gjort de samme ting, bare i en anden form. Åbenbaring, og nu historie, afslører, hvordan skøge kirken blev sæde for menneskets synd, eller syndens menneske. Det viser, hvem vi alle er uden den sande Guds nåde åbenbaret i Jesus Kristus. Vi er helt afhængige af Han's nåde. I stedet for at pege på "dem", er vi nødt til at pege på os selv og bruge denne åbenbaring til at komme fri af det vi alle har en tendens til at gøre—ophøje Guds mænd over den Gud som er over alle mennesker.

til uge 44
OP