I denne undervisning vil vi sammenfatte og afslutte denne serie af undervisning om Gud’s plan for vores Åndelig modenhed. Gud’s plan til fuldkommengørelse af alle de hellige.

Denne plan af Gud som tidligere åbenbaret meget sigende af de fire forskellige steder omtalt i 2 Kong. 2:1-15, Gilgal, Betel, Jeriko, Og Jordan floden.

Vi bemærkede og vil igen fremhæve at fremgang fo åndelig modenhed er fra Gilgal, til Betel, til Jeriko, og så tilslut Jordan. OG der er ingen genveje. Amen?

Baggrunden for 2 Kong.2:1-15, er Elias tjeneste som beskrevet i 1 Kong. Og særlig kaldet af Elisa i 1 Kong. 19:19-21. Bemærk at Elias kaster sin kappe over Elisa, at han på ingen måde tilskynder eller opmunter Elisa til at følge ham. Elisa’s følger Elias var en beslutning han selv gjorde. Styrken af Elisa’s engagement ses i vers 21 hvor Elisa ihjelslog okserne som han gik og pløjede marken med og brugte ploven og åget som brænde. Han brændte sine broer bag sig. Vi skal også bemærke at Elisa gik og tjente Elias, som blev hans åndelige fader. Begivenhederne i 2 Kong. 2:1-15 forgik over i det mindste en ti års periode og vi finder at Elisa stadig følger Elias.

Tilbage til 2 Kong.2:1-15.

• Gilgal - På Hebræisk betyder navnet Gilgal hvirvelvind, et hjul i bevægelse og repræsenterer en bevægelse af den Hellige Ånd i den troendes liv. Den første fyldelse er kendt som Helligånden’s dåb. Helligånden’s dåb  er midlet, aktiveringen til åndelig modenhed. Åndelig modenhed kan ikke begynde uden den første fylde af Helligånden.
  
  Det betyder ikke hvor meget kundskab du har af Biblen eller hvor godt du kender Gud’s veje – Hvis du ikke er fyldt  og ikke bliver kontinuerlig fyldt med Helligånden – Hvis du ikke bliver bevæget og ledet og motiveret af Ham – Hvis du ikke vandre i Ånden, under Ånden’s kraft, OPFYLDER DU KØDET’S GERNINGER Gal.5:16, som enkelt betyder at du ikke bliver  ”udviklet til fuldkommenhed”. Du vil ikke vokse op til åndelig modenhed. Amen?
  
  Dåben i den Hellige Ånd og de følgende kontinuerlige fyldelser er det kun et middel; og ikke målet i sig selv. Målet for åndelig modenhed er at gå over Jordan og returnere i kraft og salvelse i den Hellige Ånd.
  
  Jeg omtaler dette fordi mange tror at modtagelsen af Helligånden’s dåb er deres mål og først de har modtaget den og begyndt at vandre i nogle af Ånden’s gaver, sætter åndelig stolthed og uafhængighed ind. Resultatet er at de enten negligerer eller nægter at tage det næste trin ind i Gud’s plan til åndelig modenhed. Helligånden’s dåb er blevet det endelige mål af modnings processen i stedet for begyndelsen. De bliver i Gilgal i stedet for at gå til Betel.
  

• Betel -  På hebræisk betyder Gud’s Hus. Det er stedet hvor åndelig modenhed sker Betel taler om den lokale kirke som er Kristi Legeme. Det taler om  den troendes behov for at være i den lokale kirke og underlægge sig selv under tilsyns tjenesten af den lokale kirke, som er Tilsyn/Biskop’s tjenesten er administreret af ældste i den lokale menighed.

Bemærk den korrekte række af underordnelse under tilsyns tjenesten i den lokale menighed

●              Mændene, gifte eller ugifte, skal underordne sig og finde deres plads direkte under de ældstes tilsyns tjeneste i den lokale menighed.

●              Med gifte kvinder hvor ægtefællerne begge er lemmer på den lokale menighed, begynder underordnelsen til ældste tilsyns tjenesten med at underordnelse hendes mand og gennem hendes mand de ældste.

