Opbyggelse af Kristi Legeme.

Ef.4:11-16.
Og Han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere

for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,

indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind,
ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,

men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til Ham, som er hovedet, Kristus.

Ud fra Ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen,
idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.

Vi skal beredes til tjeneste, og dem som er kaldte til at gøre os beredt, er dem som Herren har udvalgt, ikke nogen mennesker, eller for den sag skyld om nogen har taget en fin uddannelse, det har intet med dette at gøre. Tværtimod, det hele ligger i den udvælgelse som kun den Herren udvælger. Vi ser det i evangelierne hvor det er Herren selv der udvælger Han's disciple, med "følg Mig," dem Han senere udvælger til apostle, "udsendte".

Hvorfor der så meget forvirring i Kristi legeme i dag, skyldes som vi kan se ovenover, ved menneskers snedighed og terningspil. Det skal vi se at komme bort fra, fordi disse mennesker vil kun lede til helvede, det er dem som Herren kalder lejesvende, som løber når han ser der er fare på færre. Vi kan ligeså godt begynde at være af sandheden, ellers vil vi aldrig kunne høre den GODE HYRDES RØST.

Det er på tide at vi som tilhøre Kristus, kalder en spade for en spade og en skovl for en skovl. Det er på tide vi begynder at tale som Gud taler, siger det som Gud siger. Årsagen til vi ikke ser meget til det som Gud ønsker at gøre i blandt os, er at der hersker en stor forvirring i Kristi legeme som skyldes, at der ikke er mange der har bedømmelsens gave så de kan bedømme hvad der sker og hvad der burde ske. Der er mennesker der står hvor de aldrig skulle have stået og tjent, de tjener i ambitioner og ikke af en udvalgt kaldelse af Herren. De som står på forkerte pladser kommer i den tid vi er på vej ind i vil få tid til at finde deres plads på legemet, nogle vil ikke omvende sig, men de vil blive fjernet. Husk på vi lever i nåden's tid.

Den forvirring der hersker i Kristi legeme kan blive til en mægtig velsignelse fordi vi kommer til at lære af den, bl.a., vil bedømmelsens gave få den hjælp der skal til gennem de fejltagelser der er sket. Vi kan og skal takke Gud for den langmodighed Han har vist os op i gennem tiden, og for vores vedkommen, os der lever i denne tid, syntes det at pege på slutningen af denne tidsalder. Vi er i sandhed på vej ind i hvad Skriften taler om hårde og svære tider for verden, men for os genfødte kristne vil der blive lys og det lys vil tage til, mørket vil blive mørkere, men lyset bliver stærkere og stærkere.

Vi skal beredes til tjeneste, d.v.s, at vi skal til at være i lære og trænes op påny. Dertil har Herren givet os tjenester som skal opbygge os. Disse tjenester står jo beskrevet, så der kan jo ikke herske nogen tvivl om dem. Der hvor problemet ligger, er hos forstandere, pastore, og ledere som ikke vil afgive deres magt, som de måtte tro de har. Det er bl.a, dem som er skyld i denne store forvirring, de tjener ikke Gud, men deres egen mave, thi Gud er ikke en forvirringens Gud. Som før nævnt er der nåde til at omvende sig. Lad os ikke friste Gud.

Når de rette tjenere står på rette plads vil vi se hvor let det er at være under oplæring og hvor hurtig vi vil blive opbygget, dog vil det ikke være uden problemer, men de høre sig til hvids vi skal lære det ordentligt. Det vil også til tider være hårdt, men kødet skal jo død, derfor vil det være hårdt, i andre ting vil det også blive hårdt, særligt for dem som ikke ønsker den nye vin, ikke ønsker den forandring som der skal til for at blive beredt til tjeneste, dem der ikke ønsker det nye, vil til sidst halte bagefter og forsvinde.

Det kan lyde hårdt det jeg her skriver, men vi er nød til at se sandheden i øjnene hvis vi skal gøre os håb om at deltage i det herlige liv som Jesus Kristus har købt og betalt for med sit eget liv. Vi skal til at være korset's mænd og kvinder, der står på, for sandheden, og sandheden er Jesus Kristus, sandheden er en Person.

Jeg vil også pege på en af vores værste fjender "menneskefrygt." Den kan vi læse om og har vi noget af det bedste billede omkring denne fjende, vi kan se hvad denne fjende gør ved et menneske og samtidig se hvad Gud gør med med dette menneske. Læs om kong Saul.

Vi har allesammen set og oplevet noget som ikke var fra og af Herren i de menigheder vi nu engang er sat som lemmer på legemet. Der er ting vi burde have gjort eller sagt, i alle tilfælde skulle vi have reageret, og nogen gange vidste vi at vi skulle, men vi gjorde det ikke, det var menneskefrygten som holdte os tilbage. Det kunne også være på grund af umodenhed, som det muligvis har været i de fleste tilfælde, men det er ikke nogen undskyldning. I alle tilfælde her, det værste der kunne ske var at du blev smidt ud af menigheden, og hvad så? Det ville måske være det bedste de kunne ske for dig, hermed mener jeg, din plads er på legemet, det er Kristi legeme, Han har sat dig på Han's legeme ikke dig. Ham er i os, med os, hvor vi end opholder os og vil lede os til rette plads på legemet. Når jeg taler om dette her, skal det ikke optages som nu skal vi gøre oprør, nej, det er ikke hvad jeg opfordre til, men at vi må til at være ansvarlige overfor vores kald.

Menneskefrygt er så ødelæggende for det enkelte menneske, men det fortæller os også at der er noget vi mangler i form af hvem vi tror på, hvilket har med tro og tillid at gøre. Hvis vi ikke er fuldstændig overgivet Herren, har vi meget store chancer for at blive rendt over ende af menneskefrygten.
Menneskefrygt er ikke at stole på Gud sidder på tronen, at Han regerer både i himmelen og på jorden, i alle situationer. Frygt kommer af ikke at have kendskab til Herren og roden er vantro. Denne frygt kommer egentlig af at sige, "jeg tror ikke Gud vil."

For at vi kan blive ret udrustet og beredte til tjenestegerning må vi se at komme af med alt det der ikke tilhøre den ny skabning, den nye skabning er dig som er født på ny.

Vi må modnes i takt med de opgaver der bliver lagt hen til os, det er de opgaver der høre med til det tjenesteområde, det gør vi ved at lade være med at gå på kompromis med sandheden, at turde at stå på sandheden om det så koster livet, at rejse sig op imod løgnen. Et menneske der er modig er et menneske der holder sig til sandheden, bestemt ikke til løgnen, fordi en løgner er et fejt og bange menneske, fyldt af menneskefrygt.