Hjem
Tilbage

En Træs Liv - Johannes Åbenbaring

Uge 21, 2017
Rick Joyner

I sidste uge gennemgik vi en træls liv for og den tid som kommer, hvor ingen vil have lov til at købe, sælge eller handel uden at tilbede dyret og tage dets mærke på sig. Herrens trælle vil ikke være nød til at tage dyrets mærke eller tilbede det, fordi det er Herres ansvar at sørge for sine tjenere. Herrens trælle har den sikreste kilde for alle deres behov. Derfor en grundlæggende disciplin i vores trælle kald, er at vokse i afhængighed af Herren som kilde for vores tilvejebringelser.

Nu er det tid for os at forpligte sig til at være Han's trælle og at komme til at kende Ham erfaringsmæssigt som vores forsørger. Englene holder nu de fire vinde tilbage, før de frigives for at blæse med hele deres raseri. Som vi bliver fortalt i:

Salme 32:6.
Derfor bede hver from til dig, den stund du findes. Kommer da store vandskyld, ham skal de ikke nå.

Når oversvømmelsen {MIN PERSONLIGE OVERSÆTTELSE:: TSUNAMIVÆKKELSEBØLGE} er over os, vil det være for sent at forsøge at bygge vores hus på KLIPPEN. I den tid, der kommer, vil vi ikke være i stand til at stole på os selv heller. Vi skal kende Herren som vores kilde, og Han skal være KLIPPEN vi har bygget vores liv på. Nøglen til at være en træl er til at stole på at Mesteren vil sørge for Han's slaver, og vi har den mest pålidelige Mester i alt.

Dyrets mærke er et økonomisk mærke. Den sidste og endelige prøvelse for mennesket, er, om han vil tilbede Gud eller den ultimative afgud - penge og det humanistiske system, som afhænger af mennesker i stedet for Gud. Penge i sig selv er ikke ond, men når vi sætter vores lid til dem i stedet for Gud, da bliver det en afgud. Den ultimative prøvelse er, hvem vi vil tilbede og hvem vi vil sætte vores tro på.

Hvis vi blot adlyder de bibelske kommandoer, hvordan man skal håndtere vores penge og ressourcer, vil vi ikke behøve at bekymre os om dyrets mærke - vi vil være forberedt på denne ultimative prøvelse. Det er blevet anslået, at omkring en tredjedel af den bibelske lære om retfærdighed handler om forvaltning, - hvordan vi håndterer de ressourcer, som er blevet betroet os. I sin lignelsen om talenterne, lærte Herren, at vi er bestemt til enten at være en ”god og tro tjener” eller en ”ond, ond slave” dette afgøres hvordan vi håndterer det, der er overdraget til os.

Den første bibelske princip om forvaltning er, at førstegrøden skal gives til Herren for tjenester udført af Han's hus. Mange tror at dette er den gamle pagts lov, men det gælder også i den nye pagt. I den nye pagt, er vi kaldet til at være en del af Melkizedeks præsteskab. Vi bliver fortalt i Hebræerbrevet, at Melkizedek modtog tiende. Tiende blev før - loven - selv patriarkerne betalt tiende.

Vi kunne sige, at i vores forpligtelse ved at være trælle, har vi givet alt, hvad vi har til Herren. Denne lydighed begynder med at tage de første 10% til gavn for den Herrens hus som en tiende. Efter dette, er vi forpligtet til at give offer og almisser til at hjælpe de fattige og trængende. (Det skal bemærkes, at af de to hundrede og éntres der er refereret om i Skriften til omsorg for de fattige, er to tredjedele af disse givet til enkeltpersoner og familier, en tredjedel er givet til kirken, og intet er givet til ledelsen).

Løftet om Herren for trofasthed i dette er, at Han vil åbne himlens sluser og udøse velsignelse, indtil det løber over. Men som trælle modtager vi ikke noget som er vores egen, men snarere som forvaltere. Så når Han's velsignelser og fremgang øger i vore liv, forbruger vi ikke bare dem på vores egne ønsker, men vi ser de velsignelser som bliver betroet os mere som at kunne gøre Han's vilje.

Herren lærte os også, at hvis vi ikke kunne blive betroet med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro os med riget sande rigdom? Så vores mål er at findes troværdige med de naturlige ting, så Han kan betro os med kongerigets større ressourcer. Vi bør behandle alle ting med den respekt som Kongens ressourcer fortjener, men vore hjerter må være på himmelske ting, ikke bare de ting på jorden. Dette er derfor til patriarkerne, som var velhavende nok til at kunne bygge de bedste paladser på deres tid, var tilfredse med at bo i telte. De havde set Guds by og levede efter noget større end noget andet mennesket kunne bygge på denne jord. Det er hvad trælle skal være passioneret hengivet til at bygge.

til uge 22
OP