15

Nummer to område som vi må udvikle og praktisere god, gudsfrygtige vane, bliver af Paulus beskrevet i:
Ef.5:8 "vandre som lyset børn"

Vandre som lysets børn har noget at gøre med vores forhold til dem som stadig er i mørket.

Dem som stadigvæk er i mørket er dem som ikke er blevet født på ny eller som er født på ny men har taget en beslutning, hvor de har valgt at leve i mørkets rige, tjene synden og derfor Satan, i stedet for at tjene deres Himmelske Fader.

Se vores fællesskab er - det er fællesskabet med dem som gennem tro har modtaget Jesus Kristus som deres frelser og har besluttet at følge Jesus, gøre Ham til Herre i deres liv - I Ef.5:11, er det beskrevet som en der ikke har fællesskab Her har vi så et fællesskab af adskillelse.

er givet i:
I Mos.2:24.
"Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød."

Den første anvendelse af dette skriftsted har at gøre med ægteskab mellem en mand og kvinde. Imidlertid, citere Paulus i Ef. 5:31 denne passage fra I Mos. kap. 2 og i vers 32 anvendes det i vores forhold til Kristus. Han siger:

Ef.5:31,32.
31. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.

32. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.

Med denne forståelse for adskillelse fra din fader's hus vil så referere til mørket's hus som du var fysisk født ind i og levede indtil du blev optaget i Lyset's Rige ved den nye fødsel i Jesus Kristus. Så fordi du blev et kød med Jesus i den nye fødsel skal du adskille dig selv fra den tidligere livsstil, din tidligere fader, djævlen, fra hans hus og dem der er hans.

Denne adskillelse er nødvendig fordi du ikke længere er beslægtet med dem. Du er et Gud's barn. De er børn af Satan. Du er nu i lysets rige. De er i mørkets rige, som bliver regeret af djævlen. Dine holdninger er ikke deres holdninger. Dine tanker er ikke deres tanker. Dine veje er ikke deres. Der er ingen niveau af overenskomster mellem dig og dem. Derfor er der ingen fællesskab.
Derfor siger Amos 3:3.
"Følges to mennesker ad, uden at det er aftalt."

I 2 Kor. 6:17 Fortæller Gud Fader os:
Træk ikke på samme hammel som de vantro! ...."

I vers 17.
" Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer."

Formålet med Adskillelse, ser vi i:
I Krøn.23:13.
Amrams sønner var: Aron og Moses.
Aron blev sammen med sine sønner skilt ud til at hellige det højhellige til evig tid,
til at bringe røgelsesofre for Herrens ansigt, gøre tjeneste og velsigne i hans navn til evig tid.

Aron og hans sønner blev adskilt for at være præster for Gud for evigt.

I Pet.2:9, siger at vi som er Gud's børn er et Kongeligt Præsteskab. Vi er blevet indviet til (sat til side for Gud) og blevet helliggjort - separeret fra folket, for at tilhøre Gud - som præster for evigt. Hvorfor er vi blevet skilt ud og helliget til Gud? I overensstemmelse med at vi kan "afbrænde røgelse" som er at være forbedere for folket; at vi kan "tjene Ham" ved at tjene hinanden i kærlighed at vi kan "velsignes i Han's Navn" (velsigne og være en velsignelse for) vores brødre og søstre og dem i mørkets verden og med dem vi er i kontakt med.

Et eksempel af Adskillelse,
kan ses hos Abraham i:
I Mos.11:27 - 13:18 Vi ser Gud kalde Abram til at drage bort fra hans fader's hus.

V:27-30 er indledningen til hvad der er ved at finde sted. I v:31 ser vi Tara, Abram's fader, forlade hans fødeby for at rejse til Kanaan's land - som er det forjættede land, og repræsenterer for os hvilested. (el. hvilen's vande.)

Vi bemærker at Tara begyndte denne rejse til det forjættede land men at han stoppede op i Karan og aldrig genoptog hans rejse til det forjættede land. Han døde i Karan. (v:31)

Ligesom Tara er der mange Gud's børn som begynder deres rejse mod det forjættede land, til det sted af hvile, et liv i overflod i Jesus som vores Fader har til os, MEN, ligesom Tara standser op før de har nået stedet for hvilen. Årsagen hertil er forskellige og mange, men hovedsagen er, at de forfejler (sit mål) med Gud's rige velsignelser for dem fordi de ikke fortsætte rejsen med Gud.

