Hjem
Tilbage

De To Autoriteters Mandat (Fuldmagt) - Johannes Åbenbaring

Uge 15, 2017
Rick Joyner

I denne uge vil vi fortsætte med:

John. Åb. 6:3-4.
3. Da Han [Lammet] brød det andet segl, hørte jeg det andet Væsen råbe, »Kom!«

4. Og en anden hest kom frem, den var ildrød [af blodsudgydelser];
og dens rytter blev bemyndiget til at tage freden fra jorden,
for at menneskene skulle myrde og slagte hinanden, og et stor sværd [af krig og voldelig død] blev givet til ham.

Zak. 1:8, 6:2. Matt. 24:6-7. FRED

I sidste uge sammenlignede vi det andet segl med den åbenlyse parallel for kirken Sardes, den anden kirke,Herren omtalte i Åbenbaringen. Vi endte med at spørge, om dette indebar, at evangeliets budskab i sig selv var blevet inficeret rødt af krig. Svaret på dette er ”ja”, og dette er en korruption. Kristi brud skal klædt i hvidt som afspejler hendes renhed, ikke rødt eller enhver anden farve. Krig er et ultimativ nederlag for kristendommen, men er der ikke retfærdige krige og retfærdige krigere? Jo, men for at forstå dette må vi tackle et grundlæggende teologisk spørgsmål, som jeg kalder: "De To Autoriteters Mandat." Dette forklares i Romerbrevet 13:1-7, da apostlen omtaler den kristnes forhold til verdslige myndighed:

Romerbrevet 13: 1-4.
1. Lad enhver person være loyal underordnet de styrende [civile] myndigheder, han har over sig,
For der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de myndigheder, som findes, er indsat af Gud.

Ordsp. 8:15. Dan. 4:32. Joh. 19:11. Tit. 3:1. 1Pet. 2:13.

2. Hvem der end sætter sig op imod øvrigheden, står Guds ordning imod; og de, som står den imod, vil pådrage sig selv dom.
Ordsp. 24:21-22.

3. For de [civile] myndigheder er ikke til for at skræmme dem, som gør det gode,
men dem, som gør det onde,
Vil du være fri for at frygte øvrigheden, da gør det gode; så skal du få ros af den.

1 Pet. 2:14.

4. For den er Guds tjener dig til gavn,
men hvis du gør det onde, [bør du] frygte; for øvrigheden bærer ikke sværdet for ingenting;
den er jo Guds tjener, som til straf lader vreden ramme den, der handler ondt.

Jordiske, verdslige regeringer har et anderledes mandat end kirken. For kirken, våben for vores krigsførelse er ikke kødelig [fysiske], men åndelige. Vores våben er sandhed, kærlighed, medfølelse og tilgivelse, osv. Vi ser her, at verdslige myndigheders våben er kødelige, og de er i ulydighed mod deres Guds-givne mandat, hvis de undlader at bruge sværdet til at hævne det onde med. Mange kristne, og regeringer, er undertiden forvirret over disse to mandater, og ofte snubler de på grund af forvirring.

Så hvad gør man hvis du er en kristen soldat eller politibetjent? Johannes Døberen blev stillet dette spørgsmål, og grundlæggende var hans svar, ikke at bruge positionen for uretfærdig vinding, men han har aldrig sagt at man skulle forlade sit job. Man er under den borgerlige regerings autoritet mens man gør tjeneste. De gav dig et våben for et formål, og du ville være i oprør imod Guds mandat til civile myndigheder, hvis du ikke bruger det, når det er nødvendigt. Når du har tjenestefri , bed og brug våben, der ikke kødelige. Det betyder ikke, at vi ikke kan bruge vores åndelige våben, såsom sandhed, medfølelse, og Kristi karakt når du er på vagt, men vend ikke den anden kind til eller give din kappe væk til skurke, når du er på vagt!

Vi er også personer fra Guds rige. Vi er ikke bare ambassadører, men sønner og døtre af universets Konge. Men mens i dette liv, er vi befalt at være underlagt de civile myndigheder, og respektere dem, og betale vores skatter som de næste vers i Romerbrevet 13 befaler:

Romerne 13: 5-7.
5. Derfor er det nødvendigt at underordne sig [de civile myndigheder], ikke alene for vredens, men
også for samvittighedens skyld [at kende, hvad er ret for Gud].

6. Af samme grund svarer I jo også skat [til de civile myndigheder];
for de, som tager vare netop på dette, er
Guds tjenere.

7. Giv alle, hvad I er dem skyldige: den, I er skat skyldige, skat;
den, I er told skyldige, told; den, l er frygt skyldige, frygt; den, l er ære skyldige, ære.

Matt. 22:21. Luk. 19:8..

Det bringer op et vigtigt spørgsmål: betyder det, at vi skal underkaste os en som Hitler? Først, da apostlen Paulus skrev dette var Nero romersk kejser. Nero var muligvis den mest ondskabsfulde af alle, han fodret løverne med de kristne og endte med at tage Paulus' liv. Så svaret på dette spørgsmål er ”ja”, medmindre de befaler os til at gøre noget, der er i direkte modstrid med de klare diktater i Guds ord. I tilfælde af en sådan konflikt, må vi gøre som apostlene og erklærer, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker.

Så hvad med de grå områder, hvor vi ikke er sikker? Det er derfor, vi får at vide i steder som Joh 10, hvor vigtigt det er at kende Herrens røst. Igennem Det Gamle Testamente, som omtaler så meget af Han's folks daglige adfærd, når der var en formaning om at adlyde Herrens befalinger, blev det føjet til ”og lyt til Han's røst”. Bibelen gør ikke, og kan ikke, indeholde instruktioner til alt, og hvis den gjorde, så ville det Nye Testamente have en anden lov. Vi skal også kende Herrens røst, og adlyde Han's røst.

til uge 16
OP