|
Forside
Til Oversigt
Discipleskab 2 Discipleskab 3
Kristne Fundament
|
næste
IDENTIFIKATION
Hvad Biblen Siger Omkring.....
Den Troendes Identitet I Kristus
A. Gud's Identificering Med Synderen
Fil. 2:5-8.
Lad det samme sindelag være I jer, som var i Kristus Jesus:
Da Han var i guddomsskikkelse,
holdt Han det ikke for et røvet bytte at være Gud lig,
men Han gav afkald og tog tjenerskikkelse på
og blev mennesker lig.
Og da Han i fremtræden fandtes som et menneske. ydmygede Han sig selv
og blev lydig til døden,
ja, døden på et kors.
Gud's identificering med det syndefulde
menneske, og med det formål at frelse ham fra døden og den evige fortabelse var ingen
nogen Smal Sag.
I overensstemmelse med at fuldføre det, var
det nødvendig for den evige Gud, den sande "Jeg Er," Skaberen af
dette univers, at iklæde Sig Selv den menneskelig natur, blive menneskelig, til
bogstavelig at blive et menneskelig væsen helt underkastet samme svaghed, skrøbelighed,
behov, følelser og fristelser som er almindelig for alle mennesker. Og medens
Han fuldførte dette, måtte Han samtidig vedblive med at være sand Gud hele
tiden. Dette var en udfordring, der var værdig for en Gud.
1. Hvordan Blev Det Fuldbyrdet?
-
Gal. 4.4.
Men da Tidens Fylde kom,
udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven
-
Joh. 1:1-3
I Begyndelsen var Ordet, og Ordet
var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i Begyndelsen hos Gud. Alle
Ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke en Ting til af det,
som er.
-
Fil. 2:6-7.
Han, som havde Guds
skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
-
Matt. 1:18.
Men med Jesu Kristi Fødsel
gik det således til. Da Maria, Han's moder, var trolovet med Josef, fandtes
hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig ved den Helligeånd.
-
Luk.1:35.
Og Engelen sagde
til hende: Den Helligeånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal
overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn
-
Hebr. 1:8.
Men om Sønnen,: "Din
Trone, o Gud! står i al Evighed, og Retfærd's Kongestav er dit Riges
Kongestav.
-
Hebr. 2:17-18.
Derfor måtte Han blive sine
brødre lig i alle. Ting, for at Han kunde blive en barmhjertig og trofast
ypperstepræst over for Gud til at sone folkets synder. For at det Han har lidt, kan som den, der selv er blevet fristet, komme dem til
hjælp, som fristes.
-
Hebr. 4:15.
Thi vi har ikke en ypperstepræst,
som ej kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men En sådan, som er
fristet i alle ting i lighed med os, dog uden synd.
Konklusionen:
For at fuldbyrde denne identificering med mennesket, forvandlede Gud Fader,
Han's elskede Søn, fra evigheden (den Ene hvem Joh. 1:1-3
siger var fra begyndelsen den Gud, som skabte alle ting), til et
mikroskopisk sæd og plantede dette sæd i maven på jomfru Maria. I maven på
Marias voksede dette sæd og blev til baby Jesus. På denne måde blev Søn af
Gud , som også er Gud's Søn (Hebr 1:8), desuden yderligere tilføjet til
Han's allerede eksisterende guddommelige natur, den menneskelig natur. Nu var
Jesus både Gud og menneske. Som sandt menneske legitimerede Jesus sig med
mennesket underlagt alle svagheder, skrøbeligheder og fristelser .
2. Formål
-
Hebr. 2:17-18
Derfor måtte Han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud
at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets
synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe
dem, der fristes.
-
Gal. 4:5
For at Han skulde løskøbe
dem, som vare under Loven, for at vi skulle få barnekår.
-
John. 3:16
For således elskede Gud
verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke
skal fortabes, men have evigt liv.
3. På Hvilken Måde Legitimerede Jesus
Sig Med Mennesket?
Jesus' identifikation med mennesket var en
fuldstændig identificering. Ifølge Han's menneskelighed, havde Jesus alle
svagheder, skrøbelighed og behov ( følelsesmæssige-psykologiske og fysiske) nøjagtig
som alle andre mennesker.
-
Hebr. 2:11-18.
For den, der helliger, og de,
der helliges, har alle samme fader; derfor skammer Han sig ikke ved at kalde
dem brødre,
men siger: Jeg vil forkynde Dit navn for mine brødre, i menighedens
midte vil Jeg lovprise Dig,
og ligeledes: Jeg vil sætte min lid til Ham, endvidere: Her er Jeg og de børn,
Gud har givet Mig.
Siden børnene alle er af kød og blod, måtte Han også blive det ligesom
de, for at Han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens
magt, nemlig djævelen,
og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været
holdt nede i trældom.
Det er jo dog ikke engle, Han tager sig af, men det er Abrahams
efterkommere, Han tager sig af. Derfor måtte Han i ét og alt blive som
sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst,
der kunne sone folkets synder.
For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan Han hjælpe dem,
der fristes.
Indbefattet:
-
Hebr.2:18.
For som den, der selv er
blevet fristet og har lidt, kan Han hjælpe dem, der fristes.
-
Hebr.4:15
For vi har ikke en ypperstepræst,
der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er
blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.
Konklusion:
Jesus' indikation var virkelig. Han led, kæmpede, oplevede pine over Satans
fristelser som Han satte foran Ham. Jeg har ingen tvivl som at den af Eva's, og
alle mænd, kvinder og børn lige fra Eva's tid, at tanken var i Han's sind
at smage den forbudne frugt. Men i modsætning til Eva og enhver siden hen, gav
Han ikke efter, gik ikke på kompromis med fristelsen, men sagde nej til synd.
