Hjem
Tilbage

Står på fast grund - Johannes Åbenbaring

Uge 10, 2018
Rick Joyner

Vi vil nu se på:

Åb. 16:17-21
17. Og den syvende engel hældte sin skål ud i luften.
Da lød der fra templet en høj røst, som kom fra tronen og sagde: »Det er sket.«

Åb. 11:15, 15:1. Es. 66:6.

18. Og der kom lyn og bulder og tordenskrald, og der blev et stort jordskælv,
som der ikke har været mage til, siden der kom mennesker på jorden —
så stort og vældigt var det jordskælv.

Åb. 4:5, 6:12, 8:5, 11:13,19. Dan. 12:1. Matt. 24:21.

19. Og den store by skiltes ad i tre dele, og folkeslagenes byer styrtede sammen;
og Gud kom det store Babylon i hu,
så Han rakte det bægeret med sin vredes harmes vin.

Åb. 14:8,10, 18:5. Sal. 60:5.Es. 51:22f. Jer. 25:15.

20. Og hver en ø forsvandt, og ingen bjerge fandtes mere.
Åb. 6:14, 20:11.

21. Og store centnertunge hagl faldt ned fra himmelen på menneskene;
og menneskene spottede Gud på grund af haglplagen; thi stor var denne plage, såre stor.

Åb. 11:19. 2 Mos. 9:23f. Jos. 10:11.

Dette er den syvende og sidste af Guds vrede udgydt af disse engle, og det er den mest ødelæggende. Vi har endnu ikke set et jordskælv af denne størrelse eller hagl af denne størrelse. Men, hvis vi tager det, der er repræsenteret ved disse vredes skåle, ser det ud til, at vi nærmer os alt, hvad der er forudsagt.

Det er rigtigt at først se på den fysiske opfyldelse af disse ting, men der er også åndelige implikationer. Torden kan repræsentere profetiske budskaber, der går ud, og lyn taler ofte om åbenbaring, især åbenbaring, der afslører tingene der er skjult i mørket. Øer repræsenterer undertiden kulturer eller samfund i profetisk symbolik, og havet kan også betyde menneskeheden, som vi ser på steder i Skriften som i Esajas 17:12.

Jordskælv repræsenterer undertiden omvæltninger. I begyndelsen af 1990'erne var der en revolution på en skala, verden ikke havde set, da det kommunistiske åg blev kastet af og jerntæppet faldt sammen. Det kan synes at være den åndelige opfyldelse af dette, men jeg ser efter det naturlige, der skal ske først, og det ser altså ikke ud til at vi har haft et naturligt jordskælv endnu af denne beskrevne størrelse.

Vi kan forvente, at disse ting sker fysisk, men vi må ikke gå glip af det, de reflekterer i ånden. Disse forudsætter alle massive ødelæggelser, forstyrrelser og ændringer i civilisationen. Vi kan ikke forhindre, at disse bibelske profetier bliver opfyldt, men der er ting, vi kan gøre for at forberede os til dem. Vi har et rige, der ikke kan rystes. Hvis vi bygger vores liv på riget som pålagt, vil vi ikke blive rystet, uanset hvad der sker i verden. Vi vil kun være i stand til at hjælpe andre, hvis vi står på en sådanne en solid grund.

Der er vejledning til, hvordan man forbereder dette i Hebræer 12, hvoraf vi vil se på de sidste par vers her:

Hebr. 12: 18-29.
18. I er jo ikke [som israelitterne gjorde i ørkenen] kommet til et udvortes håndgribeligt bjerg,
der kan blive rørt, og til en flammende ild og mulm og mørke og en rasende storm,

2 Mos. 19:16. 5 Mos. 4:11.

19. og ikke til basunklang og til en røst, der talte således,
at de, der hørte den, bad sig fri for at høre mere.

2 Mos. 20:19. 5 Mos. 5:25f, 18:16.

20. For de kunne ikke udholde befalingen, som blev påbudt:
»Selv et dyr, der rører ved bjerget, skal stenes [ihjel].«

2 Mos. 19:12f.

21. Ja, så frygteligt skræmmende var synet, at Moses sagde:
»Jeg er forfærdet og skælver.«

5 Mos. 9:19.
22. Men I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem
og til en højtidsskare [i festlig indsamling] af engle i tusindtal

Es. 2:2. Dan. 7:10. Gal. 4:26. Åb. 3:12, 5:11, 21:2.MENIGHEDEN KALDES 1 Pet. 2:5. ENGLE Hebr. 13.2. LEVENDE GUD 1 Pet. 2.4. ENDETIDEN (Hebr. 12:22-24), Jak. 5:1-6.

23. og en menighed af førstefødte, som er indskrevne [som borgere] i himlene, og Gud,
som er dommer over alle, som er alles Gud, og til deres ånder, som er retfærdige [de frelste i himlen]
og er nået til fuldendelse [bragt til deres endelige herlighed],

Luk. 10:20. MENIGHED Jak. 5:14. MENNESKEÅND Jak. 2:26. DOM Jak. 2:13. HIMMEL Hebr. 12:25-26. RETFÆRDIG Jak. 5:16.

24. og Jesus, den nye pagts mellemmand [som forener Gud og mennesket], og til bestænkelsens blod,
som taler [om barmhjertighed], en bedre og ædlere
og mere imødekommende budskab end blod Abel [som råbte om hævn],

1 Mos. 4:10. Hebr. 8:6, 9:15, 10:22. 1 Pet. 1:2. BLOD Hebr. 13:12. PAGT Hebr. 13:20

LAD OS DERFOR...." Kap.12:25-29 - 13:1-17
(se også 2:1-4, 3:7 - 4:16.
Kap. 6, 10:19-39. og 12:1-17.)

Ikke afvise Ham som taler 12:25-29.

Det urokkelig Kongerige

25. Tag jer i agt, at I ikke beder jer fri for Ham, som taler [til jer nu].
For kunne de andre [Israel] ikke undfly straffen, da de bad sig fri for Ham,
der talte sit guddomsord her på jorden [afslører Guds vilje],
så skal vi det meget mindre, hvis vi vender ryggen til Ham, når Han taler [advarer] fra himlen.

Hebr. 12:19, 2:2, 10:28f.

26. Dengang fik Han's røst jorden til at rokkes [på Sinai bjerget], men nu har Han givet dette løfte:
»Endnu én gang vil Jeg ryste, ikke blot jorden, men også himmelen [stjernehimlen].«

Dom. 5:5. Hagg. 2:6.
27. Men dette [udtryk] »endnu én gang« giver til kende, at de ting, der kan rokkes,
fordi de er skabt, skal forvandles, for at de ting, der ikke kan rokkes,
skal blive bestandig.

Sal. 102:26f. Matt. 24:35. SKABE Jak. 1:18.

28. Eftersom vi modtager et kongerige som ikke kan rystes [et urokkeligt rige],
så lad os vise og være taknemmelige og derved tjene Gud, som det er Ham velbehageligt,
med ængstelse og hellig ærefrygt.

Kol. 3:15. Fil. 2:12. GUD'S RIGE Jak. 2:5.

29. For, »vor Gud er [faktisk] en fortærende ild.«
5 Mos. 4:24, 9:3. Es. 30:27, 33:14.

Hvis vi går i Guds rene og hellige æresfrygt, skal vi ikke frygte noget andet, selv Han's vrede, som Han lover at beskytte Han's trofaste fra.

til uge 11
OP