4

Ef.4:11-16.
Og Han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere

for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,

indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind,
ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,

men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til Ham, som er hovedet, Kristus.

Ud fra Ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen,
idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.

Når jeg tænker på synet med trækfuglene, hvordan de tilsidst fløj i samlet formation, fryder jeg mig over dette, mere på grund af de tanker Herren giver mig omkring Han's kirke.
Når jeg samtidig høre hvad Ånden siger til menigheden, kan jeg glædes endnu mere over det Herren kommer til at gøre gennem Han's kirke.

Det der rammer mig mest ved dette syn er at mine tanker går til tjenesterne der er kommet på plads. Når jeg skriver på plads menes der at tjenesterne fungere, jeg siger ikke optimalt, men de fungere. Det er altid dejligt at se et sundt menneske strutte af sundhed, hvis man ikke selv er helt på toppen kan man blive lidt misundelig på sådanne et menneske, men her burde man nok begynde at tænke anderledes, såsom, jeg vil være lige så sund og strutte af den samme glæde og tilfredshed, Ord. 11:17, "En venligtsindet mand gavner sig selv, en ubarmhjertig mand styrter sig selv i ulykke. ". Hør her, dette billede er som med tjenesten. Det at gavne sig selv er ikke selviskhed, tværtimod gavner du dig selv vil du også være til gavn for Herren og mennesker. For at gavne sig selv må man under disciplin, at disciplinere sig selv er mange gange noget af det sværeste, men det er prisen værd.

Når vi skal til at disciplineres opdager vi ret hurtig hvad der bor i os, her vil jeg anbefale at tage små skridt ad gangen, grundet på vi ikke skal falde for hovmod, at vi kan!
Vi har så mange gode ønsker, men vi opdager at vi ikke altid kan leve op til de mål vi sætter os selv, fordi vi sætter dem for højt. Der er kun en som kunne dette, Ham kan vi finde nåde til at vandre.

Disciplin er hårdt og kan til tider være brutal, men husk på at vi får ikke mere end vi kan bære, og Herren's åg er let, hvilket vil sige at selv om det er hårdt og til tider brutalt, kan vi sejre. Disciplin er at gå mod fristelserne der kommer på vor vej, så det er kødet der skal dø, "Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under." I Kor.10:13. Vi kender alle til de problemer der er sat foran os på vor vej mod målet, og her må vi ydmyge os, erkende at vi nok ikke er så modige som vi gerne vil tro om os selv. Mange gange skader vi os selv ved ikke at erkende at vi er svage, dødelige, men i Herren er vi stærke og i Ham uovervindelige, Han har sejret, og Han har stilt mangte og myndigheder åbenlyst til skue. Husk på du er Gud's retfærdighed gennem Kristus Jesus.

Når vi ikke regner os selv mere end det vi er, er vore muligheder for at overvinde fristselserne store, vi vil ikke give op.

Tiden er rede til at frugten skal modnes, sommeren er nær, vi må glædes over hvad vi har fået og så ganske gratis. Gratis at modtage, dyr at efterleve, det koster dit liv, din egen selviske natur.

Jeg prøver ikke på at være negativ, selv om det kan lyde derhen ad, men som før nævnt er vi nød til at tage sandheden alvorlig. Hvis vi vil vandre i sandheden vil det koste noget indtil at sandheden er så indgroet i os, at jo mere vi lære at vandre i den desto nemmer bliver det fordi det er blevet noget naturligt.

Det at blive beredt til noget betyder at man skal prøve noget nyt, gøre noget man ikke kender til eller forstår ret meget af, forståelsen kan måske nok være til stede, men spørgsmålet er hvor dybt stikker denne forståelse. At se og forstå noget er en ting noget andet er at leve det ud og begynde at vandre i det. Det er jo nemt at se hvordan Jesus gik rundt og gjorde alle ting vel, det er jo nemt at se og forstå, men lige så snart vi selv skal til at vandre i Han's fodspor bliver det straks nogget andet, her vil vores tro komme frem og da vil vi opdage at vi må som disciplene bede om mere tro og få det samme svar, "hvis i havde tro som et sennepsfrø." Når jeg bedømmer dette her med troen, ser jeg mig rundt om og finder at vi ikke rigtig ser nogle af troen's frugt, kun sporadiske gerninger. Grunden til det er så småt med Herren's virke, skyldes ikke Herren's uvilje til at virke blandt Han's folk, men snarer at Han's folk er uvillig til at betale prisen. Ofte kan der ikke kendes forskel på kirken og verden. Men det er ved at vendes og jeg tror at inden året er omme vil vi se nogle af Gud's folk begynde at bevæge sig mere og mere i Ånden og Ånden's gaver.

