Til Oversigt
Berdet til tjeneste 1
Beredt til tjeneste 3
Beredt til tjeneste 4
Beredt til tjeneste 5
Beredt til tjeneste 6
Beredt til tjeneste 7
Opbyggelse af Kristi Legeme.
Ef.4:11-16.
Og Han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere
for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,
indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.
Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind,
ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,
men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til Ham, som er hovedet, Kristus.
Ud fra Ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen,
idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.
Når vi her skal tale om at blive beredt til vores tjenestegerning er der en ting som jeg finder særligt vigtig, og det er, at hvert lem på legemet må kende sin plads (tjenestegerning), der hvor du er sat på legemet, hvilket formål du skal tjene med og i, hvad din tjeneste er. Det er en af de mest vigtige ting for at du kan tjene
Kender du den ikke, er det nødvendigt at du søger Herren om dette. Hvis du ikke kender din plads vil du flyde rundt på og i legemet som hvide eller røde blodlegemer og
ofte vil du ikke være til gavn, du vil heller ikke virke optimalt i den tjeneste du er blevet tildelt og kaldet til at virke i.
Om Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke holde jer i uvidenhed.
I ved, hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder, dengang I var hedninger.
Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.
Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.
Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn.
Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab.
Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd,
og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder;
én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.
Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer,
så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.
For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange.
Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet,
og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet.
Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen?
Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det.
Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet?
Men nu er der mange lemmer, men ét legeme.
Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.«
Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige,
og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed;
de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære,
for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.
Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.
Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere,
endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger,
endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.
Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger?
Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale?
Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.
Hele kapitlet viser os at der er en orden, både hvad tjenesterne angår og kaldet til tjeneste. Alle har en eller anden af de tjeneste der er giver af Herren, for at få Han's legeme kan fungere ret. Derfor er det nødvendigt at kende både sin plads og kaldelse i og på legemet for netop at kunne tjene optimalt.
Jeg høre mange sige om deres kald, "det er jeg ikke," det der menes her er at hvis du har f. eks, en profet kaldelse, kan det ikke nytte at du ikke vil kaldes profet, hvilket er gældende for de andre tjenester med, det kan kun opfattes som at vedkommende der ikke vil kaldes for det Herren kalder, ikke kender sit Gud's givne kald. Det er falsk ydmyghed ikke at bekende sig overfor sin kaldelse, det er i høj grad forræderi imod Herren og Han's kald.
Vi er nød til at vise respekt for vor kaldelse, ære den, fordi det er Jesu tjeneste vi videreføre her på jorden. Jeg ved godt at der er mange der er bange for at kalde sig noget de ikke er, og det er ret, men er du dig kaldsbevidst og kender din kaldelse og ikke vedkender dig den, er du bedraget et eller andet sted i dine tanker, eller, du har ikke fået den rette undervisning omkring dette.
Hvordan skal de forskellige tjenester oplære de hellige, hvis ingen ved hvem der skal undervise i netop det der er lagt på hjerte af den tjeneste som er kaldet til at vise vej på det særlige tidspunkt. Det er på tide at vi kristne indtager vores plads på Kristi legeme, så kirken kan fungere i dens kald, der hvor den er sat på legemet. Er der ingen livstegn i et legeme er det dødt, Så kan vi ligeså godt begrave det.
Når jeg taler om ikke at kalde sig og vedkender sig sin tjeneste, hvad du nu engang er kaldet til, enhver må selv stille sig det spørgsmål. Hvad er min tjeneste på legemet?
Når du kender din tjeneste, kan du komme til at fungere i den optimalt, og i den salvelse som er tilmålt din tjeneste, alle tjenesters formål er at være med til at sætte mennesker og områder i frihed. Men hvis du ikke selv vil vedkende dig din tjeneste vil Herren heller ikke anerkende dig, og da bliver du kun et rungende malm. Dog skal jeg igen sige at, hvis du ikke selv er bevist om hvad der er din tjeneste, er det dit ansvar at finde ud af den, Herren har jo sagt til enhver, "Du har ikke udvalgt Mig, men jeg har udvalgt dig," og som Han sagde til sine disciple "følg mig."
De der virker optimalt i deres tjeneste er de mest tilfredse mennesker at have i sin nærhed og være sammen med. Jesus var omsværmet af mennesker. Hvorfor? Årsagen findes i Ham selv, Han var sig bekendt med hvem
Han var i Gud. Hvad Han's tjeneste gik ud på, Han var målbevidst. Menneskesønnen var Gud's søn, du er Gud's søn eller datter, du kan på samme vis komme 100% ind i det Gud har til dig, det eneste det kræver af dig er at du holder dig nær til Jesus ligesom Han's disciple gjorde og blev undervist i deres tjeneste, og da tiden var inde blev udsendt, det samme vil gælde for dig.
Der er mange årsager til at vore åndelige øjne bliver sløret, så vi ikke kan se, det samme gælder vore åndelige øre, selv når vi har vore stille stunder med Herren, virker det som det kun er en envejs kommunikation. Hvorfor? Grunden til det tror jeg er at vi ikke er i stand til at være stille, men når vi sidder i de stille stunder bliver bombarderet med alle mulige tanker, hvilket får vore øjne og øre til at miste fokusset på Herren, så vi efterfølgende må kæmpe os tilbage for at blive stille. Jeg tror at et godt våben imod vore tankevirksomhed er at bruge et skriftsted og fokusere på detved at holde det fast.
