Hjem
Tilbage

Håbens Budskab - Johannes Åbenbaring

Weeky 6, 2018
Rick Joyner

Åbenbaringsbogen har nogle af de største løfter og budskaber om håb, som verden nogensinde har modtaget. Men ligesom Israel gik gennem en ørken, der var det modsatte af, hvad de blev lovet, så er det med stort set ethvert løfte om Gud og også for de løfter, Han har givet for at genoprette jorden. Selv om vi stadig er i ørkenen, kommer vi hver dag tættere på opfyldelsen af det største løfte, der nogensinde er givet - at Han vil genoprette jorden til det paradis, Han oprindeligt skabte det til at være.

Denne største af alle budskaberne om håb vil snart blive proklameret over hele jorden som "evangeliet om riget." Evangeliet betyder "gode nyheder", ikke dårlige nyheder. Åbenbaringsbogen er en profeti om det kommende rige, hvor hvert en tåre vil blive tørretbort fra hvert øje, hvor der ikke længere vil være død eller smerte. Ingen vil nogensinde skade nogen andre igen.

En af grundene til, at vi gør dette studie er at få en følelse af en tidslinje. Dette er så vi kan vide, hvor vi er og de kommende næste skridt og begivenheder. Det er profetiens natur at give sådanne tidslinjer på en generel måde i stedet for bestemte datoer. Når vokser i vores tro, så vi nærmer os for at være i Ham, som er vigtigere end at vide hvad der vil ske. Men vi kan og bør gøre begge dele.

Vi bør altid huske på de store løfter og håb, som Han har givet os. Men vi må også forstå Han's domme og vrede. Som apostlen Paulus skrev til romerne, må vi se både Guds venlighed og strenghed at kende Ham som Han er og forstå Han's indgriben i tiden. Herrens ord er klart, at Guds vrede vil komme over ondskab i slutningen af denne tidsalder. I den sidste tekst, vi læste fra Åbenbaringsbogen, kunne vi skelne et mønster i intensiteten af den vrede, som udgydes af englene, der svarede til graden af ondskab, der manifesterer på jorden.

Som vi har set på, er synd og ondskab defineret af Gud, ikke mennesket. Herren er klar i Han's definitioner af disse i Skriften, men gennem sådanne ting som politisk korrektion er humanistiske definitioner har begyndt at formørke Guds definitioner. Dette er naturens frafald, og et stort frafald har grebet de fleste af de nationer, der for nylig søgte at følge Gud og Han's veje. Det meste af den vestlige civilisation er faldet til den ultimative nedværdighed. Esajas talte om, hvor "godt kaldes ondt, og ondt kaldes godt, de uærlige er hædret, og de ærede er vanæret" (se Es. 5:20). Når vi kommer til det sted, vil ødelæggelsen snart følge. Så hvad kan vi gøre?

Det første, vi skal gøre, er omvendelse. Selvom vi ikke gør disse ting, er vi her for at være salt og lys, der beskytte. Dette fald i vores tids mørke er sket på vores vagt. Hedningerne gør bare det hvad hedninger gør, men hvis der ikke er noget lys som skinner i mørket, skyldes det, at Guds folk ikke har været den profetiske stemme i verden, som de er kaldet til at være. Vi må først se på os selv, som i 1 Pet. 4:17: "Det er tid til at dommen begynder i Guds hus." Hvordan kan Gud dømme verden, når Han's eget folk er skyldig i det, som bringer dom over verden og ikke har advaret dem som er dømt til undergang og opleve Han's vrede? Vi kan være sikre på, at Gud først vil rydde op i sit eget hus.

Undersøgelser tyder på, at kirken som helhed ikke gør noget bedre, end at bukke under for ondskab i verden. Men det, som vi måske har tendens til at tænke på som kirken, er måske slet ikke kirke, men snarere den falske kirke, som Åbenbaringsbogen oplyser om. Der er altid en rest, som er trofast overfor Herren.

Vi må altid huske på, at vi alle har syndet og manglet Guds nåde. Derfor har vi ikke plads til at være nedladende overfor dem, som stadig er fanget af ondskab. Mange af de største ledere i kirkens historie, som Apostlen Paulus, var engang de største syndere. De, der er tilgivet meget, har en tendens til at elske mere. Guds hjerte er ikke at fordømme selv de værste syndere, men for at frelse dem. Hvis vi går i lyset i stedet for mørket, er det fordi vi blev vist barmhjertighed. Vores holdning til dem i mørket bør aldrig være at betragte os selv bedre end dem, men at tænke på, at vi har fået barmhjertighed og søge det samme for dem.

Alligevel er der en tid, hvor dommen og vrede, herunder ødelæggelse, kommer over jorden for det onde, der er gjort. Af denne grund skal vi være beslutsom til at modstå synd såvel som at give udtryk for den og gøre det klart. Men det kan vi ikke gøre ved loven, men snarere ved korsets nåde og barmhjertighed. Som vi ser i Åbenbaringsbogen, forårsager frygten for dommen ikke at mennesker omvender sig. Som Paulus også skrev til Romerne, er det Guds godhed, der kalder mennesker til omvendelse (se Rom, 2:4). Vi gør dette med kongeriges gode nyheder.

Så hvorfor kommer dommene? Vi får forståelse for dette, som vi fortsætter vores studie af Åbenbaringsbogen.

til uge 7
OP