●              Gifte kvinder hvis mænd ikke er et lem på menigheden er overvejende åndelige enker og derfor kommer direkte under de ældstes tilsyns tjeneste.

●              Med ugifte kvinder på legemet, underordner sig de ældste.

●              Med børn hvor en eller begge er lemmer på legemet underordner sig deres forældre og gennem dem de ældste.

●              Børn på legemet hvis forældre eller tilsynsførende ikke er lemmer på legemet er overvejende forældreløse og derfor kommer direkte under den tilsynsførende tjeneste.

Når den troende bliver et lem på den lokale menighed og har sat sig selv under den tilsynsførende tjeneste i menigheden er det første element for underordnelse tillid. På grund af sin egen åndelige umodenhed og mangel på kundskab og forstand af Gud’s Ord, må vedkommende lære at tro Gud og dem hvem Gud har placeret med autoritet i den lokale menighed, hvis modnings processen skal begynde.

Her i den lokale menighed begynder den troende at vokse op og modtager under ledelse og vejledning gennem de ældste:

●              Helbredelse og genoprettelse;

●              Forvandlings processen af Ordet bliver til virkelighed;

●              Et nyt livsmønster bliver lært;

●              Han begynder at vandre i dette nye liv;

●              Han modtager opmuntring og hjælp fra brødre og søstre.

Lad os forstå at for et Gud’s barn kan modtage og beholde det rette livssyn, til at blive en hel person, er det nødvendig at den lokale menighed må være i centrum for hans liv, hjulnavet omkring hvilket hans liv og aktiviteter drejer sig om.

Den primære årsag til der er så megen forvirring og trængsel i vore liv er fordi vi er blevet holdt tilbage af så mange forskellige anvisninger. I den lokale menighed finder vi fred og stabilitet fordi vi er hvor vor Fader har sat os.

Derfor taler Betel om den lokale kirke og dens plads i den troendes liv. Den taler om den troendes underordnelse de ældste, opsynsmændene for hans åndelige liv. Det taler om brødre og søstre i Jesus som elsker og har omsorg og opmuntre og hjælper hinanden. Det taler om et sted hvor den troende kan finde tilflugt og adskillelse fra verden og den ugudelige veje.

Betel den lokale kirke, er også et trænings center for tjeneste. Her i den lokale kirke under de ældste undervisnings tjenesten og lære, studerer og lære den troende Gud’s Ord, som er Gud’s kraft til frelse for enhver der tror. Dette bringer os til Jeriko, det næste stop for vor modnings proces.

Når vi har set at Gilgal betyder at blive (klargjort/i standsættelse til) til åndelig modenhed.  Er Betel stedet for åndelig modning.  Jeriko er hvordan det skal gøres i åndelig modenhed.

• Jeriko – På hebræisk betyder en liflig duft. Det taler om den troende i den lokale kirke underordner sig de ældstes undervisnings tjeneste og lære i den lokale kirke. Jeriko taler derfor at den troende bliver disciple af Herren Jesus Kristus, en elev af Gud’s Ord.
  
  Som disciple den troende, tillader Gud,s Ord at frelse, udfri, vaske og rense sig fra sine dårlige holdninger, stinkende verdslige tankemønster, og sine dårlige handlemåder.
  
  Den troende som nu er en disciple lære Gud’s veje og begynder at indtage gudsfrygtige principper i sit liv lade jesus være mønsteret for sin livsførdsel og adfærd. Han lære behovet for at dø i sig selv, fra sine egne ønsker og begær, så at Jesus må vokse i sig. Den troende lære at tage sit kors op og følge Jesus. Lære at blive en efterligner af Jesus.
  
  Dem troende som nu er en disciple, en elev, en efterfølger og efterligner af Jesus er blevet en liflig duft, en sød duft af en særlig karakter for sin Himmelske Fader.
  
  Jeriko bliver for den troende, som er en disciple, blivende i Jesus, og Han’s Ord (ordene talt af Jesus) som bliver i den troende med det resultat at megen frugt kommer frem af hans liv.
  
  På dette tidspunkt i den troendes liv er der fare for at åndelig stolthed sætter ind, en holdning af , se alle sammen Gud bruger mig, som bringer med sig den åndelige uafhængighed. Her bringer Gud’s plan for åndelige modenhed disciplene til Jordan flodens bred.
  
