Hjem
Tilbage

Den Høje Kaldelse - Johannes Åbenbaring

Uge 4, 2017
Rick Joyner

Som vi også ser i hele Åbenbaringsbogen, samt andre bibelske profetier for fremtiden, er der autoritets/myndigheds positioner i himlen. Mange kristne er under den vildfarelse, at i evigheden vil vi alle være lige, men det er godt modbevist i Skriften og i Jesu lære om fremtiden. På steder som lignelsen om talenterne, lærte Jesus, at de, som er bedre husholdere over det de har fået givet i dette liv, afgør hvor meget autoritet, de vil have i den tidsalder der kommer.

Vi ser også forskellen på, såsom "den store skare", der står foran Guds trone i Åbenbaringsbogen 7 og sejrherrene som vil "sidde med Ham på Han's trone" (se Åb. 3.). Han underviste også om dem som er "størst i riget", og dem, der vil være "mindst i riget." Han's myndighed i rigets tid er et kongerige - ikke et demokrati som nogle synes at antage. At Han er "Kongernes Konge" indikerer, at der er mange konger i Han's rige, men Han vil altid være den der er over alle.

Dette bringer et spørgsmål op, som vi nu bør overveje: Hvis vi alle er perfekte og lige i opstandelsen, som mange tror, hvad er autoriteten i riget så for? Vi er nødt til at se på dette nu, på grund af, hvordan det kan påvirke andre ting som er åbenbaret i Åbenbaringsbogen.

For det første, Skriften åbenbarer en jordisk og en himmelsk opstandelse. Mange tænker på, at det evige liv vil være i himlen, men åbenbart ikke alle er genopstået i himlen. Nogle, og måske de fleste, genopstår på jorden. Der er også herskere i den tidsalder som kommer, og dem, de hersker over.

Skriften er klar, at det vil være på denne måde, men den giver ikke mange detaljer, men snarere insinuerer. Da Gud ikke behandler tingene mere detaljeret er det fordi det er alt, vi har brug for at vide på nuværende tidspunkt. Vi ved, at der er, hvad der kaldes "en bedre opstandelse" (se Hebr. 11:35), som er den himmelske. Vi ved, at der er dem, som ikke bare vil være underlagt riget, men er af Herrens egen husstand.

At se de forskellige opstandelser hjælper os med at finde mening i de mange profetier om tidsalderen som kommer. Desuden kan vi forstå, hvad Paulus skrev i Fil. 3," at han ikke mente, at han endnu havde opnået det." Han talte ikke om frelsen eller evigt liv, som han opnåede det øjeblik, han troede på Jesu kors for hans soning. Paulus skrev i denne tekst nær slutningen af hans liv, at han presser på mod "målet af det høje kald af Gud i Kristus." Paulus så et "højere kald", så stor, at efter at have levet et af de mest bemærkelsesværdige missions liv gennem alle tider, mente han ikke, at han endnu havde opnået det. Men heller sige "denne ene ting gør jeg, jeg jager efter det høje kald," (se Fil. 3:13-15).

Her i dette liv handler det om at blive "uddannet til at herske og regere." Vi får også at vide, at jorden vil blive gendannet til det paradis det oprindeligt blev skabt til at være, og at det vil blive befolket. Teologers og læres samstemmende mening har ofte været, at mange, som frelses, og får evigt liv, men gjorde lidt for at stræbe/jage efter det høje kald - eller ikke modnedes i Kristus - vil genopstå på jorden som en del af genoprettelsen. De, der opnåede den høje kaldelse, som Paulus så, vil opstå som den himmelske art i det himmelske rige.

Dette giver anledning andre spørgsmål, som vi vil tage fat, når vi kommer til de passager, der belyser dem. Men for nu, den største søgen man nogensinde kunne søge efter i dette liv, være efter den høje kaldelse af Gud i Kristus. Der er intet større, som vi nogensinde kunne opnå i dette liv end dette. Hvad det er, og hvordan vi jager/stræber efter, det er åbenbaret gennem hele Skriften for dem som har øjne at se med. Dette er en del af budskabet i Åbenbaringsbogen, som vi ser udfolde sig.

Vi ved også, at alle, der genopstår vil have et liv så vidunderligt, at vi ikke kan begribe eller beskrive det endnu. Alligevel, som vi så i løfterne til "Sejrherrene" i de syv kirker i Åbenbaringsbogen, er der større positioner og belønninger skænket dem, som sejre. Dette synes også at være et tema for den høje kaldelse, at de kæmpede troens gode kamp og sejrede. For at være den sejrende, må der være udfordringer at overvinde.

Hvad vinder vi over? Det begynder med vores kødelige natur, som det Nye Testamente lærer os, hvordan vi overvinder. Dette er uden tvivl en stor kamp, men sejrherrene er dem som ikke giver op, før de har sejret over det, ved at forblive hos Herren i Ånden.

Sejrherrene i de syv kirker vandt over de store bedrag, [illusioner, vildfarelser forblindelser, selvbedrag, vrangforestillinger] og anstødssten på deres tid. Vi begyndte med at se på nogle af disse, som åbenbaret i Åbenbaringsbogen, i kirkens tidsalder som er repræsenteret af Laodikea. Der kan være andre, der er specifikke for de lande, vi er blevet kaldet til, eller endda det erhverv, vi er blevet kaldet til.

Sagen er, at vi udvikler den tankegang som er for en sejrherre. Vi nægter at blive overvundet af noget fra denne verden, ja, selv af vores eget kød. Hele dette liv er ment som en kamp for at teste og rense dem som er kaldet til det højeste kald - at være sønner og døtre af Kongernes Konge.

til uge 5
OP