Når
vi har talt om at ”leve i overensstemmelse med Gud’s plan (veje” ) er det
mest vigtige at vi aldrig mister synet af virkeligheden om at vi er frelst,
gjort til indbyggere i Gud’s rige, at vi er i Kristus Jesus og Jesus er i os,
ikke fordi vi er værdige af den ære, ikke fordi
vi fortjener noget fra Gud – Men i stedet er vi frelst som det helt
enkelt erklæres i Ef.2:8. ved Gud’s nåde, uden nogen hjælp fra os
selv. Gud i Han’s nåde gav os tro (frelsende tro) som en gave for Han’s kærlighed.
”Frelsende
tro” er en tro som tror på, grib det, at Gud’s sandhed står fast i
al evighed, at Jesus er Kristus, den Levende Gud’s Søn og at i Ham (Jesus) er
der liv og frelse for enhver som tror på Ham som deres personlige frelser fra
synden, døden og helvede.
John.3:16.
Vi
er frelst af Gud’s nåde. Ikke ved nogen gerninger vi har udført. Ikke ved
anger og omvendelse. Ikke ved dåben. Ikke ved at leve i overensstemmelse med
Gud’s plan. Vi er frelst VED GUD’S NÅDE som elskede os og gav Han’s egen
Søn Jesus, for os, ved tro som virker i os ved Helligånden i forening med
Gud’s Ord. Amen?
Det
er vigtigt at vi aldrig taber målet af syne for den virkelighed at vi er frelst
ved Gud’s nåde fordi hvis vi gør, vil Satan komme og bringe forvirring og
som vi har talt om Gud’s veje og planer for vore liv, vil vi begynde at tro at
disse er ting som Gud kræver af os hvis vi skal beholde vores frelse
Ser
du Satan kan ikke gøre noget omkring den virkelighed at du er et Gud’s barn.
Men hvis han kan bringe forvirring ind i dit liv ved at tage øjnene bort fra
Jesus, forårsage at du mister synet af den virkelighed at du er frelst ved nåde
gennem tro og det ikke er ved dig selv men en Gud’s gave, så vil Satan være
i stand til at stjæle fra dig det liv i overflod din Jesus kom for at give dig.
Hvorfor?
Fordi du så vil blive involveret i egensindig at sikre din egen overlevelse og
anstrenge dig for at behage Gud, at din Fader gennem Helligånden’s gerninger
i og gennem dig, ikke vil være i stand til at bringe dig ind i Han’s
bestemmelse med dit liv.
Ser
du, det er når vi hviler i Gud’s nåde at Han’s orden bliver grundfæstet i
vore liv. Amen?
Når
Han’s orden er grundfæstet i vore liv vil Helligånden’s gerning, opbygget
i vore liv ,gøre os i stand til at leve i overensstemmelse med planen
som Gud i Han’s uendelige visdom ud
af kærlighed til og for os. Denne Gud’s plan hvis den følges af Han’s børn
vil have det resultat for dig, at Han’s børn glæder sig fuldkommen over
Han’s forsørgelse som i alt hvad du tager dig for vil lykkes. Amen?
Jeg
for min del sætter pris på at min Gud er en ordens Gud og at Han ønsker at
arbejde Han’s orden inde i mit liv, at jeg gennem Han’s gerning, kan leve og
glædes over livet i overflod.
I
denne undervisning vil vi forsætte med at tale omkring Gud’s plan for vore Åndelige
Modenhed som den bliver åbenbaret i 2 Kong.2:1-15. Han’s plan er åbenbaret
meget sigende for de fire nævnte steder – Gilgal, Betel, Jeriko og Jordan.
Vi
har nedskrevet at denne række for åndelig modenhed er fra Gilgal til Betel
derfra til Jeriko og så til Jordan.
Gilgal
- På
Hebræisk betyder navnet Gilgal hvirvelvind, et hjul i bevægelse og repræsenterer
en bevægelse af den Hellige Ånd i den troendes liv.
