Hjem
Tilbage

En Beretning Om To Kejsere - Johannes Åbenbaring

Uge 46, 2016
Rick Joyner

Vi har brugt længst tid i dette studie på kirken i Thyatira. Denne kirke spænder over den længste periode for kirken tidsalder, omkring 1260 år. Denne periode er målt fra den romerske kejeser's dekret i 538 e.Kr. der gjorde Rom's biskop lederen af kirken til Napoleons dekret i 1798 som tilbagekaldte paven's myndighed.

Historiens optegnelser viser hvordan Napoleon degraderede pavens autoritet ved hans kroning som kejser af, hvad der reelt set var det kontinentale Europa på det tidspunkt. Da paven var ved at krone ham, som han gjorde overfor enhver anden monark i Europa, tog Napoleon kronen ud af pavens hænder, lagde den på sit eget hoved, og erklærede, at ingtet andet menneske skulle krone ham, så han kronede sig selv.

Det var en chokerende irettesættelse og ydmygelse for paven, men Napoleon gik længere. Han fortsatte med at fornærme paven, indtil han til sidst kastede ham i fængsel. Reformatorerne betragtede dette som opfyldelsen af "hånen mod Babels Konge" i Esajas 14, hvilket er en bemærkelsesværdig parallel. Her vil vi studere højdepunkterne i denne profeti af Esajas:

Esajas 14:3-6, 10-17.
3 På den dag skal Herren giver dig hvile for din møje og angst for den hårde trældom, som blev lagt på dig,

4 da skal du istemme denne spottevise om Babels konge og sige: Se hvilken ende det har taget med undertrykkeren, hvordan det er slut med hans vilde overmod.
13:19. Jer. 51:8. Hab. 2:6. DJÆVLEN 14:4-15. Ezek. 28:11-29.

5 Herren har brudt den ondes stav, scepteret af [den tyraniske] hersker,

6 han som slog folkeslag i vrede, med uophørlige slag, han som hersker folkeslag [nationer], forfulgte dem i vrede og uden skånsel.
9:4. Jer. 50:23, 51:20.

10-17.
9 Dødsriget der nede er i uro for din skyld, når det skal tage imod dig. [brangt i bevægelse for at møde dig], for din skyld vækker det dødninger op, alle jordens fyrster. Det rejser alle folkenes konger fra deres troner [i forbavselse over dit fald];

10 de tager alle til orde og siger til dig: »Også du blev kraftløs som vi, du er blevet vores lige!«

11 Din pomp og pragt er blevet bragt ned til dødsriget, sammen med musik af dine harper, maddiker [der lever af de døde] er spredt ud under dig [som en seng], og orme er dit dække [babyloniske herskere].

Job 21:26.

12 Du faldt fra Himlen; du [Lucifer] strålende morgenstjerne [lys-bringer] morgengryets søn, fældet og kastet til jorden, du som tvang nationer ned!
Matt. 11:23. Luk. 10:18. Åb. 9:1.

13 Du, som sagde. i dit hjerte: »Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner vil jeg rejse min trone, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord,
Sal. 48:3. Ezek. 28:2. Dan. 8:10. 2 Tess. 2:4.

14 stiger op over skyernes højder, jeg vil være lig den Højeste.« -

15 Nej til Dødsriget skal du styrtes ned, til den fjerne afkroge af hulen [det område af døde]!

2 Pet. 2:4.

16 De som ser dig, skal stirrer på dig med undrende blikke og sige: "Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at skælve,

17 ham, som gjorde verden til ørk og jævnede byer, som ikke tillod sine fanger til at vende hjem?«

Paven gjorde krav på at være "Gud på jorden," samt titlen som var tilskrevet Kristus i Skriften. Han ophøjede sig selv "over Guds stjerner," eller Guds sendebud, der er i Han's hånd, som vi ser i Åbenbaringsbogen 2 og 3. Paven ikke kun krævdede at have myndighed over Guds apostle, men også, at hans ord overskyggede Skriftens autoritet. Dette er derfor reformationens grundlæggende budskab var "Skriften alene" som fundamentet for kirkens lære.

Medens paven sygnede hen i fængslet, var hele verden forbløffet, tilsyneladende grebet deres ord lige fra Esajas profeti kontra "Babylons konge." Som dækker, "Babylons hemmelighed" som var en anden titel for skøge kirken i Åbenbaringsbogen.

Da paven omsider døde i fængslet, nægtede Napoleon at lade en anden pave udnævnt. Mange betragtede pavedømmet som at være død. Syv år senere, efter at Napoleon havde besluttet, at han ønskede den guddommelige konges ret skulle overgives til hans søn som sin efterfølger, tillod han en anden pave at blive udpeget til at udføre denne ret. Reformatorer betragtede dette som opfyldelsen af "det dødbringende sår i hovedet, der blev helbredt" (da paven hævdede at være lederen af kirken), så pavedømmet kom til live igen.

Mange teologer på den tid blev opmærksom på, hvordan Napoleons militære kampagner og de andre ledere på den tid syntes at passe med dem i profetier Daniel kap. 11. Studier af bibelske profetier og deres opfyldelse i historien, og i deres egen tid blev en stor forkærlighed for dagsordenen. Stort set hele den protestantiske bevægelse, og mange katolske og ortodokse teologer, blev fascineret over hvor præcist disse profetier syntes at blive opfyldt.

At disse var opfyldelsen af profetien blev næsten en konsensus blandt protestantiske kristne indtil 1844 adventist bevægelsen. Efter denne bevægelse, syntes det historiske syn på eskatologi [endetidslære] synes næsten glemt af den fremspirende evangeliske kirke. Samtidig med at mange protestantiske kirker begyndte at blive så institutionaliseret, at de begyndte at gøre mange af de samme ting, som den romerske kirke havde gjort. De begyndte også at undgå bibelske profeti, selv om der var undtagelser. Efter 1844 bevægelsen, var de mest populære bøger om profeti dem, der så alt som fremtidig begivenheder, med to store undtagelser: Adventist bevægelsen selv fortsatte med at omfavne det historiske perspektiv af opfyldelsen af de bibelske profetier, ligeledes gjorde Charles Russell, en af de mest læste forfattere i verden fra midten af 1800-tallet indtil 1ste verdenskrig.

Russells bevægelse forvandledes til Jehovas Vidner efter hans bortgang, da ændrede hans efterfølger mange af hans lære. Snart blev begge disse bevægelser betragtes sekter eller kulter af de evangeliske kristne, og deres eskatologi [endetidslære] blev også bandlyst i den evangeliske verden.

Meget af den futuristiske, [fremtidige begivenheder] opfattelse har en vis værdi, når der tages hensyn til de mange ting, som helt klart er blevet opfyldt. Men ikke alle er endnu blevet opfyldt. Tilhængere af både de historiske og futuristiske undervisnings tankegang, som ikke har undersøgt det yderligere og at overveje dens fortrin og mangler synes at se betydelige huller og modsigelser i dem.

Af denne grund drager jeg en masse frem fra den historiske opfattelse, i dette studie, fordi det er blevet forsømt i den seneste tid, og det er en stor fejltagelse. Herren fortalte Johannes disse ting ville "snart" komme til at ske. De begynde at udfolde sig straks efter og er fortsat med at gå i opfyldelse til i dag, som vi vil fortsætte med at se.

til uge 47
OP