Hjem
Tilbage

Åbenbaringen af Jesus Kristus - Johannes Åbenbaring

Uge 11, 2018
Rick Joyner

Det næste vi vil se på er:

Åb. 17:1-6.
Skøgen siddende på dyret, 17:1-6.
1. Og en af de syv engle med de syv skåle kom hen og talte med mig og sagde: »Kom! jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de mange vande,

Åb. 15:1, 17:15, 21:9. Jer. 51:13. Nah. 3:4. ANTIKRIST (Åb. kap. 17) 19:19-20. ENGLE Åb. 18:23. DOM Åb. 18:10.

2. Med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens beboere har beruset sig i hendes utugts vin.«
Åb. 14.8, 18:3,9. Jer. 51:7.

3. Og han førte mig i ånden ud i en ørken; der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn.
Åb. 13:1. Es. 21:1. HELLIGE ÅND Åb. 19:10.

4 Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder.
Jer. 51:7.

5 Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder

6. Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod. Og da jeg så hende, blev jeg grebet af stor forundring.

Åb. 18:24. FORFØLGELSE Åb. 20:4. DE HELLIGE Åb. 20:9.

I hele kirkehistorien betragtede mange denne "store skøge" for at være den institutionelle kirke, der opstod ud af foreningen mellem kirken og det romerske imperium. Denne kirke giftede sig med denne verdens magter og tog de jordiske skikke og dannede en stor vederstyggelighed, som ville forfølge den trofaste kirke.

At denne forfalskede uægte kirke ville blive "fremstillet i rødviolet og purpurrød og prydet med guld, ædelsten og perler" synes en passende beskrivelse af den romerske kirke, der hurtigt blev en af de mest pralende, demonstrative velhavende institutioner i verden. Til denne dag er det rigere end alle andre end kun nogle få nationer.

At hun var "beruset af de helliges blod og med Jesu martyrers blod", synes at være en passende, træffende beskrivelse af de voldsomme angreb mod de troende, såsom inkvisitionen, der var imod enhver, der ikke overgav sig til den romerske kirke og erkende paven som kirkens leder.

Som næsten enhver reformator i historien havde denne opfattelse af den romerske kirke, hvad skal vi gøre med denne viden?
Jeg har allerede delt min holdning om at dette måske har været bogstaveligt talt opfyldt om kirken som sluttede sig til den verdslige myndighed, men det er også meget større end det. Muligvis begik enhver protestantisk bevægelse de samme ting, på samme niveau eller faldt i nogle af disse fælder. Vi kan være forargede over, at en institution som pavedømmet ville hævde at være kirkens leder på Kristi retmæssige sted, men hvilken kirke har ikke placeret ledere i den position, selv om det ikke er trosmæssigt ret? Vi kan blive forfærdet over at praktisere bøn til døde hellige, men mange kirker venter ikke engang på, at de dør, før de gør dem til mellemmand i Kristi sted, den eneste mægler mellem Gud og mennesket (se 1 Tim. 2:5). Derfor er det vigtigt at vi ikke fordømmer andre bevægelser eller forsamlinger, men i stedet for lære af dem og favner historiens lektie, så at vi ikke fortsætter med at falde i dem.

Vi skal også huske på, at nogle af de største bevægelser, evangelister, budbringere og sande helgener opstod fra den romersk-katolske kirke men forblev tro mod Herren. Nogle af de mennesker, som jeg tror har de tætteste vandringer med Herren, er romersk-katolikker. Der er nu over 100 millioner der er født påny, Åndsdøbte romersk katolikker. Gennem historien synes den romerske kirke at have været åben for Helligånden dobbelt så meget eller mere end nogen anden kirke eller kirkesamfund.

Mit pointe er, at vi ikke kan skøjte hen over noget eller skjule kirkens historie, men vi må omvende os fra det som førte til disse store tragedier i historien. Vi bør også tage det alvorligt, det som førte kirken til at institutionalisere og derefter gå ned ad vejen til det punkt, hvor det blev "Babylon, den store skøge." Vi skal og må lære denne lektie, så vi ikke gør de samme fejl i vores eget liv, kirker, eller bevægelser (se 2 Kor. 5:16-17).

til uge 12
OP