Hjem
Tilbage

Frugten Af Lydighed - Johannes Åbenbaring

Uge 12, 2017
Rick Joyner

I denne uge vil vi fortsætte med:

Åb. 5:1-5.
1. Og jeg så, at Han som sad på tronen, havde en bogrulle i sin højre hånd,
med skrift både indvendig og udvendig og forseglet med syv segl.

Åb. 4:2. Es. 29:11. Ezek. 2:9f.

2. Og jeg så en vældig engel, som med høj røst råbte:
»Hvem er værdig [har autoritet] til at åbne bogrullen og bryde dens segl?«


3 Og ingen i Himmelen eller på jorden eller under jorden [Helvede, de dødes område]
var i stand til at åbne bogen eller se ind i den.


4. Da græd jeg meget,
fordi ingen fandtes værdig til at åbne bogrullen eller se i den.


5. Men en af [fireogtyve] Ældste sagde til mig: »Græd ikke! se nøje,
sejret har løven af Judas stamme, Davids rodskud, Han kan åbne bogrullen og dens syv segl.«

Åb. 22:16. 1 Mos. 49:9f. Es. 11:1,10. Rom. 15:12. Hebr. 7:14. KRISTI NAVN Åb. 13:8.

Hvad er det for en bog, at ingen i himlen eller på jorden uden Jesus er værdig til at åbne? Hvad er de syv segl? Vi er nødt til at forstå, hvorfor Johannes var på denne bemærkelsesværdige begivenhed foran Guds trone, og hvorfor alene Jesus kunne åbne denne bog.

Johannes er ikke kun i denne vision, der, som profet, men han var også der som forbeder. Som vi bliver fortalt i Sal.115:16, "Himlen er Herrens himlen, men jorden har Han givet menneskenes børn." Han ved, hvad vi har brug for bedre, end vi selv gør. Fordi Han har delegeret myndighed over jorden til menneskeslægten, vil Han ikke gøre ting på jorden, medmindre vi beder. Så her påtager Johannes sig rollen som en forbeder og græder over at der er ingen til at åbne bogen. En repræsentant for jorden måtte have bogen åbnet. Da kom åbenbaringen, at der er en værdig til at åbne den - Jesus, Løven af Judas stamme, Davids rodskud.

Jeg blev engang taget op foran tronen og var vidne til Herrens vrede, som var rettet mod en af mine venner. Herren sagde, at han var ved at ende min vens liv på grund af en graverende synd, han havde begået, og ikke havde omvendt sig fra den. Jeg bad Herren om at give ham endnu en chance, og Herren skænkede den.

Jeg vidste, at jeg havde fået denne oplevelse, for at gå i forbøn for min ven, men forbøn er mere end bøn. Jeg besluttede mig på at finde ud af, hvilken synd der havde grebet hans liv, som forårsagede Herren til at afslutte det. Det blev hurtigt afsløret og en lang proces med genoprettelse begyndte.

Et hovedformål i dette liv er at være præst for Herren. Dette er en kaldelse for alle troende i den ny pagt. Hvis vi bliver vist noget i et syn, eller i det naturlige, er det sandsynligt, at formålet med den åbenbaring er for forbøn. Denne forbøn kan også tage form af, at hjælpe med at løse problemet, trække andre ud af de syndige fælder, de er faldet i, eller holde dem fra at falde i dem.

I min oplevelser, synes jeg at have fejlet i at hjælpe nogle ud af synd, eller holde dem ud af det, mere end jeg selv har haft heldet med mig. Men da jeg blev modløs over dette, vejledte Herren mig til at se på Han's omdømme/journal. Selvom Han døde for alle, lader det til, at mange ikke få del i Han's frelse - mange forbliver i deres synd. Selvom det kan se ud som en fiasko, vil mange ting blive løst i en tidsalder vi er på vej ind i, som vi endnu ikke kan forstå. Derfor ser Han efter lydighed, og Han alene kender i hvilken grad vi virkelig lykkes, eller har succes.

Jeg betragter Heidi Baker for at være en af de store missionærer i disse tider. Hun blev omvendt gennem et korstog på Choctaw Indian Reservation, og hun var den eneste omvendte. Ingen tvivl om at den evangelist følte, at det korstog var en elendig fiasko, med kun én femten-årig pige som den eneste der mødte Herren. Men på grund af at den ene omvendte er utallige skarer kommet til Ham og er blevet inspireret gennem Heidi's liv.

Tænk på apostlen Paulus. Han bad om at blive formet til billedet af Herrens død, og han døde meget lig Herrens død. Næsten alle hans venner havde forladt ham alene, og stort set alle kirkerne havde han givet sit liv for, var blevet frafalden. Dagen for hans henrettelse kan han have spekuleret på, om han havde udrettet noget for Herren. Imidlertid, gennem de få breve han skrev, indsamler han sandsynligvis stadig mere frugt til evigt liv end alle de efterfølgende tjenester tilsammen.

Vi kan sjældent bedømme frugten af noget i dette liv. Vores mål må simpelthen være at være lydige.

til uge 13
OP