Forside

Til Oversigt

Discipleskab 2
Discipleskab 3

Kristne Fundament

næste




IDENTIFIKATION

Hvad Biblen Siger Omkring.....
Den Troendes Identitet I Kristus

A. Gud's Identificering Med Synderen

Fil. 2:5-8.
Lad det samme sindelag være I jer, som var i Kristus Jesus:
Da Han var i guddomsskikkelse,
holdt Han det ikke for et røvet bytte at være Gud lig,
men Han gav afkald og tog tjenerskikkelse på
og blev mennesker lig.
Og da Han i fremtræden fandtes som et menneske. ydmygede Han sig selv
og blev lydig til døden,
ja, døden på et kors.

Gud's identificering med det syndefulde menneske, og med det formål at frelse ham fra døden og den evige fortabelse var ingen nogen Smal Sag.

I overensstemmelse med at fuldføre det, var det nødvendig for den evige Gud, den sande "Jeg Er," Skaberen af dette univers, at iklæde Sig Selv den menneskelig natur, blive menneskelig, til bogstavelig at blive et menneskelig væsen helt underkastet samme svaghed, skrøbelighed, behov, følelser og fristelser som er almindelig for alle mennesker. Og medens Han fuldførte dette, måtte Han samtidig vedblive med at være sand Gud hele tiden. Dette var en udfordring, der var værdig for en Gud.

1. Hvordan Blev Det Fuldbyrdet?

  • Gal. 4.4. 
    Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven
     

  • Joh. 1:1-3
    I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
    Dette var i Begyndelsen hos Gud.
    Alle Ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke en Ting til af det, som er.
     

  • Fil. 2:6-7.
    Han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,

    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;


  • Matt. 1:18.
    Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, Han's moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig ved den Helligeånd.

  • Luk.1:35.
    Og Engelen sagde til hende: Den Helligeånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn

  • Hebr. 1:8.
    Men om Sønnen,: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Retfærd's Kongestav er dit Riges Kongestav.

  • Hebr. 2:17-18.
    Derfor måtte Han blive sine brødre lig i alle. Ting, for at Han kunde blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst over for Gud til at sone folkets synder.
    For at det Han har lidt, kan som den, der selv er blevet fristet, komme dem til hjælp, som fristes.


  • Hebr. 4:15.
    Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ej kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men En sådan, som er fristet i alle ting i lighed med os, dog uden synd.

Konklusionen:
For at fuldbyrde denne identificering med mennesket, forvandlede Gud Fader, Han's elskede Søn, fra evigheden (den Ene hvem Joh. 1:1-3 siger var fra begyndelsen den Gud, som skabte alle ting), til et mikroskopisk sæd og plantede dette sæd i maven på jomfru Maria. I maven på Marias voksede dette sæd og blev til baby Jesus. På denne måde blev Søn af Gud , som også er Gud's Søn (Hebr 1:8), desuden yderligere tilføjet til Han's allerede eksisterende guddommelige natur, den menneskelig natur. Nu var Jesus både Gud og menneske. Som sandt menneske legitimerede Jesus sig med mennesket underlagt alle svagheder, skrøbeligheder og fristelser .

2. Formål

  • Hebr. 2:17-18
    Derfor måtte Han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

  • Gal. 4:5
    For at Han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulle få barnekår.

  • John. 3:16
    For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

3. På Hvilken Måde Legitimerede Jesus Sig Med Mennesket?

Jesus' identifikation med mennesket var en fuldstændig identificering. Ifølge Han's menneskelighed, havde Jesus alle svagheder, skrøbelighed og behov ( følelsesmæssige-psykologiske og fysiske) nøjagtig som alle andre mennesker.

  • Hebr. 2:11-18.
    For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer Han sig ikke ved at kalde dem brødre,
    men siger:  Jeg vil forkynde Dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil Jeg lovprise Dig,
    og ligeledes: Jeg vil sætte min lid til Ham, endvidere: Her er Jeg og de børn, Gud har givet Mig.
    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte Han også blive det ligesom de, for at Han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig djævelen,
    og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.
    Det er jo dog ikke engle, Han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, Han tager sig af. Derfor måtte Han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder.
    For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han hjælpe dem, der fristes.

Indbefattet:

  • At være fristet

  • Hebr.2:18.
    For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han hjælpe dem, der fristes.

  • Hebr.4:15
    For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.

Konklusion:

Jesus' indikation var virkelig. Han led, kæmpede, oplevede pine over Satans fristelser som Han satte foran Ham. Jeg har ingen tvivl som at den af Eva's, og alle mænd, kvinder og børn lige fra Eva's tid, at tanken var i Han's sind at smage den forbudne frugt. Men i modsætning til Eva og enhver siden hen, gav Han ikke efter, gik ikke på kompromis med fristelsen, men sagde nej til synd.