Spørgsmål:
Siden Jesus blev født "hellig" [Tilsidesat for Gud] (Luk.1:35) havde Han ikke en syndig
natur, men en natur lig Adam og Eva før syndefaldet], derfor, ved ikke at have nogen tilbøjelighed til synd, hvilket betyder, at
ikke have en naturlig tilbøjelighed eller tendens til synd, har ikke nogen
lyst til synd.
Hvordan Kunne Fristelserne så Virkelig have været Fristelser?
Sandhed, Jesus blev født 'hellig' uden en
syndig natur eller en naturlig tendens til at synde heller ikke havde Adam og
Eva en syndig natur eller en naturlig tendens til at synde, de blev skabt i Gud's
billede i retfærdighed og sand hellighed Ef.4:24. DOG SYNDEDE
DE.
Den syndige natur er ikke en naturlig/nødvendig/afgørende
del af den menneskelige natur. Den syndige natur er arvet og er ikke
karakteristisk for den menneskelige natur, du kender selv hvordan noget du var bundet af ikke længere har magt over dig, men du bliver fristet af djævlen ind imellem, men siger nej, den synd har ikke længere magt over dig
Undtagen Jesus er Gud, derfor, Han kunne ikke
synde. Sandt, Jesus er Gud og Gud kan ikke synde, Men Jesus var et menneske og
som et menneske, ifølge Han's menneskelige natur så måtte det være muligt
for Ham at synde, ellers, ville Han ikke have være ligesom Han's brødre 'I
alle ting', heller ikke ville Han have lidt eller været forpint over fristelser
af synd.
Jesus gjorde ikke brug af Han's guddommelige
natur da Han modstod synden - Sagde NEJ til fristelserne, nej til at smage den
forbuden frugt.
Eftertanke. Vi ser at Jesus identificere sig
med mennesket, i det måtte Han også lære lydighed. Her ser vi også formålet
bag vores Gud og Fader's tilladelse til at Adam og Eva's, alle menneskers og
Jesus blev og bliver fristet af Satan. Så at vi kan lære at sige nej til synd
gennem lydighed. på denne måde prøver Han os.
-
Hebr. 5:8.
Skønt han var Søn, måtte Han lære lydighed af det, Han led,
-
Fil.2:8.
men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig;
og da Han var trådt frem som et menneske
-
Dø fra egenrådighed/ egen vilje; begær;
attrå; kødets lyst
Jesus's identifikation med os betød at Han måtte
dø fra Han's egen attrå og begær. Det var en pinefuld og smertelig proces.
Han led over at dø fra Sig Selv. Vi ser dette i Getsemane
Haven. Jesus ønske ikke, længtes ikke efter at lide den forbandede nederdrægtige
død, det var før Han bad....
-
Luk. 22:42-44.
"Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min
vilje, men Din."
Da viste en engel fra himlen sig for Ham og styrkede Ham.
I sin angst bad Han endnu mere indtrængende, og Han's sved blev som bloddråber,
der faldt på jorden.
-
Hebr. 5:7.
Mens Han levede på jorden, opsendte Han, under høje råb og tårer,
bønner og anråbelser til Ham, som kunne frelse Ham fra døden, og Han blev
bønhørt for sin gudsfrygt.
Jesus oplevededet som du og jeg må, at dø fra
os selv, det var hårdt og pinefuldt, men i modsætning til dig og mig, var
Han i stand til at fuldføre i haven en komplet og total dødsproces fra selvet, selv
Han's lyst til livet. Han var i stand til at få kontrol over et af de stærkeste
attrå for mennesket, overlevelses instinktet.
Jesus levede et syndfrit liv som menneske, i
perfekt lydighed til Faderen (Joh. 8:29); ved at totalt og helt
dø fra Sig selv i Getsename have; var nu rede til at blive fuldføre Han's
identifikacering med mennesket ved at identificere sig med synd og dø,
døden som en synder på Golgata Kors.
-
II Kor. 5:21.
Ham, der ikke kendte til synd, har Han gjort til synd for os, for at vi
kunne blive Guds retfærdighed i Ham.
-
Es. 53:6.
Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al
vor skyld ramme Ham.
-
Es.53:12.
Derfor giver jeg Ham del med de store, med de mægtige deler Han bytte,
fordi Han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere.
Men Han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere
-
Matt. 8:17.
For at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Han tog vore lidelser,
Han bar vore sygdomme
-
Hebr. 2:9.
men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle,
for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved
Guds nåde skulle komme alle til gode, at Han havde smagt døden.
-
Salm. 88;3-4,
6-8.
lad min bøn nå dig, vend dit øre mod min klage! For min sjæl er mæt af
ulykker, mit liv er nået til dødsriget,
v:6-8.
Blandt de døde er jeg spærret inde,
som de dræbte, der ligger i graven,
dem, du ikke længere husker,
for de er revet ud af din hånd.
Du har kastet mig i den dybe grav, i det mørke dyb.
Din vrede hviler tungt på mig,
alle dine brændinger lader du skylle over mig. Sela
-
I Joh.2:2.
Han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele
verdens synder.
Jesus identificede sig fuldt og helt med os i vores fortabelse og håbløse stilling, at Han bogstaveligt blev gjort
til synd i vores sted og blev da genstand for vores soning for Gud's vrede
imod synd, ved at dø syndens død.
Amen! Tak Jesus!!
OP
| |