Det er at disciplinere sig
Men der er også andre større hindringer som bevirker at vi hverken kan se eller høre fra Herren.
Den første og største er vor egenrådighed, vore handlemåde, holdninger og meninger. Vi søger godt nok Herren og vi får som regel også svar på det vi søger, men i fleste tilfælde beder vi Herren om at velsigne vores egne ideer og derfor høre ikke hvad det er Han ønsker. Når dette har stået på i en længere periode måske år, eller årevis, da har vi et stor problem med ikke at kunne høre eller se. Se er at læse Ordet under Ånden's hjælp og vejledning, (Helligånden er vor Vejleder) også her har nogle store problemer med Ordet, ved at de sætter deres egen mening og holdning ind i stedet for at bede om vejledning.
Der er andre lige så vigtige ting som vi har det svært med, hvilket er disciplin og tillid til Herren. Har vi ikke den rette attitude siger Skriften at "Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd." Jak.1:6-8. Her ser vi både tro, tillid og disciplin. Disciplinen i udholdenhed i at søge Herren, at tillid er tro.
Vi kan komme ud i store vanskeligheder hvis vi ikke får fat i det der er vores tjeneste, og den gerning Herren ønsker vi skal udføre, da kan vi lide skibbrud. Lider vi skibbrud er det fordi kaptajnen på skibet ikke har fulgt søkortet, (læse Biblen) eller vejrmeldingen, (lytte efter Helligånden) da sejler han total blændet. Hovmod blænder og døver. Vi ved også at hovmod står for fald og at den ydmyge får nåde fra Herren.
Vi er nød til at bede Herren om at give os visdom og åbenbarings Ånd, i alle ting, få denne meget vigtige gave at kunne bedømme ånder, denne vidunderlige gave skal vi lære at vokse i, ved at opøve vore sanser så vi kan høre og se Ånden's vejledning. Vi er nød til at blive skarpe i vores bedømmelse, så vi kan handle i overensstemmelse med Gud's plan for Han's rige. Vi kan ikke længere gå på kompromis med sandheden, vi kristne burde kende og være af sandheden så sandt vi er genfødte ved Ånden (Sandheden's Ånd). Vi har ikke længere nogen undskyldninger for ikke at vandre i sandheden, ikke engang på grund af vores sårethed. Er vi såret over hvad mennesker har gjort imod os, er der kun en måde at kommer over det, tilgiv dem og dig selv og kom videre. Det kan være svært at tilgive, dog er det ikke hvad der står skrevet, men hvis du ikke tilgiver, vil din Fader i himmelen heller ikke tilgive dig. Hvis du ikke tilgiver kan du heller ikke modtage lægedom for dine sår. Jeg har selv haft det svært med at tilgive ind i mellem, men med Gud's nåde er jeg kommet videre. Hvis du ikke kan tåle at blive såret kan du heller ikke tåle at få lægedom.
Når vi opbygges må det først og fremmest ske gennem kærligheden der er udgydt i vore hjerter ved Helligånden og den kærlighed rettes mod Herren og Han's kirke. Vi må opbygges så vi kan se Gud's formål med vores egne liv, at vi er en del af en funktion på et legeme. Det vi må lære er, ikke at se på hvordan legemet ser ud nu, men hvordan Herren ser på sin brud, hvordan hun er rede til at blive Han's. Vi må have det syn for vore indre øjne, hvor smuk og herlig hun er, uden pletter og rynker. Vi må lære at se det Herren ser, fordi det vil give os en hvile i dagligdagen. Vi må ind og leve det himmelske liv her på jorden for at gøre det umulige muligt, vi bør leve vore liv som de himmelborger vi i virkeligheden er. Dette er muligt ved at søge Herren og Han's rige.
Apostlen Paulus giver os det sikreste, og i sandhed det bedste eksempel på opbyggelsen af de hellige, "kærlighed." I Kor.13. Hvis vi ikke begynder at få et andet syn på vores brødre og søstre i Herren, er vi ikke andet end brødrenes anklager, vi må lære at se efter Ånden, lære at høre hvad Ånden siger og bevæge os i Ånden. Vi er nød til at begynde at blive ansvarlige både overfor Herren og vore søskende i Herren.
Vi er også nød til at få vor øjne op for hvad vi er i Kristus, førend vi kan begynde at vandre i Ham, se hvad Gud har gjort for os igennem den nye skabning vi er blevet, så sandt du er født på ny. Vi lider stadig utrolig meget under al den usunde føde vi har fået serveret søndag efter søndag i de sidste mange år, hvis vi ser os rundt omkring i verden i dag, kan vi se at mennesker bliver federe og federe på grund af forkert ernæring, det er hvad der er sket i Kristi legeme, vi er blevet fede af al den forkerte næring. Vi er blevet uduelige i mange retninger. Men hvis vi omvender os vil vi hurtig blive restaureret til at udføre hvad der var vores kald fra begyndelse. Nåden er evig.