Hjem
Tilbage

En Discipels Liv - Johannes Åbenbaring

Uge 32, 2017
Rick Joyner

I denne uge ser vi på:

Åb. 10: 8-11:
Johannes får befaling til at sluge den lille bog, 10:8-11.
8. Og den røst, jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter til mig og sagde:
»Gå hen, tag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på jorden.«

Åb. 10:2,4.

9. Og jeg gik hen til engelen og bad ham give mig den lille bog. Og han sagde til mig:
»Tag den og synk den; den vil volde bitter smerte i din mave, men i din mund vil den smage sødt som honning.«

Sal. 119:103. Ezek. 2:8-3:1-3.

10. Og jeg tog den lille bog af engelens hånd og sank den;
og den smagte sødt som honning i min mund, men da jeg havde spist den, følte jeg bitter smerte i maven.


11. Og der blev sagt til mig: »Du skal på ny profetere om mange folk og folkeslag og tungemål og konger.«
Åb. 1:11,19.Jer. 1:10.

Profeten Ezekiel skulle også spise bogen og derefter gå og tale til folket. Det er påkrævet af profeter, at de selv tager del i Ordet og fordøjer det, så det bliver en del af dem, før de taler det til andre.

Pseudo-profeter proklamerer ofte domme og fordømmelse over andre, som om de selv er anderledes og retfærdige. Bibelske profeter brugte udtrykket "vi", når de bekendte folkets synder. Bibelske profeter stod ikke adskilt fra folket, men som et med dem, gik i forbøn for dem. Dette er Kristi natur, som blev et med os og identificerede sig selv som "Menneskesønnen", således at Han kunne være den sande mellemmand for mennesket.

Kristne er kaldt til at være verdens salt og lys, så hvis verden er faldet i korruption og mørke i vores tid, har det været på voores vagt. Vi kan ikke kompromittere sandheden og undlade at forkynde de visse konsekvenser af ondskab og perversion som vokser i vor tid. For at være sande Kristi sendebud skal vi ligesom Ham identificere os med folket og være villige til at lægge vores liv for dem.

Kun Kristi død, Guds perfekte Lam, kan være soning for synd. Vores død, om det er den daglige død som vi er kaldet til, eller vores ultimative død, er resultatet, at stå for sandheden. Det er vidnesbyrdet om korset, der uundgåeligt vil resultere i andre menneskers frelse.

Lige før Herren blev taget op i himlen, sagde Han til sine disciple: "I skal modtage kraftt, når Helligånden er kommet over dig; Og du skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judea og Samaria og indtil jordens ende. " (Apg 1:8).
Det græske ord oversat "vidner" i denne tekst er martus, hvorfra vi får det engelske ord "martyr". Vi er alle kaldet til hver dag at være martyrer.

Jesus befalede sine disciple at tage deres kors op og dø dagligt. Alle på nær en endte deres liv ved at blive henrettet for deres ubøjelige bekendtgørelse om evangeliet. Johannes, den, hvis død ikke er dokumenteret, led gentagne forsøg på at henrette ham, men selv da de kogte ham i olie, blev han ikke skadet, de kunne ikke dræbe ham. Derfor blev han sat i eksil på øen Patmos.

En disciples liv ser ud som et hårdt liv, men det er faktisk det ultimative liv. Som Herren lærte i: " For den, der ønsker at redde sit liv, vil miste det; men den, der mister sit liv for min skyld, vil finde det "(Matt 16:25).
Når vi lægger vores egne liv ned og interesserer os med hensyn til at tjene Herren, vil vi leve det mest fantastiske og ædle liv. Vi deltager og slutter os til det største eventyr, der findes i dette liv, og vi går ind i et evigt fællesskab med de største sjæle, der har vandret jorden.

Det sande discipel liv er også den største frihed, vi kan opleve i dette liv. Hvis vi er døde for denne verden, hvad kan verden så gøre os? En død mand har ingen frygt og kan ikke styres af denne verdens ønsker og lidenskaber. Ligesom Jesus sagde, at Han havde mad at spise, som de ikke vidste om, hvad der opretholdes disiplene er himlens brød, og deres fællesskab er et himmelsk et i nærværet af/samfund med kongernes Konge.

til uge 33
OP