Hjem
Tilbage

Han's Trones Fundament - Johannes Åbenbaring

Uge 11, 2017
Rick Joyner

Inden vi går videre til Åbenbaringen 5, vil vi afslutte denne del om Guds trone med en beslægtet sandhed fra,

Hebr. 4:14-16:

Kristus den barmhjertige ypperstepræst,

14. Da vi [troende] nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds Søn,
så lad os holde fast ved bekendelsen! [af tro og holde ihærdigt fast på vores absolutte tillid til Ham som Frelser]

Hebr. 2:17, 3:1, 5:1,5,10, 6:20, 7:26, 8:1, 9:11, 10:21,23. KRISTI NAVN Hebr. 5:9. HIMMEL Hebr. 8:1.

15. For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore svagheder, fristelser og skrøbeligheder,
men En, som har været fristet i alle ting ligesom vi
[og i enhver henseende kender præcis hvordan det føles at være menneske], dog uden [at begå] synd.

Hebr. 2:17f. Es. 53:9. Matt. 4:1. Luk. 22:28. Joh. 8:46. 2 Kor. 5:21. 1 Pet. 2:22. MENIGHED Kol. 1:18. PRØVE Jak. 1:12.

LAD OS DERFOR...." Kap. 4:16.
(se også 2:1-4, 3:7 - Kap. 6.
10:19-39. 12:1-17, 25-29 og 13:1-17.)


'16. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone med tillid og uden frygt, så vi kan modtage barmhjertighed [for vores fiaskoer], og finde [Han's forbløffende] nåde til hjælp i rette tid [en passende velsignelse, der kommer lige på det rigtige tidspunkt].
Hebr. 10:19-22. Ef. 3:12. 1 Joh. 3:21. BØN Jak. 5:16. NÅDE Hebr. 10:29.

Så ærefrygtindgydende som Guds trone end er, har vi en ypperstepræst, der sympatiserer med vores svagheder, selv om Han selv er uden synd. Han gik ikke til korset og betalte prisen for så at fordømme os for vores synd — Han gik så vi kunne blive forsonet med Gud. Derfor får vi at vide at vi kan komme frimodigt foran Han's ærefrygtindgydende trone når som helst vi har et behov, og vi kan være sikre på at der vil vi finde den nåde som vi har brug for.

Hvis der er nogen fejl med evangeliet ville det være at det virker for godt til at være sandt. Hvordan kan sådan en ærefrygtindgydende almægtige Gud være så venlig, mild, og kærlig? Han er så god og dejlig at det er svært for os at forstå og acceptere, det tager normalt et stykke tid for os at gøre det. Det er svært for os at acceptere at tilgivelse er så nemt, og at vi ikke kan gøre noget for at fortjene den. Vores samlede tilgivelse er blevet købt til os, og for os at tro, at vi stadig nødt til at betale noget, er at antyde, at Jesu offer ikke var nok.

Mange hævder at de ønsker, at Guds nåde og ikke retfærdighed. Imidlertid er Guds barmhjertighed fastsat ved Guds retfærdighed. Guds retfærdighed fastslår at konsekvensen af synd er død, og Jesus, som ikke fortjente at dø, døde i vores sted for at betale for vores synd. Hvis vi så stadig skulle betale en pris for vores synd, så ville det være uretfærdigt, hvilket antyder at Faderen ikke accepterede Jesu offer Jesus som værende nok.

Så vi kan komme frimodigt foran Guds trone lige så tit når vi har syndet, når vi vandre oprigtig, retskaffent. Vi kommer ikke baseret på vores egen retfærdighed, men på Jesu blod, og den pris, Han betalte. Når vi kommer foran tronen klædt i Jesu retfærdighed, ser Faderen kun Jesus retfærdighed—vi anses helt rene i Han's øjne, uanset om vi havde en god eller dårlig dag.

Magten til at komme ind foran Herren er aldrig baseret på, hvor godt vi har gjort det, men med en simpel tro på Jesu at kors er nok til at dække vores synd og fiaskoer. Vores frimodighed er på grund af, hvad Jesus opnåede, ikke fra noget vi har gjort, eller ikke gjort. Vi behøver ikke at vente indtil vi er perfekte til at træde ind i Han's nærvær, men vi erblevet fuldkommengjort ved Han's nærvær.

Da Peter så Herren gå på vandet og kom ud af båden for at gå på vandet med Ham, han kunne kun gøre dette så længe han holdt sine øjne på Jesus. Så snart han så på bølgerne, begyndte han at synke. Vi gør det samme i relation til det konstante oprør, som er i vores gamle, syndige natur—alle konsekvenserne fra denne syndige verden. Så længe vi holder vores øjne på Jesus, som vores retfærdighed, vores vej, vores sandhed, og vores liv, kan vi vandre ovenover oprør og uro i vores gamle natur og prøvelser i dette liv. Hvis vi begynder at fokusere på oprøret og uroen, vil vi gå under.

Så vi kommer ikke arrogant ind i tronsalen, men med taknemlighed. Vi "går ind i Han's port med taksigelse" (se Sal. 100:4). Skulle vi ikke være taknemmelig for en sådan stor barmhjertighed og stor nåde? Frimodig ydmyghed er dristig i Herren og det, Han har gjort. Den frimodighed, vi har, er en afspejling af den tro, som vi har på og i Ham.

til uge 12
OP