Hjem
Tilbage

Gud er kærlighed - Johannes Åbenbaring

Uge 7, 2018
Rick Joyner

Når vi fortsætter vores studie af åbenbaringsbogen med det kommende afsnit, der beskæftiger sig med forestående dom og vrede, må vi huske på, at Jesus sagde, at hele loven blev opsummeret i kun to bud, idet vi elskede Gud først og fremmest og elskede hinanden. Hvis vi virkelig elsker Gud, vil vi gerne behage Ham og ikke gøre de ting, der misfornøjer Ham.

Loven siger, at vi ikke må stjæle, myrde eller endda misunde andre, men hvis vi elsker andre, vil vi ikke gerne gøre disse ting. Jesus erstattede alle lovens "gør ikke" loven, med den enkle positive kærlighed til Gud og hinanden. Således er vores mål ikke blot at holde os fra synd, men at gøre de ting, der velsigner Gud og Han's folk. Herrens frygt er visdoms begyndelse, og det hjælper os, når vi er umodne. Der er imidlertid en højere visdom, som vi må vokse i, når vi modnes, og den højere visdom er kærlighed.

At erkende, at "Gud er kærlighed" ikke at ophæve Guds domme eller Han's vrede mod ondskab og dem, der gør ondt - det er de ting, der dræber og ødelægger dem, det er dem Han elsker. Guds veje er højere end vore veje, og ligesom Han's jalousi [nidkær] ikke er som vores egoistiske menneskelige misundelse, er Han's kærlighed højere end vores kærlighed. Guds vrede og domme er også en del af Han's kærlighed - de kommer som ødelæggelsen for dem som ødelægger.

Således som vi står for Guds sandhed og mod de ting, der ødelægger mennesket, gør vi det ikke i vores vrede, men snarere ud af et oprigtigt ønske om at frelse. Gud foretrækker barmhjertighed fremfor dommen. Selv om der er en tid, hvor nåde ikke vil blive modtaget, og dommen er uundgåelig, er dette bedrøveligt for Herren og bør også være for os. Abraham, Moses og mange af Guds profeter i Skriften gik i forbøn for at Gud ikke skulle udrydde folket, da Han var ved at gøre det. Dette er altid i orden, men når Han har besluttet at det skal gøres, er vi kaldet til at være i fællesskab med Ham i alle ting. Som sagt er Han's vrede mod ondskab og dem, der gør ondt, en del af Han's kærlighed. Men når den nåde og barmhjertighed som blev fremstrakt, afvises, må vi beslutte at vi vil stå sammen med Gud og ikke undskylde overfor Ham eller Han's handlinger, men snarere have klarhed over dem. Kun da vil der være et håb for at andre må lære atdet er en forfærdelig ting at friste Herren og stå på den onde side.

Selv om vi også hat ramt ved siden af og har modtaget nåde og barmhjertighed, er der en skillelinje mellem dem, der erkender deres synd og vender sig fra den, og dem som ikke gør det. De som har forhærdet sig mod Herren og Han's barmhjertighed, har fordømt sig selv. Der er et punkt, hvor alle vil være i denne "beslutningenss dal", og alle vil vælge deres egen skæbne. Det er Guds store nåde og barmhjertighed, at Han giver os mulighed for at "dømme os selv, for at vi ikke skal blive dømt" (se 1 Kor. 11:31). Som vi bliver fortalt i:

Salm. 32:6,
Derfor bede hver from til dig, den stund du findes. Kommer da store vandskyl, ham skal de ikke nå.

Vi kan ikke vente til dommene er udgydt for at omvende os og tilpasse os til Gud - da vil det være for sent at finde Ham. Vi må være beslutningsomme i at finde Ham nu, og omvende os fra noget i vores liv, som vil medføre, at Han's vrede kommer. Gør dette ud af kærlighed, hvis du kan, men ud af frygt, hvis du skal. Det er tvivlsomt, at nogen nogensinde har omvendt sig perfekt, men lad os gøre det bedste, som vi kan, og bede om nåden at gøre det bedre, mens vi fortsætter med at bede om nåde til at omvender sig.

til uge 8
OP