Hjem
Tilbage

Forståe Den Bibelske Symbolik - Johannes Åbenbaring

Uge 25, 2017
Rick Joyner

Når vi søger at forstå den mulige symbolik for de 144.000, er vi nødt til først gennemgå principperne for bibelsk symbolik, så vi ikke glider ind i ”fri sammenhæng” - som gør krav på at forestille noget uden helt at klarlægge de bibelske forbindelser, der fører til denne tro. Uden at gøre dette, kan næsten alle påstå at næsten alt betyder næsten alt. Dette er en opskrift på bedrag, illusion, og vildfarelse.

Lad os også overveje dette, at bibelske symbolik sjældent er så skudsikker at det efterlader os i stand til at være dogmatisk [selvsikker] med vores konklusioner. Tværtimodt åbner det op for os for yderligere forståelse. I sagens natur, hjælper bibelsk symbolik os med at forstå mere end blot hvad Gud gør - det hjælper os til at forstå hvorfor. Dette er vigtigt for Ham som søger efter at Han's efterfølgere skal blive venner, ja, endda familie.

Så vi vil kort se på et par af de grundlæggende principper for bibelske symbolikker med den hensigt at se, hvordan det kan hjælpe os med at identificere de 144.000.

I 1 Kor. 10, efter at have beskrevet begivenhederne om Israels udfrielse fra Ægypten og deres rejse gennem ørkenen, hævder apostlen Paulus i vers 11: ”Nuvel, disse ting der skete med dem, er en påmindelse for os, og de blev nedskrevet for at vi kunne lære af dem, til hvem de sidste tider er kommet.” At forstå dette er afgørende for at forstå nogle af de vigtigste begivenheder som udfolder sig i disse tider.

Apostlen Paulus hævder at alt hvad Israel gik igennem var et profetisk metafor [billed], et kort for dem, der lever i slutningen af denne tidsalder. Han sagde ikke at disse begivenheder ikke bogstaveligt skete. De to træer i haven var profetisk metaforer [billede], men det betyder ikke at med hensyn til 1 Mosebog at det ikke var bogstavelig. De var profetiske begivenheder, der bebudede en kommende begivenhed eller virkelighed. Der gives os et godt eksempel på dette princip i:

Galaterne 4: 22-26
22. Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden [Hagar] og én med den frie kvinde. [Sara].

1 Mos. 16:15, 21:2.

23. Trælkvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes blev født i kraft af opfyldelsen af løftet.
1 Mos. 17:16; 18:10,14. Rom. 9:7-8. Hebr. 11:11. KØDET Gal. 5:13-17.

24. Disse kendsgerninger er brugt [af mig] som en billedlig betydning [dvs, jeg vil illustrere ved at bruge dem]: For disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj [hvor loven blev givet], den, som føder børn til trældom, og det er Hagar.
Hebr. 8:9-10. PAGT Ef. 2:12.

25. Hagar repræsenterer bjerget Sinai i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i trældom, slaveri med sine børn.

26. Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder.
Hebr. 12:22. Åb. 3:12,21:2,10.

Med hensyn til Sarah og Hagar som repræsenterer noget så stort som de to pagter afslører, hvor omfattende profetiske metaforer [billeder] kan være. Desværre, som Peter skrev, at ”ukyndige og uvidende” (se 2 Peter 3:16) vil forvride selv Skrifterne. Nogle vil altid bære sådanne belæringer til yderligheder, bruger dem tilfældigt og i ”fri sammenhæng”, eller ikke forbinde dem ordentligt til den bibelske fortælling. Men den forkerte brug af dem ophæver ikke deres rette brug, hvilket er afgørende for at forstå bøgerne af Daniel, Åbenbaringsbogen, og andre bibelske profetier.

Emnet for profetiske metaforer [billeder] er værdig til en bog, og nogle er blevet skrevet, men vi har ikke tid til at dække dette emne, som det fortjener i dette studie. Alligevel er det nødvendigt at forstå, at mange af de profetier i Skriften, især i Johannes Åbenbaring, er metaforer [billeder]. Israels tolv stammer er sådan en profetisk metafor [billed].

Patriarkernes fødsels rækkefølge, deres navnes betydning, hvordan de blev navngivet, hvem deres mødre var, profetierder som var talt over dem, og deres historier, alle gør dem en bemærkelsesværdig parallel til udfoldelsen af kirkens historie. Derfor kunne disse 144.000 være fra de tolv åndelige Israelske stammer, som udfoldes gennem kirkens tidsalder. Jo mere du grave ned i detaljerne, des mere mening giver det.

Som Paulus skrev i:

Romerbrevet 2: 28-29.
28. For jøde er ikke den, som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det, som sker i det ydre og i det fysiske;

Rom. 9:7-8. Joh. 8:39. Gal. 6:15.

29. men jøde er den, som er det i indre, og [sand] omskærelse er en hjertets omskærelse, som sker ved Ånden, ikke ved eller efter bogstavet [opfyldelsen af loven]. Han's ros er ikke fra mennesker, men fra Gud.
5 Mos. 10:16, 30:6. Jer. 4:4. Ap.g. 7:51. Gal. 5:3. Fil. 3:3. Kol. 2:11. HELLIGE ÅND Rom. 7:6.

Apostlen Paulus skrev frimodigt, at Herren ikke vil glemme eller annullere Han's løfter til det jødiske folk, som Han uddyber med stor dybde i kapitlerne 9-11. Han gentog også, at jøder ikke bare er jøder efter kødet, men efter Ånden, som han forklarer i:

Romerbrevet 9: 6-8:
6. Dog er det ikke således at forstå, at Guds ord har svigtet; for det er ikke alle dem, der stammer fra Israel, som virkelig er [sande] israelitter;

4 Mos. 23:19. 1 Sam. 15:29. Rom. 2:28. Joh. 8:39. Åb. 2:9.

7. ej heller er de alle sammen børn, fordi de er Abrahams afkom, men, »dine efterkommere vil være opkaldt gennem Isak.«[selvom Abraham havde andre sønner]
1 Mos. 21:12. Joh. 8:33-37. Gal. 4:23.

8. Det vil sige: Det er ikke de kødelige børn [Abrahams naturlige efterkommere], men det er løfternes børn [Abrahams sande] efterkommere som regnes for afkom.
Gal. 3:29, 4:28.

I Kristus er der hverken jøde eller hedning, (se Gal 3:28; Kol 3:11). Der er andre faktorer, der peger på de 144.000 at de er sande jøder. Disse er jøder efter Ånden, og denne trup er sammensat af både jøder og hedninger, som er ét i Kristus.

Det er forståeligt, hvis du ikke helt endnu kan forstår dette, men jeg tror du vil, når de andre stykker til dette billede kommer sammen, som vi vil fortsætte med i næste uge.

til uge 26
OP