Hjem
Tilbage

Det Profetiske Sprog - Johannes Åbenbaring

Uge 17, 2017
Rick Joyner

Tak til dem af jer der opdraget, at nogle af seglene var sprunget over. Den WFTW dækker dem som på en eller anden måde gik tabt, eller kopieret over, og på en måde savnet i korrekturlæsningen. Jeg vil gå tilbage og lave det igen, og indskyde den senere.

Efter de store tegn på jordskælvet, mørket, og de faldende stjerner, kommer vi virkelig til bemærkelsesværdige begivenheder, som er beskrevet i:

Åb. 6:14-17:
14. Og himmelen forsvandt som en bogrulle, der rulles sammen, og
alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads.

Åb. 16:20. Sl. 102:27. Luk.21:33. Hebr. 1:12.

15. Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og
alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper,
Åb. 19:18-19. Es. 2:19, 19:21.

16. og de sagde til bjergene og klipperne: »Fald over os og skjul os for
Han's åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede!

Åb. 9:10. Hos. 10:8. Luk. 23:30.

17. For deres vredes store dag’ er kommet;
hvem kan da bestå for [Guds ansigt og] stå [for Lammets vrede]?«

Es. 13:9. Jer. 30:7. Joel 2:11. Mal. 3:2, 4:5. Rom. 2:5.

Det profetiske sprog er blevet kaldt ”mere kunst end videnskab.” Til bestyrtelse for dem, der er afhængige af deres forståelse for at tyde bibelsk profeti, følger det sjældent matematisk præcision. Det kan gå fra den metaforiske til den bogstavelige og tilbage igen i en enkelt sætning. Bibelske profeti kan bevæge sig i følgerigtig jævn lineær tid og pludselig springer århundreder frem, indsætte messianske eller andre profetier, før man går tilbage til en lineære udspring. Hvorfor?

Vi tror måske, at hvis Herren ønskede folk til at tro Han's ord, burde Han have været mere specifik, klar og matematisk. Han kunne have gjort dette, men Han gav ikke disse profetier, så folk skulle tro på Ham. Han gav profeti som et ledende lys for dem som allerede troede på Ham. Han sagde, gennem Esajas, at Han talte i hemmeligheder, så folk ”intet fatter, og ej heller høre” se: Es. 6:9-10.. Profetierne er givet i en åndelig kode, som kun kan læses eller høres ved Helligånden.

Det meste af Johannes Åbenbaring er skrevet i metaforer, som bogstavelig peger på virkeligheden. Den fortæller os bogstaveligt, hvad der skete, men metaforerne er nøglen til at forstå, hvorfor det skete. Her har vi tre bogstavelige tegn - jordskælvet, mørke, og faldende stjerner - før man går tilbage til det metaforiske. Alligevel er de præcise i at beskrive, hvad der udfoldede sig lige efter disse tre bogstavelige tegn. Disse tegn blev tilsyneladende givet for at markere tiden for de næste store åndelige begivenheder der ville finde sted.

Hvordan ville ”himlen” blive splittet fra hinanden? Og hvordan kunne dette blive et metafor? Det var noget af en lang større konsekvens end de tre tegn havde været. Indtil det tidspunkt, hvor disse tre tegn, troede så godt som alle på Gud i en eller anden form, eller troede på en Skaber. I 1836, blot tre år efter meteor tegnet som lignede stjernerne der blev kastet ligesom figner, præsenterede Charles Darwin sin teori om evolution for den videnskabelige elite på Cambridge. Den tog hurtigt rod i det videnskabelige samfund. Denne nye teori var, hvad mange forskere havde søgt efter i lang tid, en måde at forklare naturen uden at skulle anerkende en Skaber.

Denne nye teori blev ikke kun omfavnet af en stor del af det videnskabelige samfund, men det syntes at være i perfekt timing for at fuldføre et krumspring for den eksisterende filosofi. Den verdslige humanismes religion blev født. Dette gjorde mennesket til sin egen skaber, og ophøjede menneskets grund over religionen. Denne nye religion blev menneskets brændstof for stigende revolutionære politiske aktivister, marxisterne, der hurtigt overtog og dominerer halvdelen af verdens befolkning.

Himlen, er ofte en metafor for, hvad mennesket ser, når han/hun kigger op. Indtil dette tidspunkt, var der altid et Højere Væsen. Efter dette tidspunkt har næsten halvdelen af verden ophøjet mennesket til denne plads. Johannes så det som himlen bliver splittet fra hinanden. Dette kunne næppe have været et mere perfekt metafor for, hvad der skete i løbet af denne tid. Den kraftfulde jord flygtede fra Gud og Han's domme gennem regeringer (bjerge), samfund (høje), eller en hvilken som helst anden måde, de kunne skjule sig fra Ham.

Herren tager fat på dette i;

Sal. 2:1-6:
1 Hvorfor samler hedninge nationerne sig og gør oprør [imod Gud], og
hvorfor udtænker folkefærd og tror på hvad der er tomme og frugteløse ting?

Sal. 21:12. Ap.g. 4:25-30. ENDETIDEN Salm. 45.

2 Jordens konger rejser sig, regenter samles til råd imod Herren og imod Han's salvede, og siger:
Sal. 31:4. Åb. 11:18, 19:19. MESSIANSK Salm. 2:7. [Sal. 2:2-3. jfr. Ap.g. 4:25].

3 »Lad os sprænge deres bånd i stykker og kaste deres reb af os!«
Job 21:14,15. Jer. 2:20, 5:5. Luk. 19:14.

4 Han, som troner i himlen, ler [af deres oprør], Herren, Han spotter dem.
Sal. 37:13, 59:9. Ordsp. 1:25-26. Es. 40:22-23.

5 Så taler Han til dem i vrede, og forfærder dem i sin harme:
Es. 34. STORE TRÆNGSEL Es. 8:22.

6 »Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!«
Åb. 6:16f.

De som søgte at reducere/nedjustere deres bånd til Gud og erstatte troen på Ham med tro på mennesket, ville lide den ultimative katastrofe og den ultimative forvirring. Der kan ikke være nogen enhed eller fred blandt mennesket uden Gud, medmindre tvungen håndhævelse af den mest strenge kontrol og dominans, som under kommunismen. Denne trældom stjæler essensen af, hvad menneskeheden blev skabt til at være: Guds billede, født til at være kreativ.

Ægte videnskab gør darwinismens grundlæggende principper til dårskab/tåbelighed. Når folk ønsker at tro, eller ikke tro noget, vil de være tilbøjelige til at gøre en myg til en elefant som bevis, som var det et bjerg, og se et bjerg af beviser for, at gendrive hvad de ønsker at tro som en elefant. Alligevel vil Gud få Han's vej i sidste ende.

Johannes så den himlen adskilt, og det er i bund og grund hvad der skete. For alle dem, der løber fra Gud, og der er mange der løber fra Ham. Efter de to Store Opvågnings vækkelser, kraftfulde vækkelser og bevægelser fejede hele nationer ind i Herrens ventende arme. Efter dette var mørkets kræfter og lyset let skelne, for deres ultimative sammenstøds konflikt i endetiden er nu ved at udfolder sig.

til uge 18
OP