A.
I forhold til verden er den troende åndelig.

• 1 Kor. 3:1-3.
  Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus.
  Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu;
  for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker?
  
  
• 1 John. 2:15-16.
  Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;
  for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.
  
  
• Jak. 3:14-16.
  Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på.
  Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk.
  For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt.

B.
Det som udskiller den troendes holdning fra verdener er den længsel/holdning efter Gud's rige, og ikke  imod verden og tingene og verdens facon.

C. Den rette holdning imod verden er adskillelse.

• 2 Kor. 6:17.
  Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer,

• 1 Mos. 2:24.
  Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.
  
  
• Ef.5:31-32.
  Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.
  Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.
  
  
• John. 17:16.
  De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.
  
  
• Rom. 12:2.
  Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.
  
  
• Jak. 4:4.
  I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.
  
  
• 1 John. 2:15.
  Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;

• 1 Krøn. 23:14.
  Moses var en gudsmand. Hans sønner blev regnet til Levis stamme.
  
  
• 1 Pet. 2:9
  Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys,

• 1 Mos. 11:31-32.
  Så tog Tera sin søn Abram, sin sønnesøn Lot, der var søn af Haran, og sin svigerdatter Saraj, sin søn Abrams kone, og sammen forlod de Ur i Kaldæa for at drage til Kana'ans land. De kom til Karan, hvor de slog sig ned.
  Tera levede 205 år. Så døde Tera i Karan.
  
  
• 1 Mos. 12:1.
  Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig.
  
  
• 1 Mos. 12:4.
  Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan.
  
  
• 1 Mos. 13:1.
  Abram drog op fra Egypten til Sydlandet med sin kone og alt, hvad han ejede; Lot var sammen med ham.
  
  
• 1 Mos. 13:3-4.
  Han drog videre fra sted til sted fra Sydlandet til Betel og nåede til det sted mellem Betel og Aj, hvor han tidligere havde haft sit telt,
  stedet med det alter, som han havde bygget første gang. Dér påkaldte han Herrens navn.
  
  
• 1 Mos. 13:5-7.
  Også Lot, der fulgtes med Abram, havde får og køer og telte.
  Landet kunne ikke brødføde dem begge, så de kunne bo der sammen, for de ejede så meget, at de ikke kunne bo der sammen.
  Det førte til strid mellem Abrams og Lots hyrder. Dengang boede kana'anæerne og perizzitterne i landet.
  
  
• 1 Mos. 13:14-16.
  Efter at Lot og Abram var gået hver til sit, sagde Herren til Abram: »Se ud over landet, derfra hvor du står, mod nord og syd, mod øst og vest.
  Hele det land, du ser, vil jeg give dig og dine efterkommere for evigt.
  Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv; hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles.

• Ufrelste Vantroende
  
  
• Amos 3.3.
  Følges to mennesker ad, uden at det er aftalt?
  
  
• 2 Kor.6:14-17.
  Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke?
  Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro?
  Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.«
  Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer,
  
  
• Vantro Troende
  
  
• 1 Kor. 5:9-13.
  I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre.
  Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden.
  Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en.
  Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme?
  Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

b. Falske Lærer

• Rom. 16:17.
  Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem!

• 1 John. 2:15-16.
  Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;
  for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.
  
  
• 1 Mos. 3:6.
  Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.
  
  
• 2 Kor. 11:13-15.
  De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle.
  Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.
  Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.
  
  
• Ez. 28:13-15.
  Du var i Eden, i gudshaven. Alle slags ædelsten sad på din dragt: rubin, topas og månesten, krysolit, shoham og jaspis, safir, granat og smaragd; udhamret og dekoreret kunstarbejde i guld blev anbragt på dig, den dag du blev skabt.
  Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter; du var på det hellige gudebjerg, du vandrede blandt funklende sten.
  Du var udadlelig i din færd, fra den dag du blev skabt, til der blev fundet uret hos dig.
  
  
• Jak.4:7.
  I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.

D. Regulering

Vi er i verden, men vi er ikke af verden
OP