indhold

Kap. 11

Leve i Overensstemmelse med Gud's Plan
Åndelig Modenhed

Tale i Nye Tunger


Gud’s vej til Åndelig Modenhed. – Gilgal –
”Tale i Nye Tunger”


I denne lektion vil vi forsætte med at tale om ”leve i overensstemmelse med Gud’s plan.” Gud’s plan for vores åndelige modenhed er åbenbaret og er meget sigende samt en slagorden af fire steder nævnt i 2 Kong. 2:1-15, Gilgal, Betel, Jeriko og Jordan. Vi  er blevet opmærksom på at modning’s processen (modning vokse) for et Gud’s barn begynder ved Gilgal som taler om at blive fyldt med den Hellige Ånd. Den første indledende fylde af Helligånden i den troendes liv er omtalt med at blive døbt med Helligånden.

 

Gilgal som bl.a, betyder hvirvelvind, en vind i bevægelse, en kraftig vind, taler her om mere end blot at blive døbt i den Hellige Ånd, det taler om at blive ført, ledt, styret, motiveret og fylde med energi; styrke; udfolde energi ved Helligånden som da medføre en kontinuerlig fyldning med den Hellige Ånd.

 

I vores sidste lektion talte vi specielt om dåben i den Hellige Ånd som en separat og tydelig modtagelse af Helligånden af at have modtaget Helligånden er en født på ny. I den nye fødsel er den Hellige Ånd modtaget i et begrænset mål. Den troende modtager den første portion af Ånden 1 Kor.1:22. Men i Helligånden’s dåb bliver Helligånden modtaget uden begrænsninger.

 

Emnet i denne lektion er ”Tungetaler, at tale i nye tunger.”

Mark. 16:17.
”Og disse tegn skal følge dem som tror…..de skal tale i nye tunger..”

 

Tale i nye tunger (sprog) er en manifestation af den Hellige Ånd og er sædvanligvis et tegn på at en er blevet døbt med Helligånden.

 

Den troende modtager evnen til at ”tale i nye tunger,” ved hjælp af dåben i Helligånden.

 

Notat:
Vi har sagt at gennem Helligånden’s dåb modtage den troende evnen til at tale i nye tunger. Vi siger dette fordi erfaringen for mange , inkluderet mig selv, er at manifestationen af at ”tale i tunger”, (en virkelig udtale med munden i en tydelig hørlig røst) kom på et senere tidspunkt og i nogle tilfælde meget senere tidspunkt end den faktiske dåb i Hellig Ånd.

 

Imidlertid, dette er undtagelser, mere end reglen. Vi må være forsigtige med at vi ikke lader vore erfaringer og oplevelser diktere os teologi for at ”tale i nye tunger”. Amen. Vi ønsker ikke at lægge vægt på undtagelser men snarer på mønsteret som er blevet etableret i det Nye Testamente.

 

Så hvad er mønsteret??

 

Mark. 16:17.
”Og disse tegn skal følge dem som tror…..de skal tale i nye tunger..”

Allerførst skal vi lægge mærke til at det er Jesus som siger

”disse tegn skal følge dem som tror.”

For det andet, denne Skrift passage siger at dem som tror – ikke blot nogle som tror men dem som tror (alle troende) skal tale i nye tunger.

For det tredje, Jesus siger at den troende skal tale i nye tunger. Skal siger dette er Gud’s løfte – det er ikke en befaling det er et løfte og ligesom alle Gud’s løfter til Han’s børn, er dette løfte også betinget af.

Betingelsen for at modtage dette løfte er:

1.             Anger og omvendelse

2.             Bede om at blive døbt med den Hellige Ånd

3.             Tro du har modtaget Ånden

4.             Tillade Ånden at få fuldkommen kontrol

For det fjerde, Den troende blevet døbt med Helligånden må tale ud hvad Ånden indgiver i hjerterne.

Du kan have lært eller hørt eller læst at Mark. 16:9-20 at det ikke fandtes i de tidligere græske manuskripter og derfor kan ikke blive brugt til at vise at den troende (alle troende) ”skal tale i nye tunger”.

Hvis det er tilfældet så pris Gud for det beviser at kirken stadig troede og lærte at mønsteret for troende selv i 12 – 13 århundrede efter Pinsen var at tale med nye tunger. Amen. Tak Jesus.

Lad os også bemærke at tale i nye tunger var en almindelig forekomst i den tidlige kirke. Det er bevist ved det faktum at apostlen Paulus i 1 Kor. 14, giver undervisning i brug for tungetalen.

Lad os nu vende tilbage til Apostlenes Gerninger (Helligånden’s gerninger) hvor vi har fem Skriftsteder anført som eksempel hvor troende blev døbt med Helligånden med beviset som at tale i tunger i det mindste tre af dem.

I tre af de fem anførte eksempler i hvilket troende modtager dåben i Helligånden  og straks taler i nye tunger.

Paulus talte mere i tunger end alle andre 1 Kor. 14:18.

I den femte anførte Ap.g. 8:5-18, var der nogen bemærkelsesværdig manifestation af Ånden.

Lad os nu gøre en skelnen mellem ”at tale i nye tunger” som der er refereret til i Mark.16:17, og ”gaven af at tale i tunger” og tydning af tungetalen i 1 Kor. 12:10.

Først af alt bemærker vi i Mark. 16:17 taler om at nye tunger er for alle troende hvor gaven af tungetalen i 1 Kor. 12:10, ligesom de andre gaver af Ånden er en salvelse af Ånden til en særlig/speciel manifestation af Ånden (jfr. 1 Kor.12:11.)

For det andet ser vi at anvisningen af at tale i tunger som er for alle troende er for Gud. Det er at den troende taler til Gud 1 Kor.14:2. Det er at bede i Ånden (Judas 20.); og bede og synge i Ånden tales der om i 1 Kor.14:14-15.

Hvorimod at tale i tunger med udlægning som i 1 Kor.12:10 er Gud som taler til mennesket, enten i profeti, visdomsord, kundskabsord, o.s.v, (jfr. 1 Kor. 14:6.) På grund af det er Gud der taler til mennesket er en udlægning nødvendig så at den troende vil få forståelse og blive opbygget, opmuntret og trøstet 1 Kor. 14:4.

Derfor taler Mark.16:17. at troende taler til Gud i nye tunger. Bøn i Ånden tillader vore bønner at passere vore sind, vore intellekt, vores erfaringer og kommunikere vore behov direkte til vor Fader uden vores interllekts indblanding

Tungetalen’s gave 1 Kor.12:10, er Gud’s tale til os i Ånden’s sprog for vor vejledning; anvisning(er); forskrift(er); instruktioner; besked; pålæg; o.s.v.

At tale i tunger spiller en meget vigtig rolle i livet og modningsprocessen for et Gud’s barn.

OP