Hjem
Tilbage

Herlighedens Herre - Johannes Åbenbaring

Uge 10, 2017
Rick Joyner

Vi fortsætter vores studie med:
Åb. 4:9-11.
9. Og når væsenerne giver ære og pris og tak til Ham,
som sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder,

ÆRE Åb. 5:13

10. da kaster de fire og tyve ældste sig ned for Ham, som sidder på tronen, og tilbeder Ham,
som lever i evighedernes evigheder, og lægger deres sejrskranse ned for tronen og siger:

Åb. 5:14. Dan. 4:34, 6:27, 12:7.

11. »Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; for du har skabt alle ting,
og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.«

Åb. 5:12, 10:6, 14:7. Ap.g. 14:15. SKABE Åb. 10:6. SKABER Åb. 10:6.

Her ser vi, at selv de højeste myndigheder i himlen, de fire og tyve ældste, lægge deres kranse ned for Herren. Som kunne trække store veksler på Han's herlighed eller myndighed? De fire levende væsener og de højeste ældste alle tilbad Ham, gav Ham herlighed og ære, fordi alle ting eksisterer ved Han's vilje: "I Ham lever vi og røres, og er vi" [se, Ap.g. 17:28]. Selv dem som ikke anerkender Ham kan ikke trække vejret uden Ham.

Fordi vi er skabt for Han's fryd og glæde er der intet mere tilfredsstillende eller spændende end at tilbede oglovsynge Ham. Foran Han's trone og herlighed, er det umuligt ikke at tilbede Ham. Det er meningsfuldt for Ham, men det kan være endnu mere meningsfuld når vi går gennem dette liv mod modstanden af horderne fra helvede. Vi ser Ham kun ved tro, men vi tilbeder Ham alligevel. Derfor kan vores tilbedelse her i dette liv berøre Ham mere end det kan i himlen, hvor vi ikke kan hjælpe, men bøje os ned for Ham. Så du skal ikke forspilde dine prøvelser, men snarere tilbede, konstant ofre taksigelse og lovprise, aom Han i den grad fortjener. Når vi gør dette, medens vi står til ansigt overfor alt hvad vi gør her, bliver det et vidnesbyrd, selv overfor magter og myndigheder, som Lammet sejrede over.

Vi er kaldet til ikke kun at se Han's trone, når vi adlyder røsten til at "kom herop," men vi er også kaldet til at sidde med Ham på denne trone se [se, Ef. 2:6 og Åb. 3:21]. Det begynder med at se Han's trone ved Ånden, men hvordan kan vi gå fra at se til besætte? At se Herren—som Han er, og hvor Han sidder—kan bringe den største enkelte ændring i vores liv. Imidlertid skulle dette ikke være en engangs oplevelse. Vi er kaldet til at "sidde" med Ham der—at forblive i Han's autoritet. Dette må være virkeligt og praktisk, ligesom alle bibelske sandheder, som er blevet liv for os.

Salme 78 er en oversigt over Israels historie med Gud, hvordan de oplevede Han's godhed og alligevel igen og igen vendte sig bort fra Ham. I v:41-42 får vi at vide:

"Igen og igen fristede de Gud, og bedrøvede, begrænsede Israels Hellige.

De huskede ikke Han's hånd - den dag da Han friede dem fra fjenden."

Tænk, at de "bedrøvede, begrænsede Gud." Hvordan kan nogen gøre det? Vi gør det hele tiden. Vi gør det på samme måde Israel gjorde, ved ikke at huske Han's magt.

Herren er den Almægtige og har al magt. Han kan gøre hvad der behager Ham så vidt som magt er involveret. Han har med vilje begrænset sig på nogle områder som krævee at vi har tro og tillid til Ham, før Han vil tage initiativ sig på vores vegne. Det blev sagt om Jesus, at Han ikke kunne gøre mange gerninger i Han's hjemby på grund af deres vantro. Så vi begrænser Gud når vi ikke tror på Han's magt, og vi forløser Ham til at bruge Han's magt på vores vegne, når vi tror på Han's magt.

Så vi skal hele tiden søge at se Ham—som Han er, og hvor Han sidder—på Han's trone, som er over alle andre magter eller myndigheder. Det gør vi ved at søge at se Ham i alt, hvad vi gør, og inkludere Ham i alle dele af vores liv.

Da Herren blev spurgt om Han's navn, sagde Han, at det er "Jeg Er". Hans navn var ikke "Jeg var" eller "Jeg vil være," men "Jeg Er". Det er en god ting at kende historien om Herrens handlemåde med mennesker og hvordan Han kom som Jesus af Nazareth. Men Han er ikke længere Jesus af Nazareth—Han er Herlighedens Herre, som sidder på en trone af autoritet højt over alle andre. Det er en god ting at se Ham som den kommende Konge, men den måde, vi skal se Ham på i dag, er, hvem Han er i dag. Det er derfor, vi bliver formanet af Skrifterne til, "I dag, hvis du høre Han's røst," og "nu er det tid, og "i dag er dagen for frelse."

Hvordan ville vores liv ikke blive forvandlet hvis vi har Herrens kraft i vore tanker når vi står til ansigt med enhver udfordring som kommer mod os, og bad med tro for Han's indgriben? Hvad ville der ske hvis vi holdt op med at begrænse Gud ved at have Han's kraft i vore tanker, og begyndte at frigive Ham og Han's magt på jorden ved altid at se Ham, som Han er nu og hvor Han sidder nu, og selv begyndte at sidde der med Ham? Vi ville begynde at leve et af de mest ekstraordinære og kraftfulde liv nogensinde. Det er vores kald.

til uge 11
OP