Så i Kap.12, vers 1, læser vi at Gud taler til Abram og siger:

I Mos.12:1-3.
Herren sagde til Abram:
»Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig.
Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig.
Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.
Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig,
vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.«

I V:4 bliver vi fortalt at Abram forlod Karan i følge Herren's ord, MEN, Lot drog med ham.
Vi ser her at der var ikke en komplet adskillelse fra hans gamle forhold. Gud havde sagt, forlad dit land, forlad din slægt og din fader's hus, men Lot drog med ham.

Som vi fortsætter historien om Abram ser vi, han byggede et alter og begyndte at tilbede Herren . EN hungersnød kom over landet, så han rejste ned til Ægypten. Frygt kom over ham, så han udgav sin kone for hans søster. Han kom i vanskelighed(er) med Farao i Ægypten på grund af denne løgn og blev bedt om at rejse.

I Mos.13:1.
Abram drog op fra Egypten til Sydlandet med sin kone og alt, hvad han ejede; Lot var sammen med ham.

Ægypten gennem, hele Biblen er et billede på verden med Satan som regent. Så Abram drog op fra Egypten, MEN HAN HAVDE STADIG LOT HÆNGENDE PÅ (Lot repræsenterer den gamle måde at tænke på, gamle måder, veje, gamle forhold).

V.3-4. viser os at Abram igen søger hen til Gud. Han er tilbage ved begyndelsen og ... og der påkaldte Abram Herrens navn.

V:5,7. Også Lot, der fulgte med ...Det førte til strid mellem Abram's og Lots hyrder..."

Sålænge Lot var med Abram blev det til vanskeligheder for ham. Gud var ikke i stand til at velsigne Abram som Han længtes efter så længe som han holdte på Lot. Det var kun,

Efter at Lot og Abram var gået hver til sit, sagde Herren til Abram:
»Se ud over landet, derfra hvor du står, mod nord og syd, mod øst og vest.
Hele det land, du ser, vil jeg give dig og dine efterkommere for evigt.
Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv;
hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles.
V:14-16.

Ligesom Abraham vil du ikke blive i stand til at bevæge dig ind i den fulde rige velsignelse fra din Gud Fader indtil der har været en adskillelse fra verden, og dens veje. Dit forhold til verden og dem i verden må der være et adskillelses forhold. Der vil være en forbindelse med verden og kontakt med dem der i verden men vi er ikke beslægtet med dem.

3 Områder for Adskillelse For et Gud's barn.
1. Det Første Område For Adskillelse ser vi i:
2 Kor.6:14-18.

V:14. siger,
Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre,
eller hvad har lys til fælles med mørke?

V:17 taler med hensyn til vantro kan vi læse,
»Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, ....",

Selv om vi vil have kontakt og endda være tilknyttet med vantro i vores daglige liv, på arbejdet, i vore familie samlinger o.s.v., må vores forhold med dem være af en adskillelse.
Igen.

2. Nummer To Område for Adskillelse ser vi i I Kor.5:9-13.
Vi læser fra V:13.
en der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en.

og i V:2.
så han, der gør dette dette, fjernes fra jeres midte

Derfor skal vi ikke bare adskilles fra vantro men vi skal også adskilles os fra en som er en broder el søster i Herren, som lever i åben synd og oprør.

Rom.16:17
Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære,
I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem!

Vi skal skille os fra dem, sky; undgå, som underviser stik imod hvad hvad Gud's ord Klart siger. De er ulve i fåreklæder og bringer forvirring og underviser i falsk lære med det formål at bedrage Gud's børn. Ordet siger at holde øje med dem pog afsky dem. Vi skal adskille os selv fra verdens mørke og dets veje.
Apostlen Paulus fortæller os i:

Rom.12:2.
tilpas jer ikke denne verden,
men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne

Denne vane at være adskilt fra vantro, brødre og søstre som lever i synd, og den der underviser bedragerisk mod Ordet, er noget vi skal og må udvikle og øve os på i praktisk hvis vi skal lykkes med at iklæde os det nye menneske og vandre som lyset's børn.