  Som begyndt foroven, gå over Jordan og komme tilbage over under salvelse og Hellig Ånd’s kraft som er målet for Gud’s plan for åndelig modenhed.
  

• Jordan betyder stige ned i (går ind under) –  Det taler om at disciplene underkaste sig en åndelig fader, som Gud har udvalgt for og sat den troende under, så at, i Faderen’s timing, selv kan blive en åndelig fader, modtage dobbelt del af sin åndelige faders salvelse.
  
  Lad os ved Gud’s nåde se og forstå behovet for åndelige fædre i Kristi legeme, Lad os se behovet for at underordne os til den Herren leder os til at være under.
  
  Underordnelse som er en af siderne på en discipel der er nået til Jordan’s bred på sin rejse til åndelig modenhed, for nu en dybere og mere komplet mening end begyndelsen af sin kristne vandring.
  
  I begyndelsen af sin vandring med Jesus var disciplen kun en baby åndeligt og havde ingen kundskab eller forstand på åndelige ting. Af den årsag var det nødvendig for disciplen gennem tro at få tillid til Gud og tillid til dem hvem Gud havde sat i den lokale kirke som lære og ældste.
  
  Nu her ved bredden af Jordan floden har disciplen gennem underordnelse under tilsyns tjenesten i kirken og ved sin underordnelse til lære tjenesten i kirken nået et højt niveau af åndelig modenhed i Herren Jesus, og frugten af denne modenhed er et bevis i disciplens liv.
  
  Disciplen har fået åndelig stabilitet, er blevet en virkelig sejrherre, er stærk i Herren og i Han’s mægtige kraft, måske er disciplen blevet en lære, en diakon, eller en ældste på det lokale legeme, er vokset i kundskab og forstand i Herren, tygger og fordøjer Gud’s Ord’s føde, bliver brugt mægtig af Gud i tjenesten for Ham.
  
  Fordi disciplen blive brugt ag Gud; på grundlag af at have dømmekraft og forstand af åndelige ting, gennem sin kundskab af Biblen og sin Fader ’s veje, på grund af styrken i Herren – Bliver disciplen stillet til ansigt med den største fare i sin kristne vandring. Disciplen er i fare for åndelig stolthed og åndelig uafhængighed.
  
  Hvis disciplen skal gå over Jordan og vende tilbage i kraft og salvelse i den Hellige Ånd – modtage den dobbelte portion af Ånden, SKAL disciplen’s underordnelse være mere komplet end i begyndelsen af den kristne vandring.
  
  Disciplen må kende og erkende at selv med al Bibel kundskab og åndelig forstand, kan ikke og skal ikke stole på sin egen forstand, må kende og forstå at selv når Herren kendte og forstod dette at fra Han’s eget kunne Han ikke selv gøre noget.
  
  Han måtte underordne sig til den virkelighed og bekende med Jeremias,
  
  Jeg ved, Herre,
        at mennesket ikke bestemmer sin vej;
        det står ikke i den vandrendes magt
        at gøre sine skridt faste.
  Jer. 10:23.

Disciplen må ydmyge sig selv under den Almægtige Gud’s hånd (Gud’s hånd repræsenterer den femfoldige tjeneste); underlægge sig selv til sin åndelige fader, skal kende at ikke at være rede endnu til at gå ud på sin egen hånd, men at som disciple stadig har brug for at lytte til og acceptere visdom og råd af sin åndelige fader.

Denne totale underkastelse til Gud og sin åndelige fader tager disciplen over Jordan, hvor disciplen nu er i en position til at bede for at modtage en dobbelt del af Ånden’s salvelse som hviler over den åndelige fader.

Disciplens tilbagevenden til den anden side af Jordan er en demonstration af kraften og salvelsen af den Hellige Ånd. Og de disciple og troende der er på den side af Jordan så ser den tilbagevendte vil da anerkende at ”Elias ånd hviler på ham/hende. De vil komme frem for at møde ham og bøje sig i underordnelse for ham, anerkende ham til at blive deres åndelige fader.
 OP