Vi er ikke af denne verden, men vi lever i den, fordi Gud ønsker at Han's Søn skal kendes gennem Han's folk, at mennesker der ikke var noget i denne verden, er blevet forandret så meget at Gud kan fylde disse mennesker med Han's Ånd så de gør de samme gerninger som Han's Søn Jesus Kristus gjorde og som Herren selv siger i, John.14:12, "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen."

Vi har i mange år ladet stå til og overladt andre at gøre hvad vi selv burde have gjort. Nu er tiden inde til at vi må tage vort ansvar blive lydige får og lam. Hvis ikke vi vil gøre en indsats overfor den yngre generation, vil vi miste deres respekt på et eller andet tidspunkt. Det kan godt være at du som forældre har givet en ordentlig opdragelse og Gud ske tak og lov for det, men det vil ikke være nok for den yngre generation. Nej, de vil se resultater, tro's resultater, de vil sandheden, for de har igennem deres opvækst set hykleriet hos den ældre generation og nu hvor de er ved at blive moden nok og selv søger Herren beder de efter at møde Herren ansigt til ansigt, de vil Herren, ikke bare drikke den gamle vin, de vil have den nye vin, en ny forandring. Her kan det komme til at gå gruelig galt for mange af den ældre generation hvis de ikke begynde at vågne op.

Vi skal til at lære at bedømme efter Ånden og ikke efter kødet, gør vi det vil vi begynde at vandre i kærlighed, hvilket er af største nødvendighed for at tjene. Det der vil kendetegne Gud's folk er den indbyrdes kærlighed, den vil komme når vi begynder at acceptere hinanden efter Ånden, vi vil samtidig blive forenet i enheden gennem Ånden's bånd. Hør hvad Apostlen Paulus siger i,

Rom. 12

Åndelig gudstjeneste

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag –
det skal være jeres åndelige gudstjeneste.

Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes,
så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Nådegaverne i menigheden

I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have,
men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.

For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver,

således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.

Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået:
Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen;

den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning;

den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver,
og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.

Livet efter Guds vilje

Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode.

Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.

Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.

Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.

Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie.

Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke.

Glæd jer med de glade, græd med de grædende.
Hold sammen i enighed.
Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.

Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker.

Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.

Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet:
»Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren.

Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke;
for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.«
Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.

Hvem har sagt det var let at være en sand kristen. Det er et herligt liv vi har fået lov at opleve i den nye skabning, men bestemt ikke uden trængsler, problemer, prøvelser, men det altsammen er til, for at vi kan vokse til modenhed, men bestemt ikke altid så herligt, i den første tid efter vi har modtaget frelse er vi helt euforiske, vi opdager det nye liv er dejligt, og så efter en tid har det lagt sig og vi vender ligesom tilbage til, hvad vi kan kalde hverdagen, her begynder det nu for alvor at blive anstrengt at være en kristen 24 timer i døgnet, fordi nu begynder Guid at arbejde med den gamle natur. Men vi har den fordel frem for dem i verden, vi har En som har prøvet at være der, En der er prøvet i alle ting, uden at synde, En der kan have medlidenhed med vores skrøbeligheder og svagheder. Vores Herre Jesus Kristus
Vi vil omme til Ham, vil Han vise os en vej ud af problemerne, føre os igennem dem, med det henblik at vi skal vokse og modnes i det altsammen. Det er ofte svært ar takke under de brutale ting der kan overgå os, dog skal vi ikke undskylde med disse ord, "du ved ikke hvor slemt det er," men i stedet for indrømme at det er brutalt, for da vil vi gå fra brutalt til hårdt, fra hårdt til svært, fra svært til overkommeligt, her ser vi den proces at modnes og medens det sker, bliver det også mere let at takke under ethvert forhold. Problemerne der var brutale og som ender med at være overkommelig har ikke ændret sig, men det har du. Alle har mere eller mindre været gennem kødhakkernaskinen, og dem som endnu ikke har været igennem den, kommer det, dem som kender til alle disse prøvelser og kommet gennem mange, de vil kunne stå ved siden og betjene den bror eller søster i kærlighed og være Herren's forlængede arm.

Når vi kommer ind i alle disse gerninger, kan vi ikke gøre det uden vi har den kærlighed i vore hjerter, Den vil altid vise sig og komme til udtryk når vi rækker vore brød til vor næste, hvad enten det er en kristen eller ikke, blot det er et menneske. Gud siger at således elskede Han verden, at Han gav sin enbårende Søn, for at enhver der tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. John.3:16. Der står ikke enhver kristen, men det handler om dem som stadig vandre i verden og dermed i mørket. Selvfølgelig skal vi beredes til vores tjenestegerning, men det må være med det for øje at gå ud og bringe riget's evangelium til de fortabte, vore naboer og arbejdskollegaer. Men det vigtigste for at kunne være et vidne er at være efterfølger af Ham som vi vidner om, da er vi sandfærdige vidner.