Spørgsmål:
Siden Jesus blev født "hellig" [Tilsidesat for Gud] (Luk.1:35) havde Han ikke en syndig natur, men en natur lig Adam og Eva før syndefaldet], derfor, ved ikke at have nogen tilbøjelighed til synd, hvilket betyder, at ikke have en naturlig tilbøjelighed eller tendens til synd, har ikke nogen lyst til synd.
Hvordan Kunne Fristelserne så Virkelig have været Fristelser?

Sandhed, Jesus blev født 'hellig' uden en syndig natur eller en naturlig tendens til at synde heller ikke havde Adam og Eva en syndig natur eller en naturlig tendens til at synde, de blev skabt i Gud's billede i retfærdighed og sand hellighed Ef.4:24. DOG SYNDEDE DE.

Den syndige natur er ikke en naturlig/nødvendig/afgørende del af den menneskelige natur. Den syndige natur er arvet og er ikke karakteristisk for den menneskelige natur, du kender selv hvordan noget du var bundet af ikke længere har magt over dig, men du bliver fristet af djævlen ind imellem, men siger nej, den synd har ikke længere magt over dig

Undtagen Jesus er Gud, derfor, Han kunne ikke synde. Sandt, Jesus er Gud og Gud kan ikke synde, Men Jesus var et menneske og som et menneske, ifølge Han's menneskelige natur så måtte det være muligt for Ham at synde, ellers, ville Han ikke have være ligesom Han's brødre 'I alle ting', heller ikke ville Han have lidt eller været forpint over fristelser af synd.

Jesus gjorde ikke brug af Han's guddommelige natur da Han modstod synden - Sagde NEJ til fristelserne, nej til at smage den forbuden frugt.

  • Lærte Lydighed

Eftertanke.
Vi ser at Jesus identificere sig med mennesket, i det måtte Han også lære lydighed. Her ser vi også formålet bag vores Gud og Fader's tilladelse til at Adam og Eva's, alle menneskers og Jesus blev og bliver fristet af Satan. Så at vi kan lære at sige nej til synd gennem lydighed. på denne måde prøver Han os.

  • Hebr. 5:8.
    Skønt han var Søn, måtte Han lære lydighed af det, Han led,

  • Fil.2:8.
    men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da Han var trådt frem som et menneske

  • Dø fra egenrådighed/ egen vilje; begær; attrå; kødets lyst

Jesus's identifikation med os betød at Han måtte dø fra Han's egen attrå og begær. Det var en pinefuld og smertelig proces. Han led over at dø fra Sig Selv. Vi ser dette i Getsemane Haven. Jesus ønske ikke, længtes ikke efter at lide den forbandede nederdrægtige død, det var før Han bad....

  • Luk. 22:42-44.
    "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men Din."
    Da viste en engel fra himlen sig for Ham og styrkede Ham.
    I sin angst bad Han endnu mere indtrængende, og Han's sved blev som bloddråber, der faldt på jorden.

  • Hebr. 5:7.
    Mens Han levede på jorden, opsendte Han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til Ham, som kunne frelse Ham fra døden, og Han blev bønhørt for sin gudsfrygt.

Jesus oplevededet som du og jeg må, at dø fra os selv, det var hårdt og pinefuldt, men i modsætning til dig og mig, var Han i stand til at fuldføre i haven en komplet og total dødsproces fra selvet, selv Han's lyst til livet. Han var i stand til at få kontrol over et af de stærkeste attrå for mennesket, overlevelses instinktet.

  • Blive gjort til synder

Jesus levede et syndfrit liv som menneske, i perfekt lydighed til Faderen (Joh. 8:29); ved at totalt og helt dø fra Sig selv i Getsename have; var nu rede til at blive fuldføre Han's identifikacering med mennesket ved at identificere sig med synd og dø, døden som en synder på Golgata Kors.

  • II Kor. 5:21.
    Ham, der ikke kendte til synd, har Han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i Ham.

  • Es. 53:6.
    Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme Ham.

  • Es.53:12.
    Derfor giver jeg Ham del med de store, med de mægtige deler Han bytte, fordi Han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere.
    Men Han bar de manges synd
    og trådte i stedet for syndere

  • Matt. 8:17.
    For at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
    Han tog vore lidelser,
    Han bar vore sygdomme

  • Hebr. 2:9.
    men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at Han havde smagt døden.

  • Salm. 88;3-4,   6-8.
    lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage! For min sjæl er mæt af ulykker, mit liv er nået til dødsriget,
    v:6-8.
    Blandt de døde er jeg spærret inde,
    som de dræbte, der ligger i graven,
    dem, du ikke længere husker,
    for de er revet ud af din hånd.
    Du har kastet mig i den dybe grav, i det mørke dyb.
    Din vrede hviler tungt på mig,
    alle dine brændinger lader du skylle over mig. Sela

  • I Joh.2:2.
    Han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

Jesus identificede sig fuldt og helt med os i vores fortabelse og håbløse stilling, at Han bogstaveligt blev gjort til synd i vores sted og blev da genstand for vores soning for Gud's vrede imod synd, ved at dø syndens død.

Amen! Tak Jesus!!

OP