Hjem
Tilbage

Hvem Er De To Vidner - Johannes Åbenbaring

Uge 35, 2017
Rick Joyner

I denne uge kommer vi til to af de mest interessante tegn i Bibelen:
Åbenbaring 11: 3-6.
"Og jeg vil give mine to vidner myndighed, og de vil profetere i tolv hundrede og tres dage,
klædt i sække."

Åb. 12:6, 13:5. PROFETER (11:3-12), 11:18.

Det er de to oliventræer og de to lysestager, som står foran jordens Herre.
Zak. 4:2f,11,14.

Og hvis nogen vil skade dem, skal ild udgå ud af deres mund og fortærer deres fjender;
Så hvis nogen vil skade dem, skal han dræbes, omkomme på denne måde.

2 Kong. 1:10,12. Sal. 97:3. Jer. 5:14.

Disse har beføjelse/magt til at lukke himmelen så der ikke falder regn i den tid, de profeterer;.
Og de har magt over vandene for at gøre dem til blod, så de kan forvandle dem til blod, og
magt til at slå jorden med alskens plage, så tit de vil.

1 Kong. 17:1, 18:1. 2 Mos. 7:17-19. Luk. 4:25.

Ligesom resten af Åbenbaringsbogen er der meget spekulationer om, hvem disse to vidner er. Bruce Wilkinson fortalte mig, at han troede, at de var Enok og Elias. Dette er en af de mest almindelige antagelser, og det giver mening, da disse er de eneste to, der er optaget til himmelen i Skriften, som ikke døde. Skriften er tydelig, at alle skal dø en gang. Så igen har vi skarer, der tilsyneladende ikke vil dø på grund af henrykkelsen.

Interessant nok har mange bibelske lærde og teologer gennem hele kirken tidsalder troet på, at disse to vidner er det gamle og nye testamente. Da jeg først læste dette, var jeg i tvivlende, usikker, men jo mere jeg studerede standpunktet, jo mere fornuftig blev den. Jeg har stadig ikke draget en slutning, at dette skulle være tilfældet, men det har nok en fortjeneste at blive overvejet. Her er en kort forklaring for denne undervisers tankegang.

Åb- 11: 7-14.
7. Og når de har aflagt hele deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem,

Åb. 13:1,7. Es. 1:9f. Dan. 7:3,21.

8. Og deres lig skal ligge på gaden i den store stad, som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten, dér, hvor også deres Herre blev korsfæstet,
ÅNDELIG
9. Og mennesker af alle folk og stammer og tungemål og folkeslag skal se på deres lig i tre og en halv dag og ikke tillade, at deres lig lægges i graven.

10. Og de, der bor på jorden, skal glæde og fryde sig over, hvad der skete med dem, og de skal sende hverandre gaver, fordi disse to profeter var til plage for dem, der bor på jorden.«

Joh. 16:20. VERDEN'S GLÆDE Åb. 18:9,19.

Gud's to vidner står op fra de døde, 11-14.
11. Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem; og de rejste sig op på deres fødder, og stor frygt greb dem, der så dem.

Ezek. 37:5,10. Luk. 7:16. OPSTANDELSE Åb. 20:5-6.

12. Og de hørte en høj røst fra Himmelen sige til dem: »Kom herop!« Og de steg op til Himmelen i skyen, mens deres fjender så efter dem,
2 Kong. 2:11.
13. Og i samme stund kom der et stort jordskælv, og en tiendedel af staden styrtede sammen, og syv tusinde personer blev dræbt ved jordskælvet; og de andre blev forfærdede og gav Himmelens Gud ære.
Ezek. 38:19. Matt. 27:54. ÆRE Åb. 19:1,7.

14. Det andet ve er omme, se, det tredje ve kommer snart.
Åb. 8:13, 9:12, 12:12.


For at fortsætte årsagen til hvorfor mange troede, at det er de to testamenter, der er skrevet, at disse to ville ”profetere i toogfyrre måneder i sæk” eller 1260 dage. Som vi tidligere har set på, dette profetiske perspektiv er knyttet til den historiske periode, hvor et kejserligt dekret etablerede pavemagten. I den tid var det imod loven for alle andre end den autoriseret præst at læse Bibelen, og for meste i den tid var det dødsstraf. Det så besyemt ud som om Skriften selv profeterede fra en ydmyg stilling hvorfra kun få var opmærksomme.

Gennem den franske renæssance, som på nogle måder blev fuldendt i den franske revolution, var der en periode på flere år, som kunne have været tre og et halvt år, da det syntes at hele fokuset var at ødelægge Bibelen og udrydde den fra jorden. Det syntes som om at Bibelen var så diskrediteret og foragtet, at dens indflydelse på jorden var færdig, og den var dødsdømt. Så pludselig ud af den blå luft omgrupperede Reformationens kræfter sig. Der var en verdensomspændende bevægelse for at genvinde højagtelsen for Bibelen som Guds Ord. Det kunne godt have været, at disse to vidner, det gamle og det nye testamente, faktisk var blevet oprejst fra de døde og blev hævet til et sted højt over jorden af en større magt.

Denne korte udforskning af denne holdning gør det ikke retfærdigt, men det var den generelle og populære forståelse af denne teksts gennemgang gennem reformationen og indtil adventistbevægelsen i 1844, da det begyndte at blive undervist, at al åbenbaring drejede sig om fremtid. Igen præsenterer jeg det her, fordi dette standpunkt er næppe kendt i moderne eskatologi, endetidslære. Det bærer lige så meget fortjeneste som de andre spekulationer om disse to vidner, især da så mange holder fast i troen på, at de to oliventræer i Zakarias er det gamle og nye testamente. Uanset det kan det være nyttigt at overveje alle tanke spekulationer. Hidtil har jeg ikke set noget, at man kunne være dogmatisk, selvsikker og derfor mener jeg, at visdom kræver at vi forbliver åbne for hvem eller hvad disse to vidner er.

til uge 36
OP