Betel
- På Hebræisk betyder Gud’s hus, repræsenterende for os den lokale
kirke som er stedet hvor helbredelse begynder, hvor genoprettelsen sker
(hvor den troende er afklædt dødens klædning) og er et oplærings center
for tjeneste.
Jeriko
– På Hebræisk betyder en
liflig duft. Her ser vi modnings processen i funktion, den troende iklædes
en liflig duft når han bliver undervist i begyndelsesgrundene, krydret med
fundamentale sandheder af den kristen tro og lader disse sandheder styre
hans liv og adfærd. Jesus vokser i ham.
Jordan – På Hebræisk betyder, stige/løber ned ad. I Gud’s plan for åndelig modenhed taler Jordan om at disciple underlægger sig hans åndelige fader, i overensstemmelse med, at han kan modtage en dobbelt del af hans faders salvelse.
Vi
har i de sidste par lektioner talt om Gilgal – ”være fyldt af Ånden”. Dåben
med den Hellige Ånd værende den indledende; først fylde. Med denne her
lektion vil vi begynde at tale om det andet trin i Gud’s plan for vore åndelige
modenhed. Dette trin åbenbarer at det andet stop for Elias og Elisa den dag
Elias blev taget op til himmelen.
Det
næste stop efter Gilgal var Betel. Betel betyder Gud’s hus. Det taler om den
lokale menighed som er Kristi Legeme, EF.1:22-23, siger, ”…kirken,
som er Han’s legeme…” Betel, også, taler om det behov den troende har for
at være i en lokal menighed.
Hvorfor
behøver en troende at være en del af en lokal menighed? Hvorfor? Fordi Kirken
er Arken for sikkerhed og beskyttelse som Gud i sin uendelige visdom har forsynet
sine børn med.
Det
er ikke uden betydning at Han’s børn bliver kaldt får i biblen. Refereret
til et Gud’s barn som et får taler om hans hjælpeløshed.
Ser
du, får er de mest hjælpeløse og sårbare af dyr som Gud skabte. Hvis de ikke
bliver vogtet og passet, vil de spredes og blive bytte rovdyrene på marken. De
er nødt til at blive ledt til mad og drikke. Overladt til dem selv ville de
snart blive tilintetgjort.
Ligesom
får, er vi hjælpeløse og sårbare. Hvis overladt til vores egne tanker, at gøre
tingene på vore egne måder ville vi snart spredes fra hjorden og gå til
grunde ved Satans hånd, vor fjende.
Da
du kom ind i, og blev en del af den lokale menighed det lokale Kristi Legeme,
kom du under Gud’s beskyttelse. Du er værende under den Almægtige Gud’s
vinger. Du er trådt ind i Han’s Ark af sikkerhed og beskyttelse.
For
det andet, den troende behøver at være i den lokale menighed for her er hvor
den videregående proces begynder. Her som troende underlægger han sig selv
lederskabet – De ældste i det lokale legeme – helbredelse og genoprettelse
er den begyndende modnings proces. Lad os også bemærke, helbredelse og
genoprettelse vil ikke ske medmindre den troende er under beskyttelse af den
lokale kirke og i underlæggelse af ældste af den lokale menighed.
Hebr.
13:17, siger,
Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle,
da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og
ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer.
Gennem vejledning, ledelse
og rådgivning af de ældste sker
helbredelse og genoprettelses processen og Gud’s barnet ved at følge disse råd
undgår smertefulde faldgrube; fælde; snare som det vil bringer hvis man
gør tingene på sin egen måde..
Vi
har brug for vejledning og råd af de ældste i kirken. Der er ikke en eneste af
os, som af os selv kan og vil hele tiden kunne tage de rette beslutninger, rette
bedømmelse, eller at gøre rette ting. Vi har brug for hjælp med opsyn; tilsyn
for vore sjæle. Vores sjæl, vores selv er ikke kompetent til vogte, føre
opsyn med sig selv. Amen.
Jer. 10:23.
at mennesket ikke bestemmer sin vej;
det står ikke i den vandrendes magt
at gøre sine skridt faste.
Et
ord vedrørende underlæggelse. Det primære element i underlæggelse er tillid,
ikke enighed. Jeg siger dette fordi der er nogle troende som hvem det medmindre
der er en komplet enighed i alt ikke kan underlægge sig dem de er under.
Altså,
her i Betel når den troende underlægger sig selv lederskabet på legemet,
begynder han så at lære Gud’s veje af dem som Gud har kaldet og sat der som
lære i den lokale menighed.
Derfor
ønsker vi at se og forstå at den lokale kirke også er et trænings center til
og for tjeneste. I den lokale kirke bliver Gud’s barn oplært, disciplet under
salvelse af den Hellige Ånd når han underlægger sig selv dem hvem Gud har
salvet til at undervise i Han’s Ord.
Igen,
Betel som taler om den lokale kirke, taler også om behovet for den troende at være
i og være en del af den lokale kirke hvis den troende skal vokse op og blive en
moden kristen. Gud’s plan for åndelig modenhed for de troende er i den
lokale kirke som er Kristi legeme.
Fra
Ap.g ser vi at rækken for åndelig modenhed som åbenbaret i 2 Kong.2:1-15 bliver
bekræftet. I Ap.g. kap. 2 begynder det med 120 disciple blive døbt med den
Hellige Ånd som lovet. Så i kap. 2:41-47. ser vi at Gud sætte dem i
kirken dem som tror, accepterer Jesus som deres frelser. Med det samme lægger
Gud dem til kirken, ecclesia, den lokale forsamling. De blev ikke
placeret i noget tåget mystisk, usynligt Kristi legeme, men i den lokale kirke,
forsamlingen som Han opbyggede der i Jerusalem.
Ap.g.
2:47.
priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver
dag nogle til, som blev frelst.
Ser
du, vores Fader ønsker ikke at Han’s børn skal være ude i verden og føde
sig selv, Han ønsker i stedet for dem i den lokale kirke så de kan få næring,
bespises, have fællesskab og bede med hinanden.
Vor
Fader vil give os vision om den lokale kirke som en institution som Han har
grundfæstet for os, Han’s kære børn fordi Han elsker os. Hvis vi havde
denne vision ville vi ikke forsømme, negligere; tilsidesætte, vanrøgte vores
forsamling som nogle gør. I stedet for skulle vi være opsat på i forventning
at se fremad med stor begejstring og forvente forsamlingen sammen med hver
eneste mulighed der er gjort muligt, ikke tillade noget at eller nogen at hindre
os. Her i den lokale kirke gør den Hellige Ånd
sine gerninger i hele Han’s kraft og herlighed. Amen.
Spørgsmål:
Hvad kan en forvente at der sker i den lokale kirke, Kristi Legeme.
●
Tilbedelse, lovprisning og
herliggørelse af Gud 1 Pet.2:9,
Hebr. 13:15.
●
Vinde sjæle for Kristus.
Mark.16:15.
●
Frembringe tjenester til at
udruste de hellige, Matt.28:19, Ef.4:11-13, Kol.1:28.
●
Modtage Helligeånden’s
kraft for at vidne, Ap.g.1:8.
●
Være et bønnen’s tempel,
Luk.19:46.
●
Fællesskab, Ap.g.2:42.
●
Udøvende gudstjeneste fra
hus til hus, Ap.g. 5:42.
Lad
os nu se på Gud’s løfte for dem som er plantet i den lokale kirke.
Salm.92:13-15.
Den retfærdige skyder op som palmen
og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
de er plantet i Herrens tempel,
de skyder op i vor Guds forgårde.
Selv i deres høje alder bærer de frugt,
de er friske og